Annonce
Annonce
Jo mere varieret, efterafgrøden er, jo større er sandsynligheden for, at den giver føde og levesteder til mange forskellige arter af insekter, fugle og pattedyr. Foto: Annette V. Vestergaard
Gode efterafgrøder giver liv i marken
Der er stor forskel på, hvad insekter, fugle og vilde pattedyr i agerlandet har brug for. En varieret sammensætning af en efterafgrøde kan tilgodese flere arter på samme tid.
Efterafgrøder har mange funktioner. Økologer vil nok ofte nævne bedre næringsstofforsyning som den vigtigste, men større diversitet over og under jorden er faktisk også en vigtig funktion, som man med fordel kan have øje for, når man sammensætter sin efterafgrøde.
Levende planter giver i sig selv basis for liv i jorden omkring rødderne, der udskiller sukkerstoffer til mikroorganismerne. Men også over jorden, kan efterafgrøder gøre en forskel, hvis de er sammensat klogt og varieret.
Jo mere varieret, efterafgrøden er, jo større er sandsynligheden for, at den giver føde og levesteder til mange forskellige arter af insekter, fugle og pattedyr. I 'Efterafgrødekampen', hvor en række rådgivere, foreninger og virksomheder har dystet om den bedste efterafgrøde, har blandingerne forår og efterår fået karakter for, hvor godt de støtter markfaunaen. Dysten er netop blevet vundet af ØkologiRådgivning Danmark.
Ifølge Rasmus Filsø Løbner, der er natur- og vildtrådgiver i Sagro og har vurderet blandingerne, er variation nøgleordet.
Sådan skaber du bedre forhold for markfaunaen
- Stor variation i den anvendte frøblanding, mange forskellige arter og familier
- Uens etablering - giver strukturel variation, som skaber gode mikrohabitater og naturlig fremspiring
- Tidlig etablering og vækst til langt hen på foråret - skaber føde i form af pollen/nektar, frø og grønmasse samt dække frem til ny vækstsæson
"Det gælder selve sammensætningen af efterafgrøden, som skal indeholde mange arter og familier, men det kan også gælde etableringen. En uens etablering giver forskellig tæthed og højde og plads til fremspiring af ukrudtsarter," forklarer han.
Insekter, fugle og pattedyr har forskellige krav til biotoper.
"Insekter har brug for pollen og nektar, dvs. blomster, og en sen jordbearbejdning. Fugle er afhængige af at kunne finde frø- og grøntføde, og pattedyrene skal bruge grøntføde og mulighed for skjul, og alle arter har gavn af strukturel variation i afgrøden," forklarer Rasmus Filsø Løbner.
Efterafgrødeblandingerne har fået point fra 1-3 for hver af de tre fauna-grupper, og pointene er lagt sammen til én karakter. Jo højere karakter desto bedre frøblanding. To blandinger deler førstepladsen med karakteren 13 ud af 15 mulige. De er sammensat af hhv. DSV og ØkologiRådgivning Danmark, der også vandt konkurrencen om bedste forfrugtsvirkning og største merudbytte i en efterfølgende vårbyg.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.