Annonce
Annonce
Pelleterede gødninger som Øgro skal indarbejdes i fugtig jord for at give tilfredsstillende effekt. Ligger gødningspillerne oven på jorden, bliver de ikke omsat, og der er risiko for, at de bliver ædt af fugle og dyr. Foto: Øgro/PR
Del gødningen når foråret er vådt
Markerne kan have svært ved at tåle de tunge gyllevogne i et vådt forår. For ikke at forsinke såningen, kan pelleteret startgødning være en god idé i økologisk landbrug.
En våd vinter har efterladt en del marker, som ikke er tjenlige til forårsarbejdet foreløbig. En gødningsstrategi med startgødning og efterfølgende gødskning med slæbeskær giver fleksibilitet til at så vårsæden på det optimale tidspunkt uden risiko for strukturskader med tunge gyllevogne.
Problemet er størst på de kraftige jorde i Østdanmark. Her kan markarbejdet blive forsinket unødigt, hvis man skal vente på, at jorden tørrer ordentligt op i et vådt forår.
Delt gødskning kan være den strategi, der løser problemet, konstaterer Lars Egelund Olsen, specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
»Delt gødskning giver flere muligheder for at tilpasse gødningsstrategien til den enkelte mark, afgrøde og år. Skal man fx have havre i en mark, der tørrer sent op, er det oplagt at vælge delt gødskning, da havre er meget følsom for såtidspunktet. Delt gødskning kan også være en god ide, hvis man er presset på kapaciteten på gyllevognen, eller maskinstationen ikke har tid. Så kan man køre startgødning ud med såmaskinen,« lyder anbefalingen fra Lars Egelund Olsen.
Resultater
Resultaterne kan sammenfattes i følgende:
- Samme udbytte ved placeret startgødning som ved nedfældning før såning
- Havre klarer sig bedre med startgødning og efterafgrøder end vårbyg
- Startgødning giver større fleksibilitet og mulighed for rettidig såning
- Forsøg er uden hjulspor, trykskader mv. og afspejler dermed ikke det forhold, at tung færdsel på våd jord giver udbyttetab i flere år frem.
Tre års landsforsøg
Anbefalingerne bygger på tre års økologiske landsforsøg med vårsæd, der fik 20 kg udnyttet N som startgødning i form af Øgro. Resultaterne viser samme udbytte ved delt gødskning som ved en samlet tildeling i form af nedfældet gylle ved såning.
»Når vi opnår samme udbytte med startgødning, er det udtryk for, at den lavere kvælstofudnyttelse, man må forvente ved udbringning af gylle med slæbeskær i forhold til nedfældning, ikke slår igennem eller opvejes af andre fordele ved placeret gødning,« konstaterer Lars E. Olsen.
Han pointerer desuden, at effekten af mindre strukturskade ikke indgår i forsøgsresultaterne.
»Tung trafik på våd jord giver udbyttetab flere år frem, men da der ikke er blevet kørt i forsøgsparcellerne, kommer det ikke til udtryk her. I praksis vil det imidlertid være en fordel, man kan lægge til høstudbyttet,« siger han.
Pelleterede gødninger som Øgro skal indarbejdes i fugtig jord for at give tilfredsstillende effekt. Ligger gødningspillerne oven på jorden, bliver de ikke omsat, og der er risiko for, at de bliver ædt af fugle og dyr.
Tre års forsøg i vårsæd
I forsøgene er vårbyg, havre og vårhvede gødsket med henholdsvis 20 kg udnyttet N i Øgro og efterfølgende 60 kg NH4-N i gylle i stadium 16-18. Gyllen er tildelt med slæbesko. Behandlingerne er sammenlignet med en ’normal’ nedfældning af 80 kg NH4-N i gylle.
Øgro er tildelt efter tre forskellige strategier:
Øgro ved såning
Øgro til efterafgrøde sået i august
Efterafgrøde + Øgro ved såning
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.