Forskere har testet to hønseracer og fandt en klar vinder
En undersøgelse af to æglæggende hybridracer viser, at den ene klarer sig bedre end den anden på de fleste målte parametre.
Ønsker man en robust æglæggerlinje, som er egnet til den økologiske produktion, er Bovans Brown et godt bud. Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig undersøgt to æglæggerlinjer - Bovans Brown (BB) og Dekalb White (DW) - og den brune høne klarer sig bedre eller lige så godt på alle parametre undtagen æglægningen.
Ifølge Kaitlin E. Wurtz, forsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, skal høner, der egner sig til de økologiske ægproduktionssystemer, være i stand til at tilpasse sig nye og dynamiske miljøer og samtidigt kunne opretholde et tilstrækkeligt produktionsmæssigt niveau.
»Vores resultater viste, at BB-hønerne klarede sig væsentligt bedre eller lige så godt som DW-hønerne på alle mål, med undtagelse af ægproduktion. Mens en større del af DW-hønerne brugte udearealet tidligt i studiet, bevægede BB-hønerne sig længere væk fra stalden, hvilket også sås i form af større slitage af vegetationen i BB-hønernes udeareal end i DW-hønernes udeareal,« fortæller Kaitlin E. Wurtz til Aarhus Universitets hjemmeside.
Lavere dødelighed
I forsøget blev i alt 1.200 økologisk opstaldede høner fra de to linjer fordelt på 12 flokke med 100 høner i hver. Hønernes brug af ude- og indearealer, vejrforhold, vegetationsdække, ægproduktion og –kvalitet, dødelighed og en række andre kliniske velfærdsindikatorer blev registreret.
En sammenligning af de undersøgte sundheds- og velfærdsparametre viste, at BB-hønerne havde:
bedre fjerdragtstatus
bedre trædepudesundhed
færre kamskader og
lavere dødelighed.
En sammenligning af de undersøgte produktionsparametre viste:
at BB-hønerne havde bedre ægkvalitet og færre gulvæg
at DW-hønerne startede tidligere på æglægningen
at DW-hønerne havde en højere ægproduktion.
Nødvendige overvejelser
Når der vælges en genetisk linje til økologisk produktion, er det ifølge Kaitlin E. Wurtz nødvendigt at tage de adfærdsmæssige egenskaber med i overvejelserne for at sikre god dyrevelfærd.
Eksempelvis kan frygtsomme høner være mindre tilbøjelige til at benytte det tildelte udeareal. Dermed får de ikke glæde af de potentielle fordele, som udearealet tilbyder. Det drejer sig eksempelvis om en mere varieret foderoptagelse, forbedret knogle- og benstyrke samt forbedret sundhed og velfærd.
»Hvis DW-linjen bliver selekteret til brug i økologiske systemer, er det derfor vigtigt, at der i managementpraksis bliver taget højde for de specifikke adfærdsegenskaber, som netop høner tilhørende denne linje har. Eksempelvis ser tildeling af shelters i udearealet ud til at blive benyttet mere af DW-hønerne, hvilket kan være en hjælp i forhold til at tilskynde hønerne til at bevæge sig mere udendørs,« siger Kaitlin E. Wurtz.