Annonce

Annonce

En daggammel kylling står foran en flok andre kyllinger, som ses i baggrunden

Forskning viser, at man kan udskifte minimum 13 pct. af foderets råprotein med protein isoleret fra kløvergræs uden at mindske slagtevægten og foderudnyttelsen hos de økologiske kyllinger. Foto: Colourbox

Kløvergræs kan udskifte en del af det traditionelle foderprotein til slagtekyllinger

KRONIK: Mindst 13 pct. af det traditionelle foderprotein til økologiske slagtekyllinger kan fint erstattes med protein udvundet fra kløvergræs, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Af: Lene Stødkilde, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet

Efterspørgslen på bæredygtige og lokalt producerede proteinkilder til den danske husdyrproduktion er kraftigt stigende. Det gælder både i den konventionelle sektor, men i særlig høj grad i den økologiske produktion. 

Opmærksomheden rettes mod blandinger som kløvergræs, med højt tørstof- og proteinniveau. Gennem en bioraffineringsproces presses planterne, og proteinet kan isoleres fra den producerede plantesaft. Da man derved fjerner størstedelen af plantens fibre, forventes det isolerede protein at være velegnet som foder til enmavede dyr som grise og fjerkræ. 

I løbet af 2018 er bioraffineringsprocessen blevet optimeret, så der nu produceres kløvergræsprotein med et råproteinindhold på ca. 50 pct. Dette forventes at øge foderværdien betydeligt gennem mindsket fiberindhold og øget fordøjelighed. 

I Organic RDD2-projektet 'Multiplant' er der netop gennemført et fodringsforsøg med økologiske slagtekyllinger, hvor foderværdien af et 1. generationsproteinprodukt, udvundet fra kløvergræs med et råproteinindhold på 36 pct., er undersøgt. 

Vores resultater viser, at man kan udskifte minimum 13 pct. af foderets råprotein med protein isoleret fra kløvergræs uden at mindske slagtevægten og foderudnyttelsen hos de økologiske kyllinger. Kyllingerne blev fodret med et afstemt økologisk fjerkræsfoder indeholdende henholdsvis 0, 8, 16 eller 24 pct. kløvergræsprotein, svarende til at man udskifter 0, 13, 26 eller 39 pct. af det traditionelle råprotein med kløvergræsprotein. Methioninindholdet i kløvergræsproteinet er over niveauet i soja. 

Under forsøget blev kyllingernes tilvækst og foderindtag registreret. Det var muligt som minimum at erstatte 13 pct. af foderets råprotein med kløvergræsprotein, uden at slagtevægten og foderudnyttelse blev reduceret. Forsøget viser også, at en høj tilsætning af kløvergræsprotein (24 pct.) resulterer i lavere vægt og dårligere foderudnyttelse, primært pga. en stor andel uopløselige fibre i det isolerede protein, som ikke kan udnyttes optimalt af slagtekyllingerne. 

Denne effekt ses tidligt i forsøget hos de unge kyllinger, hvorimod de ældre slagtekyllinger har nemmere ved at tolerere højere tilsætninger. 

Som sidegevinst viser MultiPlants forsøg, at indholdet af umættede fedtsyrer er højt i kløvergræsproteinet, hvor særligt omega-3 fedtsyren α-linolensyre dominerer. Indholdet af netop α-linolensyre genfindes i både kød og fedt fra slagtekyllingerne - og stiger ved øget tilsætning. 

Hvad dette betyder for kødkvalitet og produktholdbarhed bør undersøges nærmere. 

Projektet Multiplant er en del af Organic RDD-2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødeministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima