Annonce

Annonce

Bjørn Rasmussen, t.v., er glad for sine høstudbytter, der efter hans vurdering er øget 10-15 procent i år pga. den afgassede gødning fra gårdens biogasanlæg. Samtidig understreger han, at døren for finansieringen af nye gårdanlæg er lukket, da statstilskuddene til biogasstrøm er tørret ud. Michael Tersbøl, t.h., anbefaler i stedet økologerne at gå sammen i en større gruppe og producere naturgas.

Rådgiver: Gå sammen i biogasgrupper

Selv om man lige nu ikke kan få tilskud til at producere strøm fra biogas-gårdanlæg, kan en vej frem være at gå flere gårde sammen om at producere biogas.

Staten har lukket for at give en højere pris på strøm fra nye gårdbiogasanlæg, og derfor hænger det slet ikke sammen økonomisk at etablere flere.

Sådan lyder vurderingen fra Michael Tersbøl, der bl.a. rådgiver i biogas for ØkologiRådgivning Danmark.

En vej frem kan i stedet være, at flere små biogasanlæg går sammen om at producere til naturgasnettet.

»Skal man have tilskud, så driften kan hænge sammen, skal man over i nogle opgraderingsanlæg, hvor man opgraderer biogassen til naturgas. Et biogasanlæg, der svarer til opgraderingsanlægget er rigtig dyrt. Vi er oppe og snakke anlæg fra 100 mio. kroner i stedet for 15 mio. som her på gården,« siger Michael Tersbøl og forklarer, at store anlæg ofte er mere industrielle enheder frem for gårdbiogasanlæg.

»Mange steder er der lokal modstand mod de store biogasanlæg, blandt andet fordi de giver meget tung trafik. Der kører også lastbiler her to gange om ugen, men med mere decentrale biogasanlæg vil trafikken være meget mindre.«

Derfor kan en vej frem altså være at en stribe gårde går sammen om at levere gas til et større anlæg, der kan opgradere gassen til naturgasnettet.

»Det giver god mening at lave biogasanlæggene derude, hvor biomassen og gyllen er. Altså: Decentrale anlæg, der laver gassen, samler det i biogasrørledninger, som fører gassen hen til et sted, hvor den opgraderes og kommer på naturgasnettet,« siger Michael Tersbøl og oplyser, at landmænd i Danmark har forsøgt sig med tankegangen. Indtil videre uden held.

»Skal man gøre et nyt forsøg, så skal man være en stor gruppe landmænd, der kan arbejde sammen. Der skal også være en vis mængde økologer i lokalområdet. Men måske kunne man også gå sammen med konventionelle, så man kan bevare ejerskabet og engagementet hos en gruppe landmænd - frem for, at det skal være nogle eksterne investorer og kapitalfonde, der står for det«.

Landmand Bjørn Rasmussen fra LBJ Bio supplerer ØRD-rådgiveren:

»Det er den eneste mulighed, der er i øjeblikket. De små gårdanlæg kan ikke eksistere, hvis de ikke kan få statslige pristillæg på strømmen.«

Flere artikler fra samme sektion

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima

Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg

Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.

12-11-2024 8 minutter Skovlandbrug,   Biodiversitet