Annonce
Annonce
Selv hvis verden når målet i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader celsius, vil det hvedeareal, der i dag påvirkes af alvorlig tørke, blive fordoblet: fra 15 pct. i dag til 30 pct. Foto: Colourbox
Klimaforandringerne truer verdens hvedeproduktion
En fordobling af det tørkeskadede hvedeareal kan ikke undgåes, selv hvis vi formår at leve op til klimaaftalen fra Paris.
Der er alvorlige konsekvenser på vej for verdens hvedeproducenter. Ny forskning med bidrag fra dansk side viser nemlig, at hvede er en af de afgrøder, der er mest truet af øgede temperaturer og ændrede tørkeforhold, der følger med klimaforandringerne.
Det skyldes, at hvede, der dyrkes uvandet, er afhængigt af det vand, der er naturligt i jorden og bliver tilført med nedbør, men med klimaforandringerne vil tørken blive mere udpræget.
"Klimaændringer fører globalt set til øgede temperaturer. Det giver øget fordampning og dermed et større tørkepåvirket dyrkningsareal for hveden,” forklarer professor Jørgen E. Olesen, konstitueret institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.
Sammen med et hold af internationale forskere har han været med til at kortlægge tørkepåvirkningen på hvedearealet for at regne ud, hvor tørkepåvirket det har været tilbage i tid og op til nu.
"Vi har kigget på vækstperioderne og regnet et indeks ud for tørke. Derudfra har vi fundet ud af, hvor stor en del af hvedearealet, der hvert år har været påvirket af alvorlig tørke," uddyber han.
Kigger man på tiden fra år 1900 og fremad, har det tørkepåvirkede areal ligget nogenlunde stabilt, men for 20 år siden skete der noget.
"For ca. 20 år siden begyndte det tørkepåvirkede hvedeareal at stige. Og det gør det stadig," fortæller han.
Det helt alvorlige vil være, hvis vi ikke formår at begrænse klimaændringer til 2 grader, så kan det blive meget svært at sikre stabilitet i verdens fødevareforsyning.
— Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Forskerne har derfor set på, hvordan udviklingen ser ud i fremtiden under forskellige scenarier. Selv hvis verden når målet i Paris-aftalen om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader celsius, vil det hvedeareal, der i dag påvirkes af alvorlig tørke, blive fordoblet: fra 15 pct. i dag til 30 pct. Det er derfor nødvendigt at gå i gang med at tilpasse verdens fødevareproduktion til øget tørke og vandmangel, fastslår han.
”Det her er særdeles alvorligt. Udledningerne af klimagasser er fortsat stigende, og uden en væsentlig reduktionsindsats vil temperaturen stige med 4-5 grader, og tørkearealet for hvede vil stige til omkring 60 pct. mod slutningen af århundredet. Det vil føre til en betydelige reduktion i verdens hvedeproduktion. Det er ikke gode nyheder i en verden med flere, der skal brødfødes,” siger Jørgen E. Olesen, der advarer:
"Det helt alvorlige vil være, hvis vi ikke formår at begrænse klimaændringer til 2 grader, så kan det blive meget svært at sikre stabilitet i verdens fødevareforsyning."
Hvede er den mest dyrkede afgrøde i verden, og den indgår som basisfødevare i stort set alle kulturer. Den dyrkes også på alle kontinenter på nær Antarktis. Ifølge FN's fødevareorgan, FAO, står hvede for ca. 20 pct. af de kalorier, mennesker indtager på verdensplan, og efterspørgslen må derfor ventes at stige, i takt med at vi bliver flere og flere mennesker.
Nye klimamodeller viser kraftigere opvarmning
To nye klimamodeller udarbejdet på to franske forskningsinstitutter har beregnet, at såfremt udledningerne af drivhusgasser fortsætter med at stige kan kloden blive opvarmet med helt op mod 7 grader i 2100 - i værste fald. Modellerne viser også, at det bliver en overordentlig stor udfordring at holde opvarmningen på 1,5 grader, som landene i Paris-aftalen fra 2015 blev enige om at sigte efter.
Den overordnede målsætning lyder at holde temperaturstigningen "et godt stykke under" 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. I Paris-aftalen er det førindustrielle niveau dog ikke defineret, så det er uvist, om det er midten af 1700-tallet lige før den industrielle revolution eller 1850, der også hyppigt bruges som udgangspunkt, da det var der, de første moderne målinger blev påbegyndt.
Ser man på temperaturen i forhold til 1850, er kloden blevet ca. 1,1 grader varmere.
De nye klimamodeller, der er mere avancerede end den tidligere generation, vil indgå i IPCC's næste store rapport, der udkommer i 2021.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.