Hvor længe holder en økologisk malkeko egentlig? Det vil forskere nu undersøge

Holdbarhed handler ikke kun om, hvor længe maden er frisk. Også for malkekøer taler man i branchen om holdbarhed; defineret som tiden fra første kælvning til køerne slagtes eller dør.

Hvad den optimale holdbarhed for økologiske køer egentlig er, ved man ganske lidt om, og derfor vil forskere og andre fagfolk undersøge den nærmere i et projekt drevet af Aarhus Universitet, Københavns Universitet, rådgivningsvirksomheden Velas og softwarevirksomheden SimHerd.

Resultatet skal munde ud i en ny model, som kan beregne den optimale holdbarhed, der ikke alene baseres på den økonomiske produktivitet, men også inddrager effekten på klimaet, dyrenes sundhed og velfærd. Modellen skal desuden tilpasses forholdene på den enkelte bedrift.

"De første to år af en kos liv, indtil hun kælver første gang, producerer hun ikke mælk, men hun æder, skider og tisser alligevel. Disse to år kan betragtes som uproduktive. Det er en udgift for landmanden og samtidig udleder koen drivhusgasser," forklarer professor på Aarhus Universitet Peter T. Thomsen, der leder projektet.

”Jo længere tid, en ko lever og producerer mælk, desto mere tid har hun til at 'betale tilbage' for den uproduktive periode. Derfor bliver klimaaftrykket per kilo mælk mindre, jo ældre koen bliver."

Risiko for sygdomme stiger

Med alderen opstår et andet problem dog: Forekomsten af sygdomme stiger nemlig, hvilket går ud over dyrenes velfærd. For de økologiske landmænd er sygdomme også en særlig økonomisk belastning, da de er dyrere at behandle, og der er større restriktioner på salg af mælk fra køer, der har været behandlet, end der er for konventionelle køer. Derfor kan man heller ikke forvente, at den optimale holdbarhed er den samme i økologiske og konventionelle besætninger.

”Der er stor sandsynlighed for, at værktøjet også vil kunne anvendes i konventionelle besætninger,” siger Peter T. Thomsen, som tilføjer, at projektet stadig er målrettet de økologiske besætninger.

I projektet vil man også undersøge forbrugernes holdninger til holdbarheden hos økologiske malkekøer.

”Forbrugerne tror muligvis, at økologiske køer typisk lever længere end konventionelle køer. Det er bare ikke er tilfældet i øjeblikket,” siger Peter T. Thomsen.

Denne del af undersøgelsen, der ledes af professor Peter Sandøe og lektor Thomas Bøker Lund fra Københavns Universitet, skal derfor danne grundlag for en bedre og mere fokuseret kommunikation med forbrugerne.

Fremtidens staldsystemer

I projektet er det også planen at udvikle et koncept til design af fremtidens staldsystemer. Klovlidelser og uheld er de væsentligste årsager til dødsfald blandt malkekøer.

Forskerne vil derfor – i samarbejde med landmænd – komme med et bud på fremtidens optimale kostald, hvor staldene bygges og indrettes, så der i højere grad tages hensyn til både økonomi, dyrenes velfærd og klimaet.  

Ved at designe stalde, der mindsker risikoen for uheld, skader og klovlidelser, vil man kunne øge køernes holdbarhed.

Forskerne bag projektet mener, at der er flere store perspektiver i projektet: For det første at det er muligt at reducere klimaaftrykket per kilo produceret mælk. For det andet vil det forbedre økonomien for landmændene, og for det tredje vil det give øget dyrevelfærd.