Annonce

Annonce

Hænder tager en jordklump op

Der ses en tendens til, at producenterne af biostimulanter benytter resultater fra egne afprøvninger i deres markedsføring – ofte uden angivelse af statistisk signifikans. Den slags er ikke videnskab, og som planteavler bør man ikke lade sig forblænde. Foto: Irene Brandt-Møller

Lad dig ikke forblænde af god markedsføring

KRONIK: Visse biostimulanter har i forsøg vist, at de kan øge kvaliteten af høstudbytterne, men langt de fleste markforsøg med biostimulanter er foretaget i egne af verden, hvor dyrkningsforholdene som udgangspunkt er ringere end de danske.

Af: Jon Aagaard Enni, konsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Biostimulanter er produkter, der potentielt kan øge planters vækst og sundhed. De består af svampe og/eller bakterier og/eller ikke-mikrobielle, organiske forbindelser som f.eks. kompost- eller tangekstrakter.

Produkterne påvirker planters næringsstofprocesser og/eller stressresponsmekanismer og kan således potentielt øge de økologiske udbytter ved at mindske udbyttetab pga. vand- og næringsstofmangel eller tørke-, kulde- og saltstress.

Visse produkter har i forsøg vist, at de kan øge kvaliteten af høstudbytterne, f.eks. proteinindholdet i korn. Endelig ses der også en tendens til, at en række af biostimulanterne kan beskytte planter mod visse sygdomme, men hvis produkterne markedsføres med denne virkning, falder de juridisk under kategorien ’plantebeskyttelsesmidler’, hvorfor denne slags effekter sjældent fremgår af producenternes salgsmateriale.

En ny rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) dykker ned i emnet plantebiostimulanter og undersøger, hvorvidt og hvordan disse produkter kan bruges i dansk, økologisk planteavl.

Rapporten dykker ned i den videnskabelige litteratur på området og har særligt fokus på de enkelte biostimulanters specifikke virkningsmekanismer og deres effekter i markforsøg under dyrkningsforhold, der ligner de danske.

Sagen er nemlig den, at langt de fleste forsøg med biostimulanter er foretaget i væksthuse, hvor alle vækstparametre kan styres, og resultaterne herfra kan sjældent genskabes i marken. Langt de fleste markforsøg med biostimulanter er foretaget i egne af verden, hvor dyrkningsforholdene som udgangspunkt er ringere end de danske. De områder, hvor biostimulanter har været undersøgt hyppigst i videnskabelige dyrkningsforsøg under åben himmel, er Australien, Mellemøsten, Sydasien samt Syd- og Nordamerika.

Disse områder har gennemsnitligt højere temperaturer, mindre nedbør og lavere jordfrugtbarhed end Danmark, hvorfor markafgrøderne generelt lider mere under forskellige typer af stress, end det typisk ses i Nordeuropa.

Rapporten konkluderer, at biostimulanter er spændende værktøjer, som potentielt kan hjælpe dansk, økologisk planteavl til at blive endnu mere bæredygtig, f.eks. ved at øge planternes næringsstofoptag og -udnyttelse.

Adgang til og udnyttelse af plantenæringsstoffer anses af mange eksperter for at være én af de mest udbyttebegrænsende faktorer i økologien, så det vil være interessant at få undersøgt, om økologiske landmænd ved brug af biostimulanter kan få mere ud af gødningen. Ligeledes forventes det, at Danmark i takt med klimaforandringerne vil opleve flere og længere perioder med tørke, og her vil visse biostimulanter som nævnt muligvis også kunne bidrage til at reducere udbyttetab.

Rapporten gennemgår de forskellige typer af mikrobielle og ikke-mikrobielle biostimulanter, deres virkning og effekter, og den understreger, at der er behov for langt mere forskning - specifikt danske dyrkningsforsøg i økologiske markafgrøder - før biostimulanters effektivitet og anvendelighed i en dansk, økologisk kontekst kan slås fast.

Der ses en tendens til, at producenterne af biostimulanter benytter resultater fra egne afprøvninger i deres markedsføring – ofte uden angivelse af statistisk signifikans. Den slags er ikke videnskab, og som planteavler bør man ikke lade sig forblænde.

I Icoel tilbyder vi uafhængig, videnskabelig afprøvning af produkter i økologiske dyrkningsforsøg, men det kræver, at producenterne af biostimulanter er villige til at betale for det, samt at de er indforståede med, at forsøgsresultaterne offentliggøres, uanset om de viser en effekt eller ej. Innovationscenteret kan ikke anbefale brugen af biostimulantprodukter, der ikke har vist statistisk signifikante resultater i uafhængige, videnskabelige markforsøg foretaget i Danmark eller under lignende klimaforhold – allerhelst gennem flere dyrkningsår.

Icoel har desuden lavet ’Guide til biostimulanter’, der kan hjælpe med at afgøre, om du som økolog må bruge en given biostimulant på markedet.

Find links til rapporten og guiden på icoel.dk/planteavl/biostimulanter-i-dansk-oekologisk-kontekst/ eller ved at scanne QR-koden:

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd