Annonce
Annonce
Kløvergræs bruges i dag primært til kvægfoder, men fremover kan grise og høns også få gavn af det, hvis det sendes gennem et raffinaderi, inden det ender på køernes foderbord. Foto: Karen Munk Nielsen
500.000 hektar dansk græs kan erstatte soja-import
Danske græsmarker kan i fremtiden levere det foderprotein, som landbruget i dag importerer i form af soja fra primært Sydamerika. Det vil være godt for miljøet både her og der.
En ny teknologi, der udvinder protein af kløvergræs, har potentiale til at gøre dansk landbrug selvforsynende med proteinfoder. Det fremgår af et nyt notat fra Aarhus Universitet til Landbrugsstyrelsen.
Dansk landbrug importerer i dag soja fra et areal på ca. 760.000 hektar i primært Sydamerika. Importen møder stigende kritik pga. risiko for afskovning og klimabelastning ved produktion og transport. En dansk produktion af græsprotein vil kunne bringe importen betydeligt ned.
Forskerne beregner, at der med den nuværende effektivitet i dyrkning og raffineringsproces skal bruges omkring én mio. hektar græs til formålet. Teknikken er imidlertid ny, og hvis såvel sorter som teknikker udvikles yderligere, kan proteinudbyttet pr. hektar øges. I et sådant scenarie vil der kun være brug for 500.000 hektar græs, viser beregningerne. Græsarealet er i dag på 300.000 hektar.
"Øget dyrkning af græs i stedet for enårige afgrøder som korn og majs vil reducere en lang række miljøproblemer i landbruget. Øget selvforsyning med protein vil derfor ikke kun være til fordel for miljøet i Sydamerika men i høj grad også i Danmark," siger seniorforsker og centerleder Uffe Jørgensen i en omtale af notatet på Aarhus Universitets hjemmeside.
Græsset vil stadig kunne anvendes som kvægfoder efter raffinering.
Flere artikler fra samme sektion
Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder
I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.
Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng
Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.
Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?
Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.