Annonce
Annonce
Kløvergræs bruges i dag primært til kvægfoder, men fremover kan grise og høns også få gavn af det, hvis det sendes gennem et raffinaderi, inden det ender på køernes foderbord. Foto: Karen Munk Nielsen
500.000 hektar dansk græs kan erstatte soja-import
Danske græsmarker kan i fremtiden levere det foderprotein, som landbruget i dag importerer i form af soja fra primært Sydamerika. Det vil være godt for miljøet både her og der.
En ny teknologi, der udvinder protein af kløvergræs, har potentiale til at gøre dansk landbrug selvforsynende med proteinfoder. Det fremgår af et nyt notat fra Aarhus Universitet til Landbrugsstyrelsen.
Dansk landbrug importerer i dag soja fra et areal på ca. 760.000 hektar i primært Sydamerika. Importen møder stigende kritik pga. risiko for afskovning og klimabelastning ved produktion og transport. En dansk produktion af græsprotein vil kunne bringe importen betydeligt ned.
Forskerne beregner, at der med den nuværende effektivitet i dyrkning og raffineringsproces skal bruges omkring én mio. hektar græs til formålet. Teknikken er imidlertid ny, og hvis såvel sorter som teknikker udvikles yderligere, kan proteinudbyttet pr. hektar øges. I et sådant scenarie vil der kun være brug for 500.000 hektar græs, viser beregningerne. Græsarealet er i dag på 300.000 hektar.
"Øget dyrkning af græs i stedet for enårige afgrøder som korn og majs vil reducere en lang række miljøproblemer i landbruget. Øget selvforsyning med protein vil derfor ikke kun være til fordel for miljøet i Sydamerika men i høj grad også i Danmark," siger seniorforsker og centerleder Uffe Jørgensen i en omtale af notatet på Aarhus Universitets hjemmeside.
Græsset vil stadig kunne anvendes som kvægfoder efter raffinering.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.