Forskere forsøger nu at oversætte stressede kyllingers sprog mere detaljeret

Det er ikke mange uger siden, at DR skabte opmærksomhed om et forskningsprojekt, som skulle oversætte grises sprog. Grise er imidlertid ikke de eneste landbrugsdyr, hvis sprog man forsøger at forstå bedre; i et nyt studie har britiske og amerikanske forskere forsøgt at gå mere i dybden med kyllingers sprog, så vi får en bedre forståelse for, hvordan de egentlig har det i stressfyldte situationer.

En af hensigterne med studiet er at finde bedre metoder til at måle kyllingernes velfærd på i det voksende produktionsapparat, som nu omfatter ca. 27 mia. kyllinger på verdensplan.

Tidligere har man vidst, at kyllinger kalder højere, når de er stressede, men forskerne har analyseret lydene mere detaljeret og fundet præcise ændringer, der kan fungere som indikatorer for forskellige niveauer af en ophidset sindstilstand. Altså er målet ikke kun at konstatere, at en kylling fx er stresset, men også hvor intens den stress er.

Den viden gør det muligt at bruge lydmønstre som en mere præcis, ikke-invasiv metode til at måle dyrevelfærd, fordi specifikke akustiske træk som højere frekvens og en støjfyldt lydkvalitet er klare tegn på angstlignende tilstande. Det vil desuden gøre det muligt for producenter at identificere, hvilke konkrete faktorer der påvirker dyrenes velfærd negativt.

"Dette er endnu et bevis på dyrs bevidsthed: evnen til at opleve følelser. Vi har længe vidst, at kyllingers nødråb betyder, at de er stressede, men når vi ved, at vi kan se, hvor stressede de er, betyder det, at vi kan vurdere deres velfærd mere præcist," siger studiets medforfatter Sarah Collins, der er lektor i dyreadfærd ved University of Plymouth, i en pressemeddelelse.

Spejl gjorde dem roligere

Forsøget fandt sted i et isoleret rum udstyret med avanceret lydudstyr. Her blev 34 kyllinger placeret i to separate bokse: Alle kyllinger blev isoleret enkeltvis, men 16 af dem blev sat sammen med et spejl, så de kunne se deres egen refleksion og derfor ikke følte sig alene. Spejlet reducerede hyppigheden af kyllingernes kald og ændrede lydens kvalitet, hvilket viste, at de følte sig mindre ophidsede end dem uden spejl.

De 18 kyllinger uden et spejl begyndte derimod hurtigt at kalde højere, med skarpere toner og en mere "støjfyldt" lydkvalitet – lyde, som forskerne mener kan indikere en angstlignende tilstand. Ved hjælp af de akustiske data kunne forskerne måle, hvordan lydkvaliteten ændrede sig over tid, og hvad det sagde om kyllingens stressniveau.

Muligheden for at opdage stress gennem lyd åbner for mere humane og omsorgsfulde praksisser i både kød- og ægproduktionen, mener forskerne.

"I produktionsmiljøer og kommercielle anlæg, hvad end det gælder kvæg, svin eller fugle som kyllinger, er dyrevelfærd en væsentlig bekymring," forklarer Kenneth Sufka, professor i psykologi og farmakologi ved University of Mississippi.

"Er det så værdifuldt at tænke over brugen af akustik til at overvåge dyrevelfærd i disse miljøer? Det mener jeg bestemt," tilføjer han.

Et etisk spørgsmål

Kenneth Sufka mener derudover, at studiet taler ind i et mere komplekst spørgsmål: Hvilke rettigheder har dyr? For når svaret længe har været, at dyr ikke har de samme følelsesmæssige evner som mennesker og derfor har færre behov og ønsker, ændrer studier som dette på dén fortælling.

"Mit argument er, at alt det arbejde, vi har udført indtil nu, viser lighederne mellem denne fuglemodel og menneskers angst- og depressionstilstande, hvilket er et meget stærkt argument for, at disse dyr har negative følelsesmæssige tilstande," siger Kenneth Sufka.

"Og hvis det er sandt, så følger det etisk set, at vi er absolut forpligtede til at bekymre os om dyrevelfærd og sørge for de bedst mulige levevilkår."

Studiet er publiceret i tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science.