Annonce

Annonce

Køer på græs

Det nystartede Organic RDD-projekt Ø-KO-AVL arbejder for at udvikle et økologisk avlsprogram tilpasset økologiske produktionssystemer. Foto: Karen Munk Nielsen

Ø-KO-AVL vil skabe fremtidens øko-malkeko

NYT FRA ICROFS: Genetikken bag køer i den økologiske produktion er stadig konventionel og dermed ikke tilpasset det økologiske produktionssystem og de økologiske principper.

Af: Morten Kargo,
VikingGenetics og Aarhus Universitet
Helene Uller-kristensen,
Forskningsformidler, Icrofs

Danskernes appetit for økologiske produkter er stor. Det afspejles blandt andet i en økologisk markedsandel på 37% for konsummælk i 2022. Den fortsatte vækst bygger blandt andet på forbrugertillid, bæredygtighed og innovation. Men hvad skal der til for yderligere at øge den økologiske markedsandel?

Der er stor forskel mellem det økologiske og det konventionelle produktionssystem og selve markedsefterspørgslen. Takket være genomisk selektion kan man i dag hurtigere opnå de avlsmæssige ændringer, vi ønsker.

Spørgsmålet er fortsat, hvilke avlsmål der skal sætte retningen. I et avlsmål bliver hver egenskab vægtet ud fra dets økonomiske værdi ift. den forventede profit for landmanden. Sundhedsegenskaber indgår allerede i de konventionelle avlsmål, men vægten på dyrevelfærdsfaktorer og klimapåvirkning kan øges yderligere via såkaldte ikke-markedsværdier, hvis der udarbejdes et specifikt økologisk avlsmål.

Det nystartede Organic RDD-projekt Ø-KO-AVL arbejder for at udvikle et økologisk avlsprogram tilpasset økologiske produktionssystemer. Projektet vil definere et avlsmål baseret på økonomiske modeller og præferencer hos forbrugere, mejerivirksomheder og landmænd. Ø-KO-AVL vil også optimere forskellige dele af avlsprogrammet og kvantificere fordelene ved at etablere en separat økologisk avlslinje for Nordisk Rødt, som Rød Dansk Malkerace i Danmark er en del af.

Avlsstrategien for Nordisk Rødt er allerede delvist målrettet økologisk produktion, og derved er der stor sandsynlighed for at implementere et økologisk avlsprogram for netop denne race. Ved at udvikle et økologisk avlsprogram forventes det, at en økologisk ko vil få en lavere klimapåvirkning og bedre dyrevelfærd, såvel som et reduceret antibiotikaforbrug grundet øget modstandskraft mod mastitis.

Hvis man lykkes med at etablere et avlsprogram specifikt målrettet økologi, kan landmænd, mejerier og detailhandlen få mulighed for at markedsføre deres produkter med en stærkere økologisk profil, hvilket kan resultere i højere priser og øge økologiens troværdighed.

Projektet skal undersøge forbrugernes forståelse af de økologiske principper og holdninger ift. et økologisk avlsmål. Fremtidens forbrugertrends skal afdækkes, og dernæst skal der udføres kvalitative interviews og undersøgelser hos danske forbrugere, tyske og svenske forbrugere.

Det vil blandt andet blive undersøgt, hvilke egenskaber forbrugerne anser som vigtige ift. økologiske produkter, herunder reduceret metanudledning, mælkekvaliteten og bedre dyrevelfærd.

Derudover skal forbrugernes betalingsvillighed afdækkes. Baseret på dette, samt økonomiske værdier for hver enkelt egenskab, beregnet vha. SimHerd modellen, skal det økologiske avlsmål fastlægges. Som et yderligere lag er det tanken, at avlsmålet skal diskuteres i et nyt økologisk avlsråd.

ØKO-AVL vil desuden fokusere på at optimere selve avlsplanen. En sådan optimering består groft sagt i at fastlægge, hvor mange avlsdyr der skal udvælges årligt, og hvor stærk selektionen skal være.

Derudover vil det blive undersøgt, hvor stor effekten er af at inddrage forskellige reproduktionsteknologier i avlsplanen, så økologerne er vidende om, hvor meget økologisk avlsfremgang, der tabes ved at fravælge en teknologi. Det er vigtig viden at have, når det skal besluttes, om en teknik bør anvendes i en økologisk avlsplan.

Den sidste del af projektet vil sætte fokus på selve implementeringen af et økologisk avlsmål og avlsprogram for Nordisk Rødt.

Ø-KO-AVL er et samarbejde mellem forskere ved AU og KU, sammen med SEGES Innovation, ICOEL, VikingGenetics, Arla, Naturmælk og Thise.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd