Annonce

Annonce

Ko og kalv under forsøget i Foulum

Under forsøg til en pd.d-afhandling blev der i Foulum eksperimenteret med at lade moderko og kalv gå sammen i otte uger - mod de 24 timer der er normen i dag. Foto: Maja Bertelsen

Halv tid med moderen gør ikke adskillelsen lettere

På Aarhus Universitet er der lavet et forskningsforsøg med sen fravænning af kalve fra deres moderko. Forskerne testede en praksis, der måske kunne gøre fravænningen mindre stressende.

Time efter time har Maja Bertelsen og kolleger siddet ved en specialindrettet stald og talt kalvebrøl.

Det gjorde hun på Aarhus Universitets afdeling i Foulum, når moderko og kalv netop var blevet adskilt.

»Vi sad i stalden med blok og papir, og der talte vi simpelthen de her kalves brøl eller kald efter moderkoen eller mælken. Vi kan desværre ikke høre forskel om en kalv kalder for sin ko eller for sin mælk,« fortæller agrobiolog Maja Bertelsen, der i dag er ansat som konsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Optællingerne af kalvenes brøl er en central del af en stor undersøgelse, der ligger bag den ph.d.-afhandling, ”Comparing cow-calf contact systems”, Maja Bertelsen nu har forsvaret. En af konklusionerne var, at det ikke blev mindre stressende for kalven at blive adskilt fra moderkoen, hvis de fra fødslen fik lov til at være sammen på halv tid sammenlignet med fuld tid.

Læs ph.d.-afhandlingen her

Der var ikke nogen tydelig forskel imellem halvtids- og fuldtidskalve mht. til deres respons på at blive fravænnet fra koen. De kaldte og brølede alle sammen en hel del, også flere dage efter. Så det var altså stadig rigtig hårdt for dem.

— Maja Bertelsen, konsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

72 køer og deres kalve indgik i forsøget fra fødslen og frem til adskillelsen efter otte uger, mens en kontrolgruppe på 24 af køerne og deres kalve blev skilt fra hinanden efter de sædvanlige 24 timer.

Mens Maja Bertelsen talte og noterede brøl eller kald fra kalvene, var hendes forventning, at forsøget skulle give svar på, om dyrene ville opleve en lettere separation, hvis kalvene var vokset op på halv tid med deres moderko i stedet for fuld tid.

»Det var bare ikke det, vi så. Der var ikke nogen tydelig forskel imellem halvtids- og fuldtidskalve mht. til deres respons på at blive fravænnet fra koen. De kaldte og brølede alle sammen en hel del, også flere dage efter. Så det var altså stadig rigtig hårdt for dem,« konkluderer Maja Bertelsen.

Maja Bertelsen i Foulum mens hun arbejdede med sin ph.d., som hun forsvarede i maj
Maja Bertelsen i Foulum mens hun arbejdede med sin ph.d., som hun forsvarede i maj. Foto: Anne-Lucia Jansen

Blev mere sultne

Som en del af ph.d.’en lavede hun en interviewundersøgelse blandt en række landmænd, der allerede praktiserer at lade moderko og kalv gå sammen længere end 24 timer. Via kontakten til landmændene blev det tydeligt, at de havde interesse for at få afprøvet, om halvtidskontakt mellem moderko og kalv ville gøre separationen lettere. Det gjorde det altså ikke.

Desuden kunne hun med forsøgene konkludere, at kalve, der går med deres moderko på halv tid, opnåede at blive mere sultne end kalve med fuldtidskontakt.

»Når de igen fik kontakt til deres ko, havde de meget travlt med at komme hen til hende, eller faktisk til en hvilken som helst ko, der kom først tilbage i boksen, fordi de var sultne og gerne ville have noget mælk. Først når de havde fået stillet den værste tørst, fandt de deres egen moderko og drak videre. Der var et tydeligt tegn på, at halvtidskontakt udfordrede kalvene på, at de nåede at blive sultne,« siger Maja Bertelsen.

Her går kalvene med deres mor uden adgang til at patte hende i et fenceline-forsøg. Det gjorde det lettere for kalven at blive separeret fra sin moderko
Her går kalvene med deres mor uden adgang til at patte hende i et fenceline-forsøg. Det gjorde det lettere for kalven at blive separeret fra sin moderko. Foto: Maja Bertelsen

Hjalp med indhegning

Til gengæld oplevede hun en lettere fravænning, når kalvene fik lov til at gå i en indhegning ved siden af koen uden mulighed for at patte – en ’fenceline’ eller en totrins-fravænning:

»Det fungerede bedre at have kalven bag et hegn inde i koens boks i en uges tid, hvor den ikke længere kunne drikke fra koen, men fortsat havde kontakt til koen, før vi lavede det endelige brud. Det gjorde den samlede respons mindre. Det fungerede bedre end ikke at gøre det.«

Hun påpeger, at der også i naturlige forløb ville komme et tidspunkt, hvor koen skal adskilles fra sin kalv, og at det altid vil give en form for stresspåvirkning.

»Selv om køer og kalve fik lov til at gå sammen i en naturlig periode op mod et år, ville der komme et tidspunkt, hvor koen skulle have sin næste kalv, og så ville hun så at sige begynde at sparke sin gamle kalv væk. Så der vil også komme stress, selv om det højst sandsynligt vil være mindre, fordi det er en gradvis overgang. Der vil altid være en eller anden form for brud, så det gælder om at finde det bedste sted,« siger Maja Bertelsen.

Hendes afhandling tog udgangspunkt i kalvenes reaktioner ved adskillelsen, men lige nu bliver der på Aarhus Universitet arbejdet på et søskendeprojekt, der undersøger, hvordan det påvirker koen.

Flere artikler fra samme sektion

Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm

Produktionen af græsprotein kan vise sig at have en særdeles positiv sidegevinst fordi den græspulp der bliver til overs ved raffineringen måske kan hjælpe til at bekæmpe indvoldsorm. Det viser nye forsøg København Universitet har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

20-02-2024 4 minutter

10.000 hektar mere mangfoldig natur i det danske landskab

Naturforvaltere har i stor stil søgt en naturordning, der har til formål at bevare naturområder og værne om biodiversitet.

15-02-2024 2 minutter

Dette skal du være obs på, når du handler med grovfoder

FAGLIGT TALT: Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden - køber og sælger - så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås.

14-02-2024 2 minutter Fagligt talt,   Foder