Europas økologiske landbrug voksede med næsten en mio. ha

Økologerne fortsætter med at vinde nyt terræn i Europa. I 2019 rådede de europæiske økologer tilsammen over 16,5 mio. ha. Det er en fremgang på 5,9 pct. i forhold til året før.

Dermed bliver 3,3 pct. af den europæiske landbrugsjord dyrket efter økologiske principper, mens der i Danmark sidder en økolog bag traktorrattet på 10,1 pct. landbrugsjorden.

Det fremgår af årsrapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske paraplyorganisation, IFOAM, som traditionen tro offentliggjorde de mange data om den globale økologi midt i februar i forbindelse med åbningen af verdens førende økologiske fødevaremesse BioFach, som slutter fredag.

På globalt plan dyrkede klodens godt 3,1 mio. økologer i 2019 mere end 72.3 mio. ha jord. Det er en vækst på 1,1 mio. ha i forhold til året før og betyder, at økologer dyrker 1,5 pct. af verdens samlede landbrugsareal. Til sammenligning ligger økologiandelen i EU-landene på 8,1 pct.

FiBL opgør antallet af registrerede økologer i Europa til 430.794. Det er en fremgang på knap tre pct. i forhold til 2018, og ifølge rapporten er udviklingen af den økologiske sektor i Europa karakteriseret af fortsat vækst på alle nøgleparametre, men som det har været tilfældet i hovedparten af de seneste år, vokser det økologiske marked hurtigere end både det økologiske landbrugsareal og den europæiske produktion.

Det kan aflæses i de europæiske importstatistikker - også den danske. Ifølge Danmarks Statistik voksede Danmarks import af økologiske fødevarer i 2019 med 9 pct. til 4,8 mia. kr. Dermed er underskuddet i Danmarks økologiske udenrigshandel ottedoblet på fem år fra et minus på 220 mio. kr. i 2014 til et minus på næsten 1,8 mia. kr. i 2019.

Selv om en del af de importerede varer ikke kan dyrkes i Europa, giver det nyt liv til debatten om, hvorvidt de enkelte lande bør satse mere på lokalt producerede fødevarer.

Henrik Hindborg, markedschef for detailhandel i Økologisk Landsforening, har gentagne gange luftet sin undren over, hvorfor dagligvarekæderne bliver ved med at sælge så mange økologiske fødevarer, som er produceret af udenlandske råvarer, som sagtens kunne produceres af danske økologer. Det gælder både plantebaserede proteinkilder som ærter og bønner samt kød og en række andre varer.

FiBL-rapporten sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om der er behov for yderligere støtte til økologien i EU, eller om omlægningen til økologi går hurtig nok til at opfylde målet i EU-Kommissionens ’Farm to Fork- strategi’, som sigter mod, at 25 pct. af landbrugsarealet skal være omlagt til økologi i 2030.

De mange statistikker i bogen viser dog, at det går den rigtige vej, og med knap 2,4 mio. ha. råder Spanien over Europas største økologiske areal, mens Lichtenstein topper listen, når man rangerer de lande, hvor økologien udgør den største andel af landbruget (41 pct.).

I den sidste kategori indtager Sverige en fjerdeplads med en øko-andel på 20,4 pct. af det samlede landbrug. I Danmark er andelen kun halvt så stor.