Annonce

Annonce

Line Degn Christensen står ved en solsikke

"Det skabte medvind for os at få rådgiveren på besøg," siger Line Degn Christensen, der med sin kæreste fik foretaget et udviklingstjek på bedriften. Foto: Nordic Hemp

Gratis udviklingstjek har givet øko-par medvind

Ønsker man som økolog at få gratis besøg af en rådgiver for at sparre om en idé eller udfordring, skal man slå til inden nytår. Line Degn Christensen og Tarik Souki er blandt de økologer, der allerede har gjort brug af tilbuddet.

Efter at have boet 20 år på Indre Nørrebro i København besluttede kæresteparret Line Degn Christensen og Tarek Souki Bracho sig for tre år siden at flytte med deres to børn tilbage til hendes fødested Mors og overtage en gård med ca. syv ha jord.

Sidste år kunne de så efter den nødvendige omlægningsperiode kalde sig økologer, men der var flere spørgsmål, de ønskede hjælp med, og derfor valgte de i foråret at gøre brug af Innovationscenter for Økologisk Landbrugs tilbud om at få et gratis udviklingstjek.

”Vi startede med at gå med rådgiveren på marken og kigge på jorden og dens struktur samt den polykultur, vi lige havde sået. Vi fik sparring på vores sædskifte og på hele projektet med at påbegynde en økologisk drift, og vi fik bekræftet, at vi var på rette vej. Det har styrket vores overblik og målrettethed i at træffe de næste valg,” siger Line Degn.

Parret har bl.a. dyrket hestebønner og glutenfri havre, men vil gerne i gang med at producere hamp, og med udviklingstjekket fik de en snak om markedet for afsætning.

”Vi har også været meget interesserede i at gå i gang med pløjefri dyrkning, men det frarådede han os. Spørgsmålet er, hvad der er mest optimalt: At gennemharve marken flere gange eller pløje én gang? Vi snakkede om mikroorganismer, for vi mener, at jordforbedring er rigtig vigtigt, og det stod klart, at hvis en harve kører gennem jordlaget flere gange, er der større risiko for at gøre skade end ved at vende jorden i lag én gang med ploven. Myceliumstrukturen har også nemmere ved at blive fastholdt, når man vender jorden i lag. Vi har ikke opgivet idéen om pløjefri dyrkning helt, men skal vi have fundet en måde at arbejde os derhen på,” forklarer Line Degn Christensen.

Rådgiveren så også på deres plan for de næste fem års sædskifte og gav input, bl.a. til hvordan de kan arbejde med gamle sorter, som er mere modstandsdygtige over for skadedyr og plantesygdomme.

Skal sikre momentum

Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent for omlægning i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, forklarer, at et udviklingstjek handler om alt andet end det, der normalt indgår i den daglige rådgivning.

”Man får sparring på noget, som ikke er med i den typiske rådgivning, og man må meget gerne tænke bredere end bare på produktionsforhold – man kan fx se på sine markeds- og afsætningsforhold, Det kan også være, at man skal se på sine medarbejderforhold. Det er med til at drive økologien og de gode idéer fremad. Det er nu, man skal ud af busken, for tjekket skal være foretaget i år,” siger Jens Peter Hermansen.

Tjekket kan også bruges, hvis man som økolog overvejer at lægge tilbage til konventionel drift, men Jens Peter Hermansen har kun hørt om ganske få, som har gået med disse overvejelser. I så fald vil udviklingstjekket bestå af rådgivning til optimering af den eksisterende økologiske produktion for at undgå tilbagelægning.

”Et udviklingstjek skal ikke ses som en redningsplanke – det er som udgangspunkt til for at se, hvordan økologien kan holde momentum,” siger han.

Stadig midler til ca. 100 besøg

For at få et udviklingstjek skal man blot få formuleret en konkret opgave, kontakte sit rådgivningscenter og finde ud af, om opgaven falder inden for rammerne af bevillingen. Det kan både være et selvstændigt forløb eller en del af et længerevarende forløb, hvor der suppleres med egenbetaling.

”Det var en gevinst for os, at vi ikke skulle betale for det, for jeg tror ikke nødvendigvis, at vi havde gjort det, hvis det krævede betaling. Men det har været meget værdifuldt for os og absolut brugbart. Det skabte medvind for os at få rådgiveren på besøg, og jeg synes, det gav ekstra troværdighed, at det er en, som selv har jord, som han arbejder med derhjemme,” siger Line Degn Christensen.

Fonden for Økologisk Landbrug har afsat midler til ca. 200 udviklingstjek i løbet af 2023, og der er stadig midler til omtrent 100 besøg, men man skal have fået foretaget tjekket inden årets udgang, hvis puljen skal nå at dække omkostningerne.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter