Annonce
Annonce
Opdagelsen af zinks betydning for bælgfrugters kvælstofudnyttelse kan potentielt gøre afgrøderne mere robuste i fremtiden.
Ny forskning: Zink spiller en afgørende rolle for bælgplanter
Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, at zink hjælper bælgplanter med at udnytte kvælstof bedre under forskellige forhold. Det gør planterne mere robuste over for vejrekstremer.
Klimaforandringer, tørke og stigende temperaturer udfordrer landbruget, men en ny opdagelse kan måske være et skridt på vejen mod et mere robust landbrug.
Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig opdaget, at zink spiller en central rolle i planters respons på stress. Opdagelsen kan potentielt øge afgrødeudbyttet, især i landbrug domineret af bælgplanter, og reducere de konventionelle landmænds behov for kunstgødning.
I bælgplanter regulerer zink kvælstoffikseringen, hvor planten samarbejder med jordbakterier for at omdanne kvælstof fra luften til en form, som planten kan bruge til vækst. Det viser sig, at zink hjælper planten med at udnytte kvælstoffet under forskellige forhold og dermed hjælper planten med at tilpasse sig forskellige vækstbetingelser, så den bliver mere robust.
Det er proteinet FUN (Fixation Under Nitrate), som registrerer zinkniveauerne og regulerer kvælstoffikseringen.
"Det er helt enestående at opdage zinks rolle som en sekundær signalvej i planter. Det er et vigtigt mikronæringsstof, som aldrig før er blevet betragtet som et signal. Efter at have screenet over 150.000 planter lykkedes det os at identificere zink-sensoren FUN, som kaster lys over denne fascinerende del af plantebiologien," siger Jieshun Lin, adjunkt og hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse fra universitetet.
Forskerne undersøger nu mekanismerne bag, hvordan zinksignaler skabes og afkodes af FUN, og arbejder på, at opdagelserne vil kunne anvendes på bælgplanter som hestebønne, sojabønne og ærter.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.