Annonce
Annonce

Forskning viser, at man kan udskifte minimum 13 pct. af foderets råprotein med protein isoleret fra kløvergræs uden at mindske slagtevægten og foderudnyttelsen hos de økologiske kyllinger. Foto: Colourbox
Kløvergræs kan udskifte en del af det traditionelle foderprotein til slagtekyllinger
KRONIK: Mindst 13 pct. af det traditionelle foderprotein til økologiske slagtekyllinger kan fint erstattes med protein udvundet fra kløvergræs, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Af: Lene Stødkilde, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet
Efterspørgslen på bæredygtige og lokalt producerede proteinkilder til den danske husdyrproduktion er kraftigt stigende. Det gælder både i den konventionelle sektor, men i særlig høj grad i den økologiske produktion.
Opmærksomheden rettes mod blandinger som kløvergræs, med højt tørstof- og proteinniveau. Gennem en bioraffineringsproces presses planterne, og proteinet kan isoleres fra den producerede plantesaft. Da man derved fjerner størstedelen af plantens fibre, forventes det isolerede protein at være velegnet som foder til enmavede dyr som grise og fjerkræ.
I løbet af 2018 er bioraffineringsprocessen blevet optimeret, så der nu produceres kløvergræsprotein med et råproteinindhold på ca. 50 pct. Dette forventes at øge foderværdien betydeligt gennem mindsket fiberindhold og øget fordøjelighed.
I Organic RDD2-projektet 'Multiplant' er der netop gennemført et fodringsforsøg med økologiske slagtekyllinger, hvor foderværdien af et 1. generationsproteinprodukt, udvundet fra kløvergræs med et råproteinindhold på 36 pct., er undersøgt.
Vores resultater viser, at man kan udskifte minimum 13 pct. af foderets råprotein med protein isoleret fra kløvergræs uden at mindske slagtevægten og foderudnyttelsen hos de økologiske kyllinger. Kyllingerne blev fodret med et afstemt økologisk fjerkræsfoder indeholdende henholdsvis 0, 8, 16 eller 24 pct. kløvergræsprotein, svarende til at man udskifter 0, 13, 26 eller 39 pct. af det traditionelle råprotein med kløvergræsprotein. Methioninindholdet i kløvergræsproteinet er over niveauet i soja.
Under forsøget blev kyllingernes tilvækst og foderindtag registreret. Det var muligt som minimum at erstatte 13 pct. af foderets råprotein med kløvergræsprotein, uden at slagtevægten og foderudnyttelse blev reduceret. Forsøget viser også, at en høj tilsætning af kløvergræsprotein (24 pct.) resulterer i lavere vægt og dårligere foderudnyttelse, primært pga. en stor andel uopløselige fibre i det isolerede protein, som ikke kan udnyttes optimalt af slagtekyllingerne.
Denne effekt ses tidligt i forsøget hos de unge kyllinger, hvorimod de ældre slagtekyllinger har nemmere ved at tolerere højere tilsætninger.
Som sidegevinst viser MultiPlants forsøg, at indholdet af umættede fedtsyrer er højt i kløvergræsproteinet, hvor særligt omega-3 fedtsyren α-linolensyre dominerer. Indholdet af netop α-linolensyre genfindes i både kød og fedt fra slagtekyllingerne - og stiger ved øget tilsætning.
Hvad dette betyder for kødkvalitet og produktholdbarhed bør undersøges nærmere.
Projektet Multiplant er en del af Organic RDD-2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødeministeriet.
Flere artikler fra samme sektion
Tal for pattegrisedødelighed i økologien er forældede, så nu vil innovationscenter indsamle nye data
Den aktuelle dødelighed blandt økologiske pattegrise er formentlig betydeligt lavere end de seneste tal, som er 10 år gamle, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Derfor vil centeret nu kortlægge den aktuelle dødelighed med grundig dataindsamling.
Økologiske mælkeproducenter i stærk fremgang: Resultatet blev fordoblet i 2024
Efter et udfordrende 2023 har de økologiske mælkeproducenter næsten fordoblet deres resultat i 2024. En højere mælkepris og øget ydelse har styrket økonomien og givet plads til gældsafdragelse.
Efterafgrøder reflekterer lys – kan det afbøde klimaændringer?
Hvis efterafgrøder reflekterer mere lys end bar jord, kan de spille en positiv rolle som klimaindsats i landbruget.