Annonce

Annonce

Køer på stald spiser foder

Et nyt klimaværktøj bliver tilgængeligt i to versioner; en basis og en mere avanceret version med mulighed for at simulere forskellige handlinger og strategier frem i tid. Foto: Colourbox

Millioninvestering fra finanssektoren skal sikre klimauddannelse til landmænd

Det nyudviklede værktøj - Landbrugets Klimaværktøj - bliver videreudviklet og suppleres af en ny klimauddannelse til landmænd med hjælp fra Forenet Kredit og Nykredit.

I begyndelsen af næste år lancerer Seges et digitalt værktøj, hvor landmænd selv kan logge ind og beregne klimaaftrykket fra netop deres gård. Samtidig får de mulighed for at tage en nyoprettet uddannelse inden for klima og klimatiltag.

Det er blevet muligt med en millioninvestering fra Forenet Kredit i samarbejde med Nykredit, og projektet kan således bygge videre på Landbrugets Klimaværktøj (LKV), der kom til verden i år i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Seges med støtte fra Promilleafgiftsfonden.

Med den nye finansiering fra 2022 bliver værktøjet videreudviklet, så modelberegningerne bliver forfinet og funktionerne kommer til at omfatte automatisk dataoverførsel til eksisterende styringsværktøjer, eksempelvis DMS og Markonline. Alle landmænd uanset driftsform og gårdens størrelse har mulighed for at få adgang til det kommende klimaværktøj i en abonnementsordning.

Ud over at beregne og dokumentere klimabelastningen fra landbrugsproduktionen bliver det muligt at beregne effekten ved implementering af forskellige virkemidler, så landmanden kan se, hvilken indflydelse mulige tiltag vil få på bedriftens udledning og optag af drivhusgasser. Det giver basis for at udarbejde en mere hensigtsmæssig klimahandlingsplan.

Plads til udvikling

Ifølge Julie Cherono Schmidt, som er Økologisk Landsforenings (nu overgået til Innovationscenter for Økologisk Landbrug) projektleder på projektet, der har udviklet KLV, kan værktøjet sagtens bruges, som det ser ud i dag, men der ér plads til udvikling: Eksempelvis er der nogle dyregrupper - bl.a. får og ænder - som ikke kan regnes på endnu, man vil gerne kunne regne kulstoflagring i træer og læhegn med, og så skal der videreudvikles på produktberegningerne, så en forbruger mere nøjagtigt kan se, hvor meget eller lidt en liter mælk eller en pose gulerødder har belastet klimaet.

"Jeg tror, at værktøjet bliver en game-changer, for vi kommer til at se nogle effekter i, at man endelig kan måle et aftryk fra produkterne på marken, så forbrugerne kan efterspørge de mere klimavenlige varer. Og når for eksempel en fjerkræproducent køber foder, kan vedkommende også selv begynde at forlange, at foderproducenten leverer foder med et dokumenteret lavere klimaaftryk. Det her kan rykke i hele forsyningskæden, og det tvinger alle til at tænke over klimabelastningen, da det bliver et konkurrenceparameter," siger Julie Cherono Schmidt.

KLV tilbydes allerede nu som værktøj til landbrugskunderne i Merkur Andelskasse, som også vil få gavn af de fremtidige opdateringer, som gør værktøjet endnu mere præcist og omfattende i sine beregninger. Den forestående videreudvikling skal sikre, at klimaværktøjet kan:

  • beregne klimaaftryk på produktniveau

  • beregne fremtidsscenarier

  • medregne effekten af elementer som fx skov

  • være integreret med andre digitale systemer

  • gøre det muligt for landmanden at dele adgang til data med fx sin bank eller landbrugsrådgiver

  • gøre det muligt at vælge up front om produktet er økologisk ift. diverse parametre

Ét er dog de parametre såsom energiforbrug og gyllehåndtering, som landmændene allerede i dag kan skrue på - noget andet er de biologiske processer, der sker ifm. drøvtyggernes fordøjelse, og som er kilden til ca. en tredjedel af landbrugets klimabelastning. Hvordan kan et klimaværktøj lige løse dén problematik? er det oplagte spørgsmål så.

Her peger Julie Cherono Schmidt på mulighederne for at justere på fodersammensætningen, samt forskning i tilsætningsstoffer i foderet, som i forsøg har vist sig at kunne nedbringe udledningen fra vommen med op mod 30 pct. Om det også er gældende i praksis, skal først undersøges og afprøves  - desuden må flere af de lovende tilsætningsstoffer slet ikke bruges i økologien.

Vær obs på velfærden

Ydermere skal man være opmærksom på, at ændringer i fodersammensætningen ikke påvirker husdyrenes velfærd, påpeger hun.

"Den biologiske proces er jo den, der er sværest at skrue på, da koen er udviklet til og har tilpasset sig et naturligt fødegrundlag og de processer, der følger med dette i fordøjelsen. Ved brug af foderadditiver går man ind og påvirker den naturlige sammensætning af mikroorganismer, som indgår i omsætningen af foderet i fordøjelsessystemet. Som eksempel skal mere fedt i foderet også balanceres; man skal finde ud af, hvor meget man kan ændre sammensætningen af foderet, uden det går ud over dyrevelfærden og ydelsen," siger Julie Cherono Schmidt.

Klimaværktøjet bliver tilgængeligt i to versioner; en basis og en mere avanceret version med mulighed for at simulere forskellige handlinger og strategier frem i tid. Begge dele kræver abonnement. Værktøjet bliver tilgængeligt via seges.dk i 1. kvartal 2022.

Supplementet til klimaværktøjet; uddannelsen, som Seges vil tilbyde fra marts næste år, kommer til at bestå af en kombination af praktisk og teoretisk undervisning. Der vil være en 'Klimadag' i form af et fysisk møde, en række online undervisningsmoduler samt undervisningsmateriale, der er målrettet rådgivere til brug i eksempelvis erfa-grupper.

Tid og sted for aktiviteterne er endnu ikke fastlagt, men vil blive oplyst på bl.a. landbrugsinfo.dk, når de fastlægges.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima