Annonce
Annonce
Markens mikroliv ligner ikke mikrolivet under laboratoriets lup
Resultaterne fra aktuelle forskningsforsøg med jordens mikroorganismer kan endnu ikke overføres til landmandens mere komplekse markforhold.

Forskningen i jordens mikroliv foregår i laboratorier under strengt kontrollerede forhold. På den måde tages der ikke højde for de vejr-, klima- og jordforhold, som man finder på en rigtig mark. Foto: Irene Brandt-Møller
Der er stadig for stor forskel på, hvordan mikroorganismer opfører sig i et lukket laboratorium og på en rigtig mark. I fremtiden skal man blive bedre til at forholde sig til virkelighedens forskelligartede økosystemer, lyder det i en artikel fra Aarhus Universitet.
»Det vil naturligvis give udfordringer, når man vælger at opskalere sin forskning fra laboratorieforsøg til feltforsøg. Der er stor forskel på de to forskellige forsøgskonstruktioner, og det kan føre til inkonsekvente og endog modsatrettede resultater. Derfor er det vigtigt at bygge bro mellem laboratorie-, felt- og modelbaserede undersøgelser af mikrobielle økosystemers funktioner,« siger Ji Chen, der er forsker hos Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Problemet er, at forskningen på området foregår i laboratorier under strengt kontrollerede forhold. På den måde tages der ikke højde for de vejr-, klima- og jordforhold, som man finder på en rigtig mark. Jorden, der bruges i laboratorieforsøg, er ofte også blevet gravet op og flyttet og måske også behandlet på en måde, så det ændrer det mikrobielle liv og næringsstofkredsløbet, der ellers ville være i en landmands jord.
»Man kan faktisk sige, at laboratorieforsøgene er begrænsede, fordi de ignorerer den brede vifte af miljøpåvirkninger, som man ville møde, hvis man foretog samme forsøg i marken. Derfor er der risiko for modsigelser mellem laboratorie- og feltundersøgelser, hvilket i sidste ende kan vildlede vores udvikling af modeller og fremskrivninger,« siger Ji Chen.
Fokus på jordens mikroorganismer spiller en vigtig rolle i fremtidens landbrug, fordi de har afgørende betydning for blandt andet afgrøders næringsstofoptag. Når videnskaben ikke helt er i mål med at lave forsøg i mere autentiske og ukontrollerede økosystemer, skaber det et problem, fordi resultaterne skal være inspiration for ny lovgivning og landbrugspolitik.
»I sidste ende kan disse uoverensstemmelser påvirke udviklingen af politikker og regulering baseret på videnskabelige beviser. Det er en udfordring, vi står over for som miljøforskere, fordi vores resultater netop kan bruges til at informere politikerne om klimasmarte og ressourceeffektive økosystemer,« siger Ji Chen.
Flere artikler fra samme sektion
Fødevarestyrelsen råder husdyravlere til at overveje vaccination mod bluetongue, før det er for sent
Data fra Fødevarestyrelsen tyder på, at langt flere besætninger blev smittet med den alvorlige husdyrsygdom i 2024, og til foråret vender bluetonguevirus tilbage, vurderer myndighederne. Derfor bør landmænd overveje at vaccinere deres dyr nu, inden det bliver for sent, lyder opfordringen.
Forskere ser tegn på, at mikroplast hæmmer landbrugets udbytter ved at svække planters fotosyntese
Mikroplast kan optages gennem planters rødder, og et nyt studie konkluderer, at det hæmmer planters fotosyntese. Det medvirker til lavere udbytter og kan øge antallet af mennesker, der sulter, med flere hundrede millioner, advarer forskere.
Slagtegrise og pil er en god kombination for dyr og miljø
NYT FRA ICROFS: Et nyt sommerkoncept med økologiske slagtegrise på stald og adgang til mark viser, at pil fungerer som et robust afgrødedække, der både optager næringsstoffer og kan tåle grisenes adfærd.