Importen viser nye døre for danske økologer

Lokale varer er i høj kurs hos mange danske forbrugere, men alligevel kommer mange af de økologiske varer, som ligger ude i butikkerne, fra udenlandske producenter. Det åbner flere døre for danske økologer, mener Henrik Hindborg, der er markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

Danmarks import af økologiske fødevarer fortsætter tidligere års vækst og steg med 9 pct. fra 4,4 mia. kr. i 2018 til 4,8 mia. kr. i 2019. Det fremgår af de seneste tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i december.

Dermed er underskuddet i Danmarks samhandel med udlandet ottedoblet på fem år fra et minus på 220 mio. kr. i 2014 til et minus på næsten 1,8 mia. kr. i 2019.

Men så stor skævhed behøver der ikke at være i den økologiske handelsbalance med udlandet, vurderer Henrik Hindborg. Han har gravet lidt i de danske importtal, og peger på flere varekategorier, hvor han vurderer, at danske økologer med fordel kan erstatte flere af de udenlandske varer med egne produkter, så længe prisspændet til de udenlandske varer ikke bliver for stort.

Udnyt ønsket om lokale varer

Det begrunder han bl.a. med en voksende klimabevidsthed blandt de økologisk orienterede forbrugere.

»De mener, at råvarerne så vidt muligt bør produceres tæt på os, så vi undgår for lang transport og dermed unødig klimabelastning,« siger Henrik Hindborg.

Når han kigger i importstatstikken, undrer han sig især over, at Danmark importerer en masse kornvarer og foderstoffer, som lige så godt kunne produceres herhjemme.

Når de økologiske planteavlere i øjeblikket klager over afregningspriserne på foderkorn, var det måske en ide at arbejde lidt mere i produktioner, der fra start er målrettet til konsum-markedet, vurderer markedschefen.

»Vi importerer masser af brødhvede, grynhavre og forskellige special-sorter af korn, som vi sagtens selv kan dyrke,« siger Henrik Hindborg.

Han peger også på et stort potentiale i et producere planteproteiner, som kan erstatte den massive import af soja - både til foderbrug og til konsumvarer.

Dyrk flere nichegrøntsager

»Der er grønsagsavlere, der med glæde vil rykke hovedet af mig, hvis jeg siger, at der er brug for flere danskproducerede grønsager, fordi nogle af dem hører det, som om at jeg efterlyser flere, der skal dyrke gulerødder, kartofter, rodfrugter og snitsalat, som der jo absolut er så rigeligt af allerede,« siger Henrik Hindborg.

Han sigter derimod på bredden i sortimentet, hvor der efter hans vurdering er plads til flere varianter og bedre sorter, nye forarbejdningsgrader og varer med andre anvendelsesmuligheder end basisgrøntsagerne. Han mener, at tiden er kommet til, at det er indenfor økologisk grønt, at forbrugerne vil finde alle specialprodukterne og de lidt mindre varetyper.

»Her er et kæmpe potentiale, og der er slet ingen grund til, at vi giver udenlandske grøntsagsavlere for lang snor med en næsten fri spilleplade på mere nicheprægede produkter indenfor grøntsager, for vi risikerer, at de sætter sig på den mest lukrative del af markedet,« advarer Henrik Hindborg.