Biogas-gødning løfter udbyttet

For Bjørn Rasmussen har en intensiv indsats for at skubbe recirkulerings-hjulene i gang nu givet pote ude i marken, hvor indsatsen kan aflæses i opløftende høstudbytter.

Ved at afgasse dybstrøelse fra gårdens godt 200 fedekvæg, ensilage samt kalkunmøg får landmanden en afgasset gødningsmasse, som planterne på hans 540 hektar vestsjællandske jord kvitterer for med øget vækst.

»Vi får noget gødning, som planterne let kan optage, og der er rigtig godt med kvælstof i. Jeg forventer, at vi hæver vores udbytter med 10-15 pct. alene i år. Jeg kan se det i min høst i år, og det kunne jeg også sidste år. For eksempel har vi aldrig høstet så meget vårsæd økologisk, som vi har gjort de sidste to år – og selv om jeg ikke kan sige det med sikkerhed, så tilskriver jeg det helt klart biogasgyllen, jeg har kørt ud på markerne,« siger Bjørn Rasmussen.

Den økologiske landmand driver gårdbiogasanlægget LBJ Bio ved vestsjællandske Fuglebjerg omkring 20 kilometer fra Storebælt sammen med sin ægtefælle Lise samt øko-kollegaen Jesper Hansen.

30 ton morgenmad

På en torsdag formiddag, hvor Økologisk Nu besøger gården, bruger Bjørn Rasmussen som så mange andre dage cirka 20 minutter på at flytte et stort læs dybstrøelse og ensilage. Det læsser han ned i en stor tragt, som grådigt sluger store bidder af dagens foder til anlægget.

Fra en tank, der kan styres via en app, bliver anlæggets to reaktorer også fodret med et miks af konventionel husdyrgødning og organisk dagrenovation. Dagrenovationen bliver leveret fra Vestforbrændingen ved Glostrup. Samlet set bliver anlægget fodret med cirka 30 ton morgenmad hver dag.

Bjørn Rasmussen har endnu ikke gennemgået årets høstresultater helt i detaljen, men i grove tal har han inden for de seneste uger høstet 6,5 ton pr. ha i de 30 ha med vårbyg, 7 ton i de 80 ha med havre, 6,5 ton i de 80 ha ved hvede og endelig 6,9 ton på 26 ha der var helliget konservesærter.

»Det er altså højere, end vi er vant til. Vores udbytter i vårsæden er hævet med 1000-1500 kg de sidste to år, hvor vi har brugt det gylle her,« siger han og peger op på det mørkegrønne anlæg.

Gødningen nedbrydes bedre

Dagens gæst på den vestsjællandske ejendom er Michael Tersbøl. Han rådgiver i planter og biogas i Økologi Rådgivning Danmark, ØRD, og i sit tidligere job i Økologisk Landsforening arbejdede han med biogas i en række faglige projekter. Desuden har han skrevet hæftet »Etablering af økologiske biogasanlæg« med fokus på de mindre gårdanlæg, som det BLJ Bio driver.

Michael Tersbøl var også med inde over som konsulent, da anlægget skulle etableres på gården og pegede på den tyske virksomhed Sauter, der har leveret biogasanlægget.

»Bjørns høsttal passer godt med det, vi teoretisk havde forudset. Mange økologiske marker lever jo lidt kronisk på sultegrænsen af kvælstof. Det skyldes blandt andet, at noget af gødningen, som eksempelvis dybstrøelsen, er lang tid om at blive omsat. Derfor betyder rigtig meget at kunne give noget mere, som bliver hurtigt optaget af afgrøderne – det har vi også set andre steder«, siger Michael Tersbøl og nuancerer:

»Nu har det måske også været et år, hvor vårsæden har givet godt, men de tal, Bjørn lige nævner, er noget over det, landmænd ellers har af udbytter i økologisk planteavl,« siger Michael Tersbøl.

Derefter uddyber planteavlsrådgiveren, hvorfor planterne er glade for den afgassede gødning:

I frisk gødning er det bundet ret store dele organisk kvælstof, fordi koen eller grisen ikke har omdannet fodermaterialet særligt meget i de måske to døgn, det har været i deres kroppe. Dyrene når ganske enkelt ikke at nedbryde det så meget, og planterne optager faktisk ikke organisk kvælstof. I gårdens biogasanlæg varer nedbrydningsprocessen i alt 80 dage – og den bakteriekultur, der er i reaktorerne, hjælper med at omdanne mere af det organiske kvælstof til uorganisk kvælstof, som planterne meget gerne optager.

Ifølge planteavlsrådgiveren er der i den afgassede gødning nogle markant høje værdier for kvælstofindholdet, der »vil få landmænd til at spærre øjnene op«, som han udtrykker det. I runde tal svinger værdierne i det sjællandske anlæg omkring 7,5 kg totalkvælstof per ton gødning. Heraf ca. 5 kg ammoniumkvælstof.

Spredte møg uden stor effekt

Bjørn Rasmussens erfaringer understreger den teori, Michael Tersbøl netop har udfoldet.

»Førhen brugte vi jo meget dybstrøelsesmøg, som vi spredte ud på marken – og det har altså ikke stor virkning, når det bare bliver spredt ud. Den gylle, vi kunne køre ud, var sogylle, og vi skulle køre 70 tons ud af det bare for at gøde markerne nogenlunde,« fortæller Bjørn Rasmussen om tiden før biogasanlægget så småt kom i sving i udgangen af 2017.

»Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men før skulle det gå virkelig godt, hvis vi høstede over 4,5 ton pr. ha i vårbyg og over 6 ton i havre. Sidste år gav den ene vårbygmark og havren over 7 ton, og i år havde vi en enkelt havremark, der gav hele 7,7 ton, mens gennemsnittet var på 7. Det tilskriver jeg helt klart, at markerne får noget godt gylle. Det betyder meget for min markdrift,« siger han.

Michael Tersbøl understreger, at det smarte ved et gårdanlæg er, at man som økologisk landmand har mere kontrol over næringsstofsituationen.

»Man får et flow af næringsstoffer – en bedre forsyning af næringsstoffer, som afspejler sig i bedre udbytter. Det er der også brug for i den økologiske produktion, navnlig her på Vestsjælland, hvor det ellers kan være svært at skaffe husdyrgødning nok,« siger Michael Tersbøl og nævner desuden, at risikoen for udvaskning af kvælstof ude i marken vil være lidt mindre, når gyllen og andre typer møg er afgasset.

Til trods for den opløftende høst-fortælling oplyser Bjørn Rasmussen, at det lige nu ser sort ud for at finansiere et anlæg magen til det, der står på hans ejendom. Det skyldes især, at tilskudsordningerne for den strøm, der sælges fra anlægget, er faldet bort – og så hænger økonomien slet ikke sammen.

Michael Tersbøl måtte også erkende, at døren for flere gårdanlæg blev lukket lige efter, at han havde fået trykt infohæftet om at etablere biogasanlæg ved den enkelte gård.

Det ændrer dog ikke på, at der fortsat er brug for både politisk fortalervirksomhed og en god portion pionérånd inden for feltet:

»Jeg synes, at det er superfedt, at ud fra tankegangen med at tage kontrol over flowet af biomasse og næringsstofforsyning, så har nogle landmænd som Lise, Bjørn og Jesper sagt: »Det gør vi!« – og så kaster de alt ind i det – både deres økonomi, arbejde og risiko.«