Annonce

Annonce

Landmand i marken med rådgivere

Sammen med fagfolk fra Seges Innovation og DLBR-rådgivningen vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug i et nyt projekt se nærmere på det talmateriale, der ligger til grund for de økonomiske beslutninger, som landmænd træffer sammen med deres rådgivere. Jens Peter Hermansen (t.v.) er projektleder for innovationscentret. Arkivfoto: Økologisk Landsforening.

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

Hvis nye tiltag for alvor skal slå igennem i praksis, skal det selvfølgelig kunne betale sig for landmanden at implementere dem. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som derfor i et nyt projekt vil undersøge, hvilken praksis der bedst kan svare sig rent økonomisk.

"Her i innovationscenteret har vi fokus på at udvikle ny viden for et endnu bedre og mere bæredygtigt økologisk landbrug, og det skal selvfølgelig være økonomisk forsvarligt og attraktivt for landmanden, for at han eller hun skal tage den nye viden til sig og omsætte den til nye tiltag i den daglige praksis på bedriften," forklarer projektleder Jens Peter Hermansen i en pressemeddelelse.

Sammen med fagfolk fra Seges Innovation og DLBR-rådgivningen vil innovationscentret se nærmere på det talmateriale, der ligger til grund for de økonomiske beslutninger, som landmænd træffer sammen med deres rådgivere.

Det indebærer bl.a. en analyse af de estimater, som man bruger i FarmtalOnline, der ligger til grund for budgetterne. Derudover skal regnskabsdata, der allerede nu leveres ind til økonomidatabasen via landmændenes Ø-90-regnskaber, analyseres, så man kan sammenligne økonomien mellem landmænd, der har lignende produktioner.

"Vi ønsker, at driftsøkonomer og produktionsfaglige rådgivere får de bedste og mest retvisende forudsætninger for deres rådgivning til gavn for landmændene," siger Jens Peter Hermansen.

Vigtigt med fyldestgørende registreringer

Projektet skal også bruges til at identificere, hvor der er brug for nye udviklingsprojekter, der kan belyse effekten af nye tiltag, hvis det for eksempel viser sig, at bestemte producenter eller produktionsformer præsterer bedre end andre.

"Populært sagt vil vi bruge tallene som sladrehank for at finde den bedste praksis og dernæst undersøge, hvordan vi kan udbrede den til økonomisk fordel for andre økologiske landmænd. I løbet af året vil både landmænd og rådgivere blive præsenteret for anbefalinger, analyser og artikler baseret på det talmateriale, vi skal i gang med at analysere. De fleste landmænd har allerede en god fornemmelse for, hvor de tjener og taber penge, men nogle gange kan tallene vise noget andet," siger Jens Peter Hermansen.

Han opfordrer derfor til, at man som landmand registrerer sine tiltag så detaljeret som muligt. Korrekte og fyldestgørende registreringer er nemlig grundforudsætningen for, at både landmand, rådgiver, kreditgivere og innovationscentret kan levere retvisende analyser og dermed også, at alle parter kan træffe de korrekte beslutninger.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter