Minister styrker forsvaret mod ulveangreb
Danmark får nu sin største ulvezone. Samtidig er miljøministeren klar med flere tiltag, der skal sikre udegående husdyr.

Miljøminister Lea Wermelin har netop præsenteret nye tiltag, der skal forebygge ulveangreb.
Det betyder, at fåreavlere i et område på størrelse med Bornholm sydvest for Silkeborg, nu kan søge om tilskud til ulvesikre hegn, efter at området på 570 km2 er blevet defineret som en ulvezone. Det er således Danmarks anden og hidtil største af sådanne zoner, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
"Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe de husdyrholdere, som til stor frustration oplever, at ulven slår deres husdyr ihjel. Derfor har jeg udpeget et nyt tilskudsområde, så vi får udvidet den zone, hvor myndighederne kan hjælpe," siger hun.
Oplever man gentagne angreb på sine husdyr i en af de to ulvezoner, og ønsker man at få kompensation, er det en betingelse, at man har forsøgt at sikre sine dyr mod ulveangreb.
Lea Wermelin vil samtidig igangsætte forsøg med vogterhunde og forhøje tilskuddet til ulvehegn med 80-100 pct.
Vogterhundene vil være en del af et pilotprojekt, og myndighederne vil yde støtte til certificerede vogterhunde tre steder i Danmark, hvor der vil være to hunde hvert sted. De kan være et alternativ, hvor hegning vil være udfordret. Forsøget er efter tysk forbillede, da ingen tyske fåreavlere har mistet får til ulve, efter at de har anskaffet sig vogterhunde.
Ministeren fortæller desuden, at regeringen er medunderskriver på en erklæring til EU-Kommissionen om større fleksibilitet mht. forvaltning, herunder regulering, af ulven, der er fredet.
Den anden ulvezone er på 330 km2 og ligger sydvest for Holstebro. Der er i dag 36 km ulvesikret hegn i Danmark, og der er i Danmark ikke dokumenteret ulveangreb bag et ulvesikret hegn, der lever op til Miljøstyrelsens standarder.