Annonce
Annonce
Innovative økologer arbejder cirkulært
Kompost, kulstofbinding og selvforsyning via grøngødning var nøgleordene ved en kold og velbesøgt markvandring hos to nytænkende økologiske planteavlere i Brande.

35 landmænd så og hørte om mobil grøngødning og kompostproduktion på Økologisk Landsforenings vintermarkvandring ved Brande. I forgrunden Mads Volmar, Frydensbjerg. Foto: Marendine Krainert Ladegaard
Der er meget, innovative landmænd ikke ved – men de tør.
Ordene faldt ved en markvandring om alternative innovative dyrkningssystemer hos to økologiske frontløbere ved Brande i december. 35 nysgerrige og diskussionslystne landmænd besøgte først Jan og Mads Volmar på gården Frydensbjerg og efterfølgende frilandsgartneriet Månsson for at høre og se, hvordan de eksperimenterer, nytænker og udvikler deres jordbrug. De ved ikke altid, hvordan eksperimenterne falder ud, men de tør gå i gang.
Begge steder er det en cirkulær tænkning om jord, næringsstoffer og frugtbarhed, der er i centrum. På Frydensbjergs 350 hektar foregår al pløjning nu on-land for at mindske jordpakning, og de satser i større stil på rødkløver-grøngødning, som høstes, ensileres, afgasses i biogasanlæg og returnerer til gården. Systemet er stadig under udvikling, og deltagerne i markvandringen kunne derfor se både en høstet og en uhøstet grøngødning.
»I kan se, at halmen fra vinterrugen stadig ligger på marken. Vi forsøgte at skårlægge kløveren under halmstrengene, men det måtte vi opgive,« fortæller Mads Volmar på en noget pjusket mark med en blanding af stub, halvvissen rødkløver og rådden halm.
Selv om det ikke lykkedes at høste mobil grøngødning på marken, illustrerer den hvor meget biomasse, 2 kg rødkløverfrø/ha potentielt kan blive til efter høst. I en anden mark blev rughalmen snittet, og her er der ensileret kløver-biomasse på 25 ha med et kvælstofudbytte på 90 kg N/ha. Ensilagen sælges for 150 kr./ton leveret til biogasanlægget.
»Det er i sig selv ikke nogen videre forretning. Gevinsten ligger i, at vi får 2,8 gange så meget kvælstof tilbage i returgylle og med et bedre forhold mellem fosfor og kvælstof,« forklarer Jan Volmar.
Resultatet af de seneste års tiltag er stigende udbytter, og takket være den øgede forsyning med kvælstof tør Mads Volmar i år forsøge sig med at dyrke en kvælstofkrævende afgrøde som vinterraps.
»Og så har vi købt en pickup til mejetærskeren.
Tanken er, at vi altid skal kunne høste inden 1. august, så efterafgrøderne kan
nå at give en stor produktion af gødning. Pickup’en skal vi bruge, hvis vi
vælger at skårlægge kornet,« siger Mads Volmar.
Tiltaget får positive kommentarer fra Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark:
»Tidlig høst af kornet er helt afgørende. Efterafgrøder bliver ofte sådan lidt la-la og sjældent den stærke konkurrent til ukrudtet, som økologer også har brug for. Fra kornet har 25 pct. vand i kernerne til høst, sker der ingenting. Kornet udnytter ikke sollyset og optager ikke CO2. Det skal væk fra marken og give plads til efterafgrøden, for eksempel ved at fremskynde høsten med en skårlægning.«
Markvandringen var arrangeret i Økologisk Landsforenings projekt ’Alternative innovative dyrkningssystemer’, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for økologisk landbrug og Fonden for økologisk landbrug. Der er oprettet en facebookgruppe for landmænd, der ønsker at dele erfaringer og viden. Interesserede kan henvende sig til Janne Aalborg Nielsen i Økologisk Landsforening for optagelse i gruppen.
Vil du vide mere: Janne Aalborg Nielsen, jan@okologi.dk
Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.
Flere artikler fra samme sektion
De økologiske høns har netop haft en ufrivillig Økodag
Fem vintre i træk har truslen fra fugleinfluenza holdt de økologiske høns indendørs. 1. maj blev dagen, da hønsene blev sluppet ud af staldene - på samme måde som de økologiske køer. Men deres 'økodag' ville hønseavlerne helst være foruden.
NGO-rapport: Mange regenerative landbrug er dybt afhængige af pesticider
En amerikansk miljøorganisation har set på forbruget af pesticider i USA og konstaterer, at ikke-økologiske landbrug, der betegnes som regenerative, generelt er dybt afhængige af pesticider.
Forskere skyder konceptet 'bæredygtig intensivering' ned - i stedet bør man "de-intensivere" driften
Det skader mere, end det gavner, at intensivere landbrugsdriften, konkluderer forskere efter at have undersøgt dyrkningsmetoder i både økologisk og konventionel jord. Mindre jordbearbejdning og flere efterafgrøder med kløver er vejen frem.