Dansk undersøgelse bekræfter international forskning: Køer på græs udleder mindre metan

Efter den første dag på græs i april 2023 blev malkekøerne mødt af et underligt, syn da de om aftenen kom tilbage i stalden: På fodergangen i fire økologiske stalde stod der nu en avanceret og flytbar foderstation fyldt med dyre instrumenter, der skulle opsamle bøvser. Ko-bøvser med metan.

Med bøvserne, der efterfølgende blev opsamlet, fulgte der godt nyt for økologer:

”Vi ser måler et normalt metanniveau fra juli til oktober, men i maj og juni ser vi, at en reduceret mængde af metan bliver udskilt fra køerne,” sagde chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen fra SEGES Innovation til årets kvægkongres i Herning.

Her fremlagde han resultaterne fra den første danske forskning i metanudledningen fra køer på græs – baseret på målinger fra en GreenFeed.

”95 pct. af den metan koen producerer, kommer nede fra vommen og bliver ræbet op og ud i udåndingsluften. Når de stikker hovedet ind i en omringet foderkasse, trækker et lille sug den her udåndingsluft ind i maskinen, og så får man målt koncentrationen og mængden af luft, og så kan man beregne, hvad har den her ko har udskilt,” forklarede Nicolaj Ingemann Nielsen.

Forsøgene fra de fire øko-besætninger har altså vist, at det især er i maj og juni, når sukkerindholdet i græsset er højest, at køer på græs udleder mindre metan end deres konventionelle artsfæller, der er blevet i stalden.

”Baseret på at vi lukker køerne på græs om dagen, som vi primært har undersøgt her, så vil vi reducere metanudledningen med cirka 10 – 20 pct. i maj og juni. Det er det, vi nu har dokumentation for,” forsikrer Nicolaj Ingemann Nielsen.

Fordelt over et år, vil det betyde en samlet reduktion af metan på tre pct. fra en årsko, hvis køerne kommer på græs.

”Men det er selvfølgelig kun, hvis ikke vi udnytter andre tiltag som at tilsætte fedt eller øge majsandelen i rationen, tilføjer han.

Hjælp til CO2-reduktion

Undersøgelserne er lavet for at hjælpe mælkeproducenter med at fylde den værkstøjskasse, som skal bruges når CO2-aftrykket skal reduceres på bedriften og mælken - og som nu bliver endnu mere relevant, når der kommer CO2-afgift på dansk landbrug.

De økologiske dyr er mest under pres, fordi de ikke – som de konventionelle – kan få deres CO2-udslip nedsat ved at blande kemiske stoffer – bovaer – i deres foderblandinger. Derfor er det vigtigt at få tegnet det helt reelle billede af, hvor meget køerne udleder.

Den nye danske undersøgelse er kun første trin i en række kommende undersøgelser med den avancerede amerikanske GreenFeed, der er udviklet til at måle udledningen af klimagasser fra drøvtyggere i løsdrift enten inden- eller udendørs.

Et aspekt der bliver kigget på i kommende undersøgelser, er, om der flere metanbesparelser at hente hvis køerne får adgang til at gå på græs hele døgnet, eller hvis de bliver fodret med grønt græs om natten.

”Hvis man nu anvendte døgnafgræsning og måske kunne opnå den dobbelte reduktion, altså seks pct. per årsko, og man samtidig begyndte at fodre med rapsfrø, på andre tidspunkter af året i den økologiske mælkeproduktion, så har du måske en 12 procents reduktion. Det er jo noget af det, vi kommer til at regne på med en afgift: Hvad kan det betale sig at gøre på den enkelte gård?,” siger Nicolaj Ingemann Nielsen

Kommende CO2-undersøgelser

De avancerede og dyre GreenFeed måleenheder skal i de kommende år altså udnyttes til nye forsøg, der forhåbentligt kan være med til at fremskaffe en viden, der kan hjælpe med at få nedsat køernes metanudledning på en naturlig måde. Og med flere fakta om køernes udslip, vil der måske også kunne laves mere retfærdige afgiftsmodeller for økokøerne.

”I virkeligheden har vi travlt med at få alle værktøjer på plads i forhold til den her afregning efter CO2. Så det er bare med at klø på med al den forskning og udvikling vi kan i de kommende år. Og vi skal helt klart arbejde mere med afgræsning: Både døgnafgræsning og også med at køre frisk græs ind til fodring om natten – eventuelt blandet op med andre fodermidler landmanden har på ejendommen,” slutter Nicolaj Ingemann Nielsen.

Denne artikel er skrevet i projektet "Økokoen er markens helt - Et formidlingsprojekt om koens rolle i det økologiske system" støttet af Fonden for økologisk landbrug.