Metan fra kobøvser kan reduceres

Bøvser og ånde fra køer og andre drøvtyggere bidrager væsentligt til klimaforandringer. Forskere fra Aarhus Universitet har fundet, at kvægavlere kan målrette reduktionen af udledning af metan på to fronter, skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse. 

Drøvtyggere som eksempelvis køer producerer den potente drivhusgas metan som et naturligt biprodukt af deres fordøjelse af foder i vommen. Landbrugssektoren arbejder på at finde måder, hvorpå udledningen af metan fra drøvtyggere kan nedsættes. 

En af metoderne er at selektere køer, der er genetisk disponeret for at udlede mindre metan, da der er variation blandt køer i, hvor meget metan de udleder. Der er dog flere veje, man kan følge. 

To faktorer i spil 

Forskere fra Aarhus Universitet har for nyligt fundet ud af, at to forskellige faktorer påvirker variationen i malkekøers udledning af metan. Den ene faktor er den enkelte kos genotype, mens den anden er sammensætningen af hendes vomflora. 

Hvis avlere kan målrette reduktionene i udledning af metan på begge disse fronter, kan det føre til større fremskridt i at sænke udledningen. 

"Vores undersøgelse viser, at variationen i udledning af metan sandsynligvis ikke moduleres gennem koens genetiske effekter på vomfloraen. Derfor kan vomfloraen og koens genom målrettes uafhængigt af hinanden ved at selektere for køer, der udleder mindre metan, og parallelt med dette ved at undersøge mulige strategier, der er målrettet ændringer i vomfloraen med henblik på at reducere køernes udledning af metan," siger forfatterne til en artikel, der er publiceret i PLOS Genetics. 

Store genetiske forskelle 

Forskerne havde den hypotese, at den relative sammensætning af vomfloraen er arvelig, dvs., at den er styret af koens gener, og at variationer i udledning af metan fra vommen er påvirket både af koens genetik og indholdet af vomfloraen. 

De tog prøver fra vommen hos 750 malkekøer på fem danske landbrug. Udledning af metan fra disse køer blev målt enkeltvis i løbet af en uge, mens køerne blev malket i malkerobot. 

Forskerne iagttog betydelig variation i udledning af metan blandt køerne. Gennemsnittet af udledningen hos de 10 pct. af køerne, der udledte mest metan, var 41 pct. mere end den gennemsnitlige udledning hos de 10 pct. mindst udledende køer. 

I vomprøverne fandt forskerne en væld af mikrober. De identificerede 3.894 bakterier og 189 arkaea (en separat gruppe af encellede organismer), som var til stede i mindst halvdelen af prøverne fra køerne. Den relative mængde af nogle af disse mikrober er arvelig og forbundet med metanproduktion. Dog skyldes størsteparten af variationen i den relative mængde af vomflora og arkaea ikke-genetiske faktorer. 

"Koens genetik kan forklare 21 pct. af variationen i metanproduktion, og vomfloraen kan forklare 13 pct. En væsentlige pointe er, at de to ting er stort set uafhængige af hinanden, så selektion for køer, der ikke udleder så meget metan, vil sandsynligvis ikke føre til uhensigtsmæssige ændringer i vomfloraen," skriver forfatterne. 

Genetik er vedvarende 

Målretning mod vomfloraen via fodertilsætning, fodersammensætning og anti-metanogene vacciner er også muligt, men disse strategier er ikke kumulative. Selv transplantation af vomflora er ikke en permanent løsning, da vomfloraen efter en kort periode vender tilbage til den sammensætning, den havde før transplantationen. 

I modsætning hertil vil et fokus på koens genetik og hendes vomflora være mere vedvarende og kumulativ i de følgende generationer. 

Den metan, som køerne udleder, har også en energiværdi og udgør et 2-12 pct. nettotab i koens bruttoenergioptagelse. Det betyder, at køer og andre drøvtyggere, der har en bedre fiberfordøjelighed, men lavere udledning af metan, principielt kunne gavne det globale klima og samtidig forbedre indtægterne og bæredygtigheden i kvægproduktionen.

Dette er en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet. Redaktionen på Økologisk har ikke foretaget selvstændig research.