Annonce

Annonce

Dennis Weigelt Pedersen undersøger noget i et mikroskop

Forskningen i jordens mikroliv foregår i laboratorier under strengt kontrollerede forhold. På den måde tages der ikke højde for de vejr-, klima- og jordforhold, som man finder på en rigtig mark. Foto: Irene Brandt-Møller

Markens mikroliv ligner ikke mikrolivet under laboratoriets lup

Resultaterne fra aktuelle forsknings­forsøg med jordens mikroorganismer kan endnu ikke overføres til landmandens mere komplekse markforhold.

Der er stadig for stor forskel på, hvordan mikroorganismer opfører sig i et lukket laboratorium og på en rigtig mark. I fremtiden skal man blive bedre til at forholde sig til virkelighedens forskelligartede økosystemer, lyder det i en artikel fra Aarhus Universitet.

»Det vil naturligvis give udfordringer, når man vælger at opskalere sin forskning fra laboratorieforsøg til feltforsøg. Der er stor forskel på de to forskellige forsøgskonstruktioner, og det kan føre til inkonsekvente og endog modsatrettede resultater. Derfor er det vigtigt at bygge bro mellem laboratorie-, felt- og modelbaserede undersøgelser af mikrobielle økosystemers funktioner,« siger Ji Chen, der er forsker hos Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Problemet er, at forskningen på området foregår i laboratorier under strengt kontrollerede forhold. På den måde tages der ikke højde for de vejr-, klima- og jordforhold, som man finder på en rigtig mark. Jorden, der bruges i laboratorieforsøg, er ofte også blevet gravet op og flyttet og måske også behandlet på en måde, så det ændrer det mikrobielle liv og næringsstofkredsløbet, der ellers ville være i en landmands jord.

»Man kan faktisk sige, at laboratorieforsøgene er begrænsede, fordi de ignorerer den brede vifte af miljøpåvirkninger, som man ville møde, hvis man foretog samme forsøg i marken. Derfor er der risiko for modsigelser mellem laboratorie- og feltundersøgelser, hvilket i sidste ende kan vildlede vores udvikling af modeller og fremskrivninger,« siger Ji Chen.

Fokus på jordens mikroorganismer spiller en vigtig rolle i fremtidens landbrug, fordi de har afgørende betydning for blandt andet afgrøders næringsstofoptag. Når videnskaben ikke helt er i mål med at lave forsøg i mere autentiske og ukontrollerede økosystemer, skaber det et problem, fordi resultaterne skal være inspiration for ny lovgivning og landbrugspolitik.

»I sidste ende kan disse uoverensstemmelser påvirke udviklingen af politikker og regulering baseret på videnskabelige beviser. Det er en udfordring, vi står over for som miljøforskere, fordi vores resultater netop kan bruges til at informere politikerne om klimasmarte og ressourceeffektive økosystemer,« siger Ji Chen.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue