Annonce
Annonce
Drøvtyggere, der smittes med bluetongue, kan få forskellige symptomer, blandt andet væskeansamlinger i hovedet, sår i munden, halthed, aborter og høj dødelighed. Foto: Uffe Bregendahl
Pas på dine drøvtyggere – bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i danske besætninger med får, kvæg eller geder.
Den alvorlige virussygdom bluetongue, der typisk rammer får og kvæg, men også andre drøvtyggere som geder og hjorte, vil formentlig ramme Danmark i løbet af sommeren. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det vurderer Dansk Veterinær Konsortium, efter at en særlig bluetongue-variant har ramt drøvtyggere i både Belgien, Tyskland, England og Nederlandene. Sygdommen smitter dog ikke mennesker.
Bluetongue smitter især via insekter – de små blodsugende mitter - og risikoen for smittespredningen stiger med temperaturen. Da sygdommen har alvorlige konsekvenser for dyrene, er bluetongue en såkaldt anmeldepligtig sygdom. Det betyder, at landmanden skal kontakte sin dyrlæge, hvis man får mistanke om, at dyr i besætningen er smittet med bluetongue.
Hvis dyrene viser sig at være smittede, lægger Fødevarestyrelsen restriktioner ned over den smittede besætning. Restriktionerne har bl.a. betydning for hold og flytning af dyr.
Rammes Danmark af udbrud med bluetongue, vil Danmarks EU-frie status for bluetongue mistes, og det vil have konsekvenser for handel med drøvtyggere fra Danmark til lande både i og udenfor EU.
Symptomer på bluetongue
Drøvtyggere, der smittes, kan få forskellige symptomer, blandt andet væskeansamlinger i hovedet, sår i munden, halthed, aborter, høj dødelighed og en blåfarvning af tungen hos får – heraf navnet på sygdommen. Sygdommen er smertefuld og langvarig, og aflivning af alvorligt syge dyr er ofte den eneste dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige udvej.
Det er i øjeblikket ikke lovligt at vaccinere mod bluetongue med serotype 3 i Danmark, da Danmark så ville miste status som fri for bluetongue.
Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i besætningen.
Fødevarestyrelsen forventer, at en vaccine kan blive godkendt i EU og dermed tilgængelig senere i 2024.
Flere artikler fra samme sektion
Hvepse, der bekæmper skadedyr, og plantebaseret gødning: Her er 10 øko-projekter, som starter i 2025
Efter nytår går 10 økologiske forskningsprojekter i gang. For eksempel vil et af dem undersøge hvepsens rolle som skadedyrsbekæmper, et andet vil forbedre foderet til grise, mens et tredje vil udvikle nye kornsorter med høj bagekvalitet. Se mere om de 10 projekter her.
Det er klokkeklart bedre for kyllingers velfærd at vokse langsommere, fastslår forskning
De industrielle turbokyllinger har typisk svært ved at gå, de er mere inaktive, flere dør pludseligt, de får hyppigere svidningsskader, og avlsdyrene sultes i højere grad, viser en ny litteraturgennemgang af forskere ved Aarhus Universitet.
Vejen til højere udbytter: Mindre jordbehandling, flere afgrøder og flere blandingsafgrøder
FAGLIGT TALT: En strategi med fokus på jordbehandling, efterafgrøder og blandingsafgrøder give en bedre økonomi, bedre jordfrugtbarhed og imødekomme de stigende forventninger og krav fra omgivelserne om økologisk, bæredygtig og klimavenlig drift.