Annonce
Annonce
Der er penge at spare i form af færre dyrlægeregninger og mindre arbejde ved at lade ko og kalv gå sammen i tre måneder, viser erfaringerne fra Thises to leverandører til Ad Libitum-koncept, men mejeriets afregningen til landmanden er den samme. Foto: Morten Telling
Landmanden får ikke højere afregning for Ad Libitum-mælk
Thise Mejeri har ikke regnet på forretningen bag Ad Libitum-mælken, men samlet vurderer Poul Pedersen, at der er tale om en god forretning for mejeriet.
Når Ad Libitum-mælken fra uge 43 bliver tilgængelig i flere Coop-butikker, kan Thise Mejeri ende i en situation, hvor de to nuværende leverandørers årlige produktion på godt en mio. kg mælk ikke er nok til at dække behovet, men det bekymrer ikke Poul Pedersen, adm. direktør på Thise Mejeri.
Bliver der knaphed på mælk fra stalde, hvor kalvene går sammen med deres moder eller en ammetante i mindst tre måneder, ved han, at flere af andelsmejeriets leverandører står på spring – også selv om Thise ikke lokker med en højere afregning.
Det kan de roligt gøre, vurderer Steen Dissing, der er en af Thises to nuværende leverandører af Ad Libitum-mælk. Hjemme på Jarmstedgaard ved Brovst har han godt 50 jerseykøer, og han har altid praktiseret at lade kalvene blive afvænnet via naturmetoden, og selv om han ikke får andel i merprisen af mælken, som ude i butikkerne koster 15,50 kr., vurderer han, at økonomien bag konceptet hænger fornuftigt sammen.
»Mine kalve er sundere, så selv om de drikker mere mælk, sparer jeg penge på dyrlægeregninger og på at passe kalvene, som jo selv klarer fodringen. Men det kræver noget håndværk og erfaring, og man skal være lidt afslappet og stole på sin fornemmelse for, at alle kalvene får den mælk, de skal have,« siger den jyske økolog.
Selv om der stadig mangler forskning på området, er Sten Dissing ikke i tvivl om, at det giver bedre dyrevelfærd, at ko og kalv gå sammen, og siden han overtog driften i 1993, er landbruget blevet drevet mest muligt på koens betingelser og så naturligt som muligt. Han har aldrig været tilhænger af at presse dyrene op i ydelse. Så vil han hellere levere lidt mindre mælk til mejeriet og have en god smag i munden.
»Jeg tror, at forbrugerne bliver skuffede, når de hører, at økologerne normalt fjerner kalvene fra deres moder efter 24 timer, siger Sten Dissing og minder om, at det jo næppe bliver nemmere at sælge mælk i fremtiden.
»Jeg tror, forbrugerne forventer noget andet, og i fremtiden, hvor der kommer mere fokus på klimaudfordringen og dyrevelfærd, er det uundgåeligt, at landbruget kommer til at ændre på tingene,« siger han.
Det er en god investering
Det budskab har man for længst forstået på mejerikontoret i Thise, men arbejdet med at forbedre dyrevelfærden bliver ofte udfordret af de fysiske rammer ude på gårdene.
»Vi har leverandører, der har nogle staldforhold, hvor det vil være umuligt at gøre som Sten,« erkender Poul Pedersen, som forklarer, at mejeriet ikke har regnet på, om produktionen af Ad Libitum-mælken isoleret set er en god forretning.
»Totalt set er jeg sikker på, at det er en god investering, men selve regnestykket kan laves på mange måder. Det handler både om, at vores tankbiler kører med halvfyldte tanke for at holde mælken adskilt, og det handler også om, hvordan vi bedst udnytter mejeriets kapacitet,« siger han.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.