Annonce
Annonce
Nu skal årets øko-elev 2024 findes
For 6. gang kårer Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Årets Øko-elev – en pris, der uddeles til en elev på landbrugsuddannelsen, som udviser stor faglighed og engagement i den økologiske produktionsform.
Årets Økoelev 2023 Victor Leth fra Asmildkoster Landbrugsskole deltog i kåringen på en Teams-forbindelse fra Australien, men var repræsenteret af både sin lærer Martin Carlsen fra Asmildkloster Landbrugsskole og sin læremester Niels Tvede fra Harrildslevgaard. Victor deltager i årets dommerpanel. Foto: Landbrug & Fødevarer
Hvis du kender en ung, talentfuld landbrugsstuderende, som fortjener anerkendelse, så har du nu mulighed for at indstille vedkommende til prisen Årets Øko-elev 2024.
Deadline for indstillinger er den 20. september.
”Hvis jeg var ung i dag, så ville jeg slet ikke være tvivl om, at jeg skulle arbejde med økologi - fordi økologi leverer på alle fremtidige dagsordner. Det giver optimisme, at der er unge mennesker, der virkelig brænder for det erhverv, som vi økologer arbejder med til daglig. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi igen i år sætter spot på talentmassen ude på skolerne og kårer Årets Øko-elev”, siger formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Hans Erik Jørgensen.
Det er 6. år i træk, at Økologisektionen kårer Årets Øko-elev. Det finder sted på Økologisektionens årsmøde den 24. oktober 2024, som afholdes hos Axel Månsson A/S i Brande.
”Det er meget opløftende at se de mange gode kandidater, vi får ind hvert år. Det glæder mig, at der findes så mange dygtige unge ude på skolerne og i landbruget, som er parate til at løfte og engagere sig i økologien. Det er jeg helt overbevist om, bliver nødvendigt i fremtiden”, siger Hans Erik Jørgensen.
Hvem kårer vinderen?
Årets Øko-elev findes i samarbejde med landets landbrugsskoler og praktikværter.
Dommerpanelet består af repræsentanter for Økologisektionens bestyrelse, Landbrug & Fødevarer Økologi, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Økologisk Landsforening, LandboUngdom samt Nykredit.
Hvad kan man vinde?
Med titlen som ’Årets Øko-elev’ følger - ud over æren - en 1. præmie på 5.000 kr. 2. pladsen modtager 2.500 kr., og endelig kåres ’Årets bobler’. Til alle tre priser følger et abonnement på magasinet ’Økologi – Inspiration til jordbruget’.
Hvem kan blive Årets Øko-elev?
For at komme i betragtning til prisen, skal man være landbrugselev på landbrugsuddannelsen eller på landbrugets lederuddannelse, og udvise en særlig interesse og nysgerrighed for den økologiske produktionsform og håndværk. Det er ikke afgørende, om man er på skolen eller i praktik dette efteråret. Derudover lægges der vægt på, at man er initiativrig, tør udfordre vanetænkning i klasselokalet eller ude på praktikpladsen, samt at man bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø.
En kandidat til Årets Øko-elev 2024 kan indstilles både af praktikvært, underviser og af eleven selv. De to øvrige parter skal dog bidrage med en udtalelse om kandidaten - uanset hvem der indstiller, og alle tre parter skal med enten tekst, video eller begge dele begrunde, hvorfor det netop er deres elev, som skal kåres som Årets Øko-elev. Indstillingsformerne vægtes lige højt.
Sidste år vandt Victor Leth fra Asmildkoster Landbrugsskole, og han er en del af årets dommerpanel.
Man skal sende sin nominering til Anders Gammelby Jensen, på agje@lf.dk. Større filer uploades via WeTransfer.
For yderligere oplysninger om konkurrencen kan man kontakte Hanne Børsch på hab@lf.dk eller tlf: 27245833.
Flere artikler fra samme sektion
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.
Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten
Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.