Annonce
Annonce
Foderværdien af kløvergræsprotein til slagtegrise
KRONIK: Organic RDD-projektet SuperGrassPork arbejder på at udvikle en produktion af lokalt produceret protein til økologiske grise, hvor en stor del af proteinfoderet kommer fra bioraffineret kløvergræs.

I et aktuelt fodringsforsøg undersøges det, hvordan grise klarer sig på kløvergræsprotein fra fravænning til slagtning. Fodringsforsøget afvikles ved AU-Foulum og blev startet i november 2018. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Af: Lene Stødkilde, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Brugen af bioraffineret proteinfoder, udvundet fra økologisk kløvergræs, forventes at blive en vigtig spiller i den økologiske svineproduktion. Dels ved at sikre forsyningen af proteinfoder til den stadig stigende produktion af økologiske grise – og dels ved at mindske udledningen af kvælstof ved bedre optimering af grisenes aminosyrebehov. Desuden forventes den højere andel kløvergræs i sædskifterne at øge produktiviteten på marken, biodiversiteten og jordens kulstofindhold samtidig med, at udvaskningen af næringsstoffer fra marken reduceres.
Selve processen med at udvinde græsproteinet er sket på bioraffineringsanlægget i Foulum, hvor der i disse måneder opføres et endnu større anlæg til produktion af græsprotein.
En optimeret bioraffineringsproces har i projektet ført til, at der er produceret kløvergræsprotein med et råproteinindhold på ca. 50 pct. Dette forventes at øge fordøjeligheden af proteinet betydeligt - i forhold til hvad tidligere studier har vist - og dermed også øge foderværdien.
I et aktuelt fodringsforsøg undersøges det, hvordan grise klarer sig på kløvergræsprotein fra fravænning til slagtning. Fodringsforsøget afvikles ved AU-Foulum og blev startet i november 2018.
I forsøget testes tre foderblandinger, hvor kløvergræsprotein udgør en stigende del af foderets råprotein. Disse tre blandinger holdes op mod en kontrol, som er sammensat som en traditionel 100 pct. økologisk foderblanding. Grisene fodres fra fravænning og indtil slagt, som forventes i foråret 2019.
Foderblandingen med det højeste indhold af kløvergræsprotein, som grisene får fra 60 kg og indtil slagt, indeholder kun dansk-producerede råvarer.
Forsøget forløber, som det skal. Grisene har god ædelyst og tilvækst, og vi har indtil videre ikke observeret nogen sundhedsmæssige problemer.
Ud over tilvækst og foderudnyttelse undersøger vi fedtsyre- og vitaminindhold i både foder, kød og spæk. Tidligere studier hos kyllinger har nemlig vist en sammenhæng mellem højt indhold af umættede fedtsyrer og vitaminer i kløvergræsproteinet og indholdet i kyllingekødet. Kødet har dermed en ernæringsmæssig bedre fedtsyresammensætning med det højere indhold af omega-3 fedtsyrer, men det kan dog vise sig at have en betydning for holdbarheden af kødproduktet.
Organic RDD-projektet SuperGrassPork afvikles i perioden 2017-2020. Projektet er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.