Frisk græs på foderbordet vækker køernes appetit, er billigt og kan skubbe majs ud af foderplanen

Kvierne i stalden har hørt traktoren køre i marken, og nu er de urolige og utålmodige.

De ved, at motorlyden betyder, at de snart får serveret frisk græs på foderbordet på gården ved Them i Midtjylland.

På en stor kløvermark tæt ved stalden er en stor kombineret slåmaskine og græsvogn ved at blive fyldt op med friskt græs, som udgør hovedparten af dyrenes foder.

Og dansk kvæg elsker at få serveret frisk græs.

”Det giver rigtig meget mening, og køerne er jo vilde med græs – og de er også vilde med den friske græs, de får på stald,” forsikrer specialkonsulent Irene Fisker fra Innovationscenter for Økologisk landbrug, der har været med i et projekt med staldfodring med frisk græs.

”Køerne elsker bare nyhøstet græs,” forsikrer økolog Gert Glob Lassen, der ejer de sultne dyr i Them.

”Vi kan se det, når vi giver græs til ammetanterne, og de køer, der passer deres egne små kalve, der måske kun er en uge gamle. De begynder allerede at stå og nippe til det, og det gør de ikke på samme måde med ensilage. Det friske græs har helt sikkert en anden appetitlighed for dyrene,” siger han.

Mere næring i frisk græs

Men konceptet bag fodringen med frisk græs bygger på meget mere end glæden ved at servere dyrenes yndlingsret.

”Grundlæggende vil både økologer og konventionelle udnytte kvaliteten af det friske græs, fordi især proteinkvaliteten er mere intakt sammenlignet med græsensilage. Proteinet er ikke blevet nedbrudt endnu, som det begynder at blive, når man ensilerer det. Aminosyrer til køernes tarmsystem er noget af det, man tit mangler, og som er dyrt at købe i form af soja eller andre proteinfodermidler. Det får man mere af, hvis man lader græsset være friskt,” siger Irene Fisker og tilføjer, at man kan se i Kvægdatabasen, at bedrifter, der bruger frisk græs på stald, også bruger mindre proteintilskud.

”Man sparer simpelthen proteinkraftfoder, hvis man har mere frisk græs i rationen, og det har også en bedre foderkvalitet.”

I Them strækker kvierne halsene langt efter frontlæsseren, der nærmer sig med en fyldt grab med frisk græs fra en bunke på betonen foran dyrene. Køreturen følges med en lang række af brune øjne fra de utålmodige dyr. Det er tydeligt, at de elsker græsset. Og de gumler da også uafbrudt, fra det øjeblik græsset rammer gulvet på fodergangen.

De sultne økologiske kvier fra Ellinglund ved Them indgår altså i mælkeproducent Gert Glob Lassens besætning, der desuden tæller omkring 300 malkekøer - og desuden ammetanter, der opfostrer de kalve, der tages fra malkekoen.

Fælles for alle dyrene er, at de kommer på græs fra 1. april til omkring 1. november, men over sommeren bliver malkekøerne inde i stalden efter aftenens malkning til næste morgen, og her fodres de altså nu med frisk græs. Det samme bliver ammetanterne, når de i perioder er blevet tvunget i stalden med de små kalve på grund af dårligt vejr.

”Der er et mindre ensileringstab, når man bruger græsset friskt, og derfor gør det vores fodring billigere, fordi vi bruger en smule mindre kraftfoder eller korn. Især til vores ammetanter var det et stort plus, at vi kunne fodre dem billigere i sommerhalvåret,” forklarer Gert Glob Lassen.

Kort vej fra mark til mælketank

Han mener også, at der ligger store muligheder for de konventionelle bedrifter.

”Der er også konventionelle, der kigger den her vej, fordi majs bliver presset i sædskifte af kvælstofregler og gødningsregler generelt, og nogle bruger det allerede. Det giver en helt anden appetit for køerne, men det er jo også billigt, hjemmeavlet foder med kort vej fra marken og ind i mælketanken. Der er jo ingen læringstid, så der er jo forholdsvis hurtig cashflow i det,” mener han.

Han har selv fodret med frisk græs gennem to år og har gode erfaringer med det. Selv om der altså nu skal høstes græs hver dag syv dage om ugen.

”Den tid, vi så bruger hver dag på at hente græs, kan vi spare de dage, vi ensilerer. Så det har været en udmærket fast arbejdsopgave et par timer om dagen. Vi har ikke længere så meget ensilage på lager,” forklarer han.

”Før vi gik i gang, hørte jeg, at man kan have et mindre lager og altså en mindre pengebinding i foder i siloerne, og det er ikke helt ved siden af. Vi har fodret med næsten en halv million foderenheder frisk græs i sommer, og det har ikke skullet have plastik på inden vi kunne bruge det. Det er en stor stak græs som ikke er blevet lagt under plastik, men som bare er blevet brugt direkte,” forklarer han.

Køerne på Ellinglund får typisk græs fra mellem en og to ha. om dagen, og når markerne er høstet, får de typisk lov til at hvile i fire uger, før maskinen slår græsset igen.

”Det har gået utrolig let i forhold til, hvad jeg havde frygtet. Men det har jo heller ikke været et normalt år i år. En gang imellem skal der være lidt medvind,” siger Gert Glob Lassen med et smil.

En række mælkeproducenter landet over – blandt andet Gram Slot - har ligesom Gert Glob Lassen skiftet til konceptet med at køre græsset direkte fra marken ind til køerne.

Hos konventionelle, der holder dyrene i stalden hele året, er det en mulighed for at give køerne adgang til friskt græs. Hos økologerne er malkekøerne på græs om dagen i sommerperioden og skal derfor kun fodres om natten.

”Så går de måske ude hele dagen og får så frisk græs om natten i stedet for græsensilage. Her kan man måske så udnytte nogle arealer, der ligger lidt længere væk, som køerne ikke selv kan gå hen til,” siger Irene Fisker.

Populært irsk koncept

En af de mest populære høstmaskiner er en irsk model – MaksiGrass – der kan slå græsset og fylde det i vognen i samme arbejdsgang. Forhandler Jørgen Søndergaard Madsen har solgt vognen siden 2017 og fortæller, at han sælger omkring fem-seks maskiner om året. I dag bliver den brugt hos omkring 40 danske mælkeproducenter.

Maskinerne, og altså konceptet med frisk græs, bliver brugt både i mindre og helt store bedrifter. F.eks. har Gram Slot købt to.

”Omkring halvdelen af kunderne er økologer, så de er jo overrepræsenterede, når man tager i betragtning, at de jo er i mindretal. Men de har måske også større fordel af den,” siger Jørgen Søndergaard Madsen, der selv driver en økologisk malkebesætning, hvor køerne bliver fodret med friskt græs.

Nogle modeller kan slå og samle græsset i samme arbejdsgang. Andre landmænd skårlægger græsset, som efterfølgende samles op med en anden vogn. Uanset metoden er der også en række udfordringer forbundet med overgangen til frisk græs.

”For det første kan det være noget dyrt grej at vedligeholde, afhængig af hvilken metode man bruger. Uanset hvad er det ekstra grej, der kører hver dag og bliver slidt. Desuden er der et ekstra timeforbrug hver dag, når man skal hente græs - også om søndagen,” siger Irene Fisker.

”Man skal også være god til at styre sine græsmarker. Det er lidt ligesom, når man har køer på græs, at man hele tiden skal have en ny fold med græs foran sig, så der er et godt græstilbud til køerne. Det er sådan set noget af en kunst,” siger hun med et smil.

Tips og tricks

Gert Glob Lassen skulle også lære at køre konceptet ind i sin bedrift, og han måtte hurtigt skifte slåmaskine til en større model, så de kunne få mere græs hjem ad gangen.

”Vi er vant til at planlægge slet for at have en god kvalitet af ensilagen, og vi er vant til at planlægge vores afgræsning, så køerne har nok appetitligt græs. Nu har vi så et tredje stykke logistik, hvor vi skal få tingene til at gå op. Men er man vant til at sende kørerne på afgræsning, kender man jo godt de greb, og jeg synes egentlig, at det har fungeret godt,” siger han og fortæller, at han forud for omstillingen tog på en del seminarer for at få nogle fif.

”Hvordan kom vi bedst i gang? Hvilke fejl skal vi ikke lave, som de andre har gjort? Det er en god ide at hente græsset om morgenen, når det er koldt. Forsøg på Foulum har vist, at der om morgenen er tre pct. mere protein i græsset, end hvis vi hentede om eftermiddagen. Desuden har det kolde græs også en bedre holdbarhed. Selv om vi blander det i fuldfoderet, har det fint kunnet holde sig næsten et døgn, uden at vi har skullet bruge konserveringsmidler. Så der er nogle gode tips og tricks, og dem kan man jo lige så godt udnytte,” siger han.

Nogle gode tips og tricks er baseret på forskning ved Aarhus Universitet i Foulum, og der er lavet forsøg Innovationscenter for Økologisk Landbrug har været med i.

”Vi kan se et mønster gennem sæsonen, at der helt tidligt på foråret er en god fordøjelighed og masser af protein i græsset, og så falder fordøjeligheden i løbet af sommeren - lidt afhængig af, om vi f.eks. har en tør periode i juli og august. Proteinindholdet stiger støt gennem hele sæsonen, og det tyder på, at fordøjeligheden senere stiger lidt igen. Men der kommer et tidspunkt hen i november, hvor køerne måske ikke længere er så interesseret i det,” siger Irene Fisker.

Da Økonu.dk var med til morgenfodringen på Ellingelund den 6. november var appetitten stadig god, og det var planen at høste græs mindst endnu en uge.

Gert Glob Lassen håber, at nye undersøgelser kan være vise, at fodring med frisk græs kan gavne klimaet ved at nedsætte køernes metanudledning – uden at tilsætte kemikalier til foderet.

”Der er gang i et megaspændende forsøg på Foulum, hvor de undersøger, om frisk græs faktisk kan sænke metanudledningen. Hollandske forsøg har allerede vist, at køer på græs afgiver mindre metan, så der kunne være nogle perspektiver i det for os, der gerne vil være økologer og have dyrene på græs og ikke bruge Bovaer. Så vil det være et tiltag, der ligger lige til højrebenet, at bruge noget af det, vi allerede dyrker til vores dyr,” siger Gert Glob Lassen.