Flere landmænd høster fordelene ved at dyrke forskellige afgrøder sammen

I år blev der på de danske marker dyrket blandsæd til modenhed på lige over 10.000 hektar ifølge tal fra Danmarks Statistik. Det er det største areal siden 2005, men andelen af blandingsafgrøder i de danske markplaner udgør alligevel langt fra niveauet for lidt over 100 år siden.

”Samdyrkning af afgrøder er ikke en ny opfindelse. I landsforsøgene fra 1895 til 1903 blev der testet mange blandinger, og faktisk blev der dengang dyrket blandingsafgrøder på en tredjedel af landbrugsarealet herhjemme,” fortalte økologikonsulent Jesper Fog-Petersen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, til en nylig afholdt workshop om netop samdyrkning.

Årsagen til blandsædens popularitet i gamle dage var, at man var bedre stillet, hvis en af afgrøderne svigtede, og samtidig viste landsforsøgene dengang, at udbyttepotentialet var højere end i monokulturer.

Imidlertid forsvandt blandingsafgrøderne mere eller mindre, især i takt med at landbruget blev industrialiseret og fik adgang til kunstgødning, og i slutningen af 1990’erne var blandsæd næsten helt forsvundet fra de danske marker.

Naturens orden

Nu er samdyrkning på dagsordenen igen, blandt andet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor økologikonsulent Dennis Pedersen peger på, at det biologisk set er en god idé at samdyrke afgrøder. Det er naturens orden, og ofte har planterne udviklet et samarbejde, som de har gensidig gavn af.

”Marker med blandingsafgrøder har som regel en større biodiversitet og et bedre bunddække. Den ene plante fylder ud, hvor den anden ikke kan være, og det forbedrer konkurrenceevnen mod ukrudt,” siger Dennis Pedersen.

Han opfordrer til, at man tænker over sædskiftet, når man sår blandinger med forskellige arter på én gang, da særligt bælgsæd og korsblomstrede arter skal efterfølges af et vis antal frie år for at undgå opformering af sædskiftesygdomme.

”Noget tyder dog på, at blandingsafgrøder ikke opformerer sygdomme i lige så høj grad. Der vil også generelt være en større modstandsdygtighed i marken som helhed, når man blander afgrøderne sammen,” siger Dennis Pedersen.

Blandinger skaber synenergieffekt

I mange tilfælde vil man faktisk kunne opnå merudbytter ved at blande afgrøder, især i forhold til markens samlede høst- og proteinudbytte.

”Hvis man skal dyrke en halv hektar med ærter og en halv hektar med byg, vil man ofte kunne opnå et højere udbytte ved at dyrke én hektar med en blanding af byg/ært,” siger Dennis Pedersen.

Nyere landsforsøg har også set nærmere på blandsæd, hvor det i høj grad er blandinger af bælgsæd og kornarter, der er blevet undersøgt. Forsøgsparcellerne har generelt haft for store variationer til, at man entydigt kan sige noget om udbyttet i blandsæd i forhold til afgrøder i renbestand, men noget tyder alligevel på, at der opstår synergieffekter, når man blander afgrøder.

I landsforsøgene i 2019 var f.eks. proteinindholdet i vårhvede i renbestand på 11,6-11,8 pct., mens det var på 13,1-14,2 pct., når hveden blev dyrket sammen med lupin. Ifølge Dennis Pedersen skyldes det formentlig, at de færre hvedeplanter bedre kan udnytte tilgængeligt kvælstof, og at flere rodtyper i marken generelt vil skabe en bedre ressourceudnyttelse.

Projekt undersøger muligheder

Det er i høj grad til foderbrug, at blandsæd har vundet indpas, da det her ikke er nødvendigt at adskille arterne i den høstede vare. Derfor undersøger projektet ’Det selvforsynende kvægbrug’ både de dyrkningsmæssige og de fodringsmæssige forhold for blandsæd, hvor målet er at øge selvforsyningen på kvægbedrifter. I år har man testet forskellige blandinger hos fem landmandsværter.

Det er endnu for tidligt at konkludere på foderværdien i de forskellige samdyrkede afgrøder fra årets høst.

”Vi vil gerne finde metoder til at øge selvforsyningen med især protein på kvægbedrifter, og her kan blandsæd være en mulighed. Indtil videre kan vi se, at der også er afledte, gode effekter af blandsæd, særligt for biodiversiteten i marken,” siger Malene Hangstrup Kræfting, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Hun ser frem til, at testarealerne med blandsæd bliver udvidet hos projektets landmandsværter i 2022.

Det er desuden ikke kun afgrøder til modenhed, som projektet tester. En af blandingerne, der blev dyrket i år, bestod af byg, havre, ært, fodervikke og sæddodder til helsæd, og herudover var der også udlæg med mange arter.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.