Annonce
Annonce
Kødkvæg kan lære at æde skræpper
Nyt studie viser, at kreaturer ved hjælp af simpel tilvænning kan lære at afgræsse skræpper direkte på marken. Skræpper kan kontrolleres og i bedste fald bekæmpes på denne måde.

Skræpper har et relativt højt indhold af oxalsyre, men det udgør ikke noget problem, hvis der samtidig med afgræsning er andre foderemner såsom græs tilgængeligt. Foto: Sven Hermansen
En simpel tilvænning er alt, hvad der skal til, for at kødkvæg af både ekstensive og intensive racer lærer at æde skræpper på marken.
Det skriver Aarhus Universitet på baggrund af et nyt studie omhandlende ’Interaktioner imellem dyr og planter – med fokus på ukrudtsarten skræppe’.
Studiet havde succes med tilvænningen og peger på, at afgræsningen af skræpper kan hjælpe med at kontrollere dem og måske endda bekæmpe dem.
Normalt er skræpper ellers vanskelige at kontrollere og bekæmpe, og ofte ender det med, at landmænd må omlægge græsmarker i forsøget på at komme skræppeudbredelsen til livs.
Simpel metode
Metoden er en simpel tilvænningsmetode, som løber over blot syv dage, hvoraf der de første tre dage bliver tildelt foder to gange dagligt. De sidste fire dage bliver der tildelt foder én gang om dagen. I løbet af ugen bliver dyrene tilbudt forskellige foderemner som en snack for at udvide deres fødevalg, undervejs også skræpper.
På den måde lærer de smag og tekstur at kende, og i studiet bevirkede det, at kvæget også afgræssede skræpperne på marken. Det viste sig faktisk, at de kvæg, man havde udført tilvænningsmetoden på i 2019, stadig afgræssede skræpper i 2021.
Aarhus Universitet skriver, at den største succes opnås, hvis andelen af skræpper er stor på marken, og hvis en flokleder, såsom en førerko eller tyr, viser interesse for skræpperne.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.