Annonce

Annonce

Vandstanden er steget på engarealerne omkring herregården Nørre Vosborg vest for Holstebro, fordi arealerne er et officielt afsluttet lavbundsprojekt. Videooptagelser: Realdania

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

Bag den vestjyske herregård Nørre Vosborg bugter Storå sig gennem store engarealer, og ikke langt derfra har åen sit udløb i Nissum Fjord.

Men de seneste år er pumper, dræn og kanaler blevet lukket på herregårdens 88 ha eng, og vandstanden er nu steget så området er vådlagt.

De kulstofrige landbrugsarealer er taget ud af drift, og jorden kan ikke længere dyrkes med afgrøder. Nu binder vådlægningen CO2 i jorden, og samtidig er området med til at opsamle overskydende kvælstof fra de omkringliggende marker, så der ledes mindre kvælstof med åen ud i fjorden.

Projektet betyder, at vi nu kan invitere på flere oplevelser i naturen, samtidig med at vi bidrager til grøn omstilling.

— Peter Cederfeld, adm. direktør, Realdania By & Byg

Vådlægningen betyder også, at langt flere dyrearter kan leve i området.

”Vi glæder os over projektets realisering, der tilgodeser eksempelvis ænder og andre fuglearter som dobbeltbekkasinen, der er tilknyttet vådområder og enge. Samtidig får friluftslivet og de rekreative muligheder - og ikke mindst klimaet - et løft,” udtaler direktør Peter Ilsøe fra Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

I sommermånederne kan områderne afgræsses, så der vil stadig være kvæg på arealerne.

Turistattraktion for landmænd

Hvad der egentlig er skabt, er også en ny turistattraktion for naturelskere. Men måske især et udflugtsmål for landmænd og lodsejere, der med selvsyn vil se hvad omlægning til vådområder kan betyde for deres egne engarealer.

Netop den proces står rigtig mange landmænd og lodsejere over for nu, hvis regeringens planer om at lægge 140.000 ha landbrugsjord ud til lavbund før 2030 skal realiseres. Det er en vigtig brik i udspillet fra trepartsforhandlingerne.

CO2-treparten består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og en række andre organisationer.

Engarealer giver gevinster for klima og biodiversitet

Området omkring Nørre Vosborg har en lang historie med landbrug, der kan dokumenteres helt tilbage til 1500-tallet, hvor herregården blev grundlagt. I dag drives Nørre Vosborg som hotel og konferencecenter og Realdania By & Byg ejer i dag stedet med de omkringliggende jorde.

“Projektet betyder, at vi nu kan invitere på flere oplevelser i naturen samtidig med, at vi bidrager til grøn omstilling. Det er dog kun engene omkring Nørre Vosborg, der i perioder bliver oversvømmet. Det historiske voldanlæg omkring herregården vil fortsat stå tørt og godt,” udtaler adm. direktør Peter Cederfeld, Realdania By & Byg.

HERREGÅRDENS 88 HEKTAR VÅDLÆGNING I TAL

  • Reducerer udledningen med drivhusgasser til atmosfæren med ca. 1.500 ton CO2 per år.

  • Reducerer kvælstoftilførslen til Nissum Fjord med ca. 4.000 kg N per år.

Flere vandhuller og god tilgængelighed

Projektet er finansieret med støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, og det er Naturstyrelsen der har stået for selve naturgenopretningen. Helt praktisk har det handlet om at sløjfe alle dræn, pumper og kanaler i området. Og med fokus på at holde på vandet er der gravet ud til små vandhuller og søer. 

En hævet grusvej tværs gennem arealet sikrer god tilgængelighed, selv i regnfulde tider. Senere på sommeren vil man herfra kunne se en flok køer, der bliver sat ud som led i den nødvendige naturpleje.

De nuværende stisystemer og vandreruter i området er bibeholdt, så der fortsat er ubegrænset adgang til hele det rekreative område mellem Nørre Vosborg og Nissum Fjord. 

Flere artikler fra samme sektion

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue

Salget af økologiske kyllinger er nærmest i frit fald

Det nedadgående øko-salg af kyllinger sker i et marked, som ellers er i vækst. Danpo forsøgte sig med langsommere voksende racer og mistede millioner på det, fordi forbrugerne i høj grad vælger den billige turbokylling.

04-07-2024 11 minutter Dyrevelfærd,   Æg og fjerkræ