Forsker svarer på populær kronik om holistisk afgræsning

Den må siges at have ramt plet, kronikken om de udskældte drøvtyggere.

Med titlen 'Justitsmord på drøvtyggerne' er kvægbrugskonsulent Thorkild Nissens kronik om holistisk afgræsning blevet den absolut mest læste side på Økologisk, siden hjemmesiden blev lanceret 1. november.

Selvom kronikken kun har været på siden i omtrent to uger, er den blevet vist over 21.000 gange. Til sammenligning er den næstmest læste artikel på siden blevet vist godt 2.200 gange. Kronikkens centrale påstand er, at holistisk afgræsning fører til, at græsfodrede kalve er en klimagevinst, fordi afgræsningen øger jordens og planternes optag af kulstof.

• Læs også: Justitsmord på drøvtyggerne
  

Grundet artiklens popularitet – i særdeleshed på Facebook, hvor den er blevet flittigt delt – har Økologisk kontaktet Hanne Helene Hansen, der er lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og har en ph.d. i range ecology, hvor man undersøger dyrenes påvirkning på vegetationen, og spurgt om kronikkens påstand om klimagevinsten holder vand.

"Der er ingen tvivl om, at man kan opnå en klimagevinst ved at forvalte afgræsningen korrekt," svarer Hanne Helene Hansen.

Det er således afgørende for praksissen, at landmanden forstår at holde dyrene på den rigtige måde, så døde eller gamle planter fjernes, uden at de øvrige planters og græssets rødder ødelægges.

Effekten varierer fra sted til sted

Samtidig skal der være det helt rigtige antal dyr, i forhold til hvad vegetationen kan bære, ligesom vind og vejr er en vigtig faktor. Gøres det rigtigt, og er landmanden i stand til hele tiden at tilpasse det omstændighederne, kan det øge planternes vækst og dermed deres evne til kulstoflagring, forklarer hun.

"Jeg vil ikke gå så vidt og sige, at man kan lagre så og så mange kg kulstof i jorden, for det er vidt forskelligt fra sted til sted, men man kan nedbringe sin klimabelastning ved hjælp af holistisk afgræsning," siger hun og pointerer, at det ikke altid er sikkert, at kulstoflagringen fuldstændig opvejer den metangasudledning, der er fra drøvtyggerne.

Ville det ikke være bedre for klimaet, hvis man i stedet plantede skov på græsningsarealerne?

"Jo, det ville være bedre for klimaet, men ikke nødvendigvis bedre for mennesker, da vi bruger animalske produkter, og dyrenes evner til at konvertere cellulose (fiber, red.) til human ernæring er enestående," svarer Hanne Helene Hansen, som nævner, at holistisk afgræsning er endnu mere udbredt i vores nabolande, Norge, Sverige, Island og Finland.