Erfaring, sund fornuft og viden skaber økologisk balance i demonstrationslandbrug

Den lille vinterfærge pløjer sig igennem Limfjorden fra Rønbjerg med kurs mod den nye havn på Livø. Kølvandet langs skibets sider vendes, som et plovblad vender jorden, og i gråvejret over fjorden lyser kølvandet hvidt og brunt, mens skibets fart forplanter sig i små bølger agterude. 

Og måske en dag i nær fremtid er færgen den eneste, der pløjer i området, for på Livø, som ejes af Naturstyrelsen, er der nye tider på vej i demonstrationslandbruget på øen. 

Det fortæller Karsten Kjærgaard, da han tager imod i havnen på Livø. Han er sammen med sin ægtefælle, Bente Qvist Kjærgaard, bosat her, hvor han er ansat af Naturstyrelsen til at drive øens økologiske landbrug.

»Jeg er så gammel i gårde, at jeg kan se, hvordan landbruget har udviklet sig i en retning, hvor dét, der foregår på markerne, ikke er hensigtsmæssigt. Landbruget i Danmark er i dag årsag til, at der tabes kulstof i jorden og til jorderosion i stigende omfang. Vi skal i gang med at dyrke landbruget på en radikal anden måde,« siger Karsten Kjærgaard.

Landbruget på Limfjordsøen blev allerede omlagt til økologisk produktion i 1991, og siden 2005 har Karsten Kjærgaard stået i spidsen for denne del af øens drift, og samtidig udviklet det økologiske landbrug, der drives som demonstrationslandbrug.

»Jeg vil gerne være med til at bevise, at vi her på øen, hvor en fjerdedel af arealet er agerjord, kan dyrke sunde fødevarer og samtidig være med til at understøtte og bevare alle øens naturtyper og -værdier,« siger Karsten Kjærgaard og fortsætter:

»Og siden vi tog over i 2005 er debatten om biodiversitet og klima vokset, og vi arbejder for at vise, at vi både kan producere sunde fødevarer og bevare biodiversiteten og gennem forbedrede arbejdsgange også binde kulstof i jorden, for jeg tror ikke på, at klimaproblemerne skal løses kun ved hjælp af teknologiske løsninger. Løsningen er derimod biologisk.«

På vestre side af vejen fra havnen til avlsgården er oversvømmede strand-enge, og oven for strandengen er der en lysende grøn mark med en vinterafgrøde. Til højre for vejen er der et overdrev, som er afgrænset af et buskads, hvor mirabellerne allerede blomstrer, skønt kalenderen siger, der er februar og vinter. 

Om et par måneder vil avlsgårdens kreaturer blive lukket på græs på overdrevet, og i løbet af sommeren vil de blive flyttet fra overdrev til eng, fra eng til strandeng, fra strandeng til skov og til sidst, når de sidste turister er taget hjem igen, fra skov til hede.

»Kreaturerne er jo fantastiske til at holde overdrev, enge og hede fri for opvækst, fordi de takket være deres fire maver faktisk er i stand til at fordøje ligninholdige plantedele, og i skoven kan de holde opvæksten af ahorn nede, så egetræerne ikke skygges væk,« fortæller Karsten Kjærgaard.

Og selvom det er februar, er det tydeligt, at diversiteten af planter på overdrevet er stort. Ikke mindst vidner de mange tørre blomsterstande om overdrevets blomsterflor sidste sommer.

»Vi overvejer at flytte hegnsgrænsen her på overdrevet helt ud til vejen i et stykke tid, for derefter at flytte hegnet tilbage igen. Det giver en dynamik, som måske vil påvirke plantesammensætningen på arealet,« forklarer Karsten Kjærgård.

Byen på Livø består mestendels af bygninger, der i sin tid blev opført, efter professor Keller i 1911 købte Livø og de følgende 50 år anvendte Livø som internat for åndssvage og ofte kriminelle mænd. Avlsgården blev dog opført i 1872, og den karakteristiske lyd fra fanggitteret afslører, at vi nu er fremme ved gården, hvorfra Karsten Kjærgaard driver øens landbrug.

At jagte høje udbytter af afgrøder med lav værdi er en rigtig dårlig idé på en lille ø, hvor alt skal sejles til og fra. I stedet satses der på afgrøder, som har moderate udbytter; men som til gengæld holder en god salgspris. 

Af samme grund er det også hensigtsmæssigt, at Karsten Kjærgaard tager de økologiske principper alvorligt. Balancen mellem avlsgårdens husdyrhold med 55 årskøer af racen Aberdeen Angus og gårdens planteavl er så god, at gården er selvforsynende med foder til dyrene og gødning til markerne. Og hvis gården kan få træflis fra øens vedproduktion til at fungere som strøelse til dyrene, kan gården også ad åre være selvforsynende på dette område.

»Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal tære på kulstoffet i agerjorden, for gør vi det, har næste generation ikke noget at leve af. Desværre har landbruget på verdensplan allerede reduceret jordens kulstofindhold markant,« siger Karsten Kjærgaard.

I bestræbelserne på at vende udviklingen og sikre en bedre kulstofbinding i omdriftjorden på øen, er Karsten Kjærgaard i gang med at omlægge den normale markdrift med kontinuerlig pløjning til regenerativt landbrug baseret på reduceret jordbearbejdning.

»I de senere år er pløjedybden blevet reduceret år for år, og sidste år nøjedes vi med en 12 cm skrælpløjning. Efterafgrøderne fladekomposterer vi på marken, og jeg håber, vi en dag kan klare os helt uden ploven,« siger Karsten Kjærgaard.

Uden for avlsgården er to køresiloer fyldt til randen med dybstrøelse fra gårdens to stalde, hvor ungdyrene går i halmdybstrøelse og køerne i flisdybstrøelse. Den største stak er netop blevet blandet af dybstrøelsen fra de to stalde og kompost fra husholdningerne på Livø, og temperaturen nærmer sig nu de 55 grader, som er det maksimale, hvis mikrolivet i stakken skal overleve komposteringen. Og det skal det, ifølge Karsten Kjærgaard.

»Vi vil ikke have temperaturen så højt op, at alt mikroliv i bunken forsvinder. Tværtimod vil vi meget gerne have det med ud på markerne, så mikroorganismerne kan hjælpe planterne med at optage flere næringsstoffer. Af samme grund henter vi også en smule muld fra løvskoven, som vi poder komposten med, i forsøget på at opbygge mykorrhiza på agerjorden,« forklarer Karsten Kjærgaard.

Han er meget bevidst om, at en lang række af de tiltag, han i dag arbejder med på det økologiske demonstrationslandbrug, rækker ud over, hvad det økologiske regelsæt foreskriver.

»Den viden, vi har i dag, og hensynet til, hvad der er moralsk rigtigt at gøre, rækker for mig ud over regelsættet for økologisk landbrug. I dag er mange faktisk bekendt med, at det for eksempel slet ikke er nødvendigt at gøde så meget, som man gør. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bruger både den sunde fornuft og den viden, vi har,« siger Karsten Kjærgaard.

Hvert år sælges ca. 65 dyr fra gårdens kvægbesætning, og slagtekalvene sælges via Friland Food til Meyers kantiner. Kornproduktionen sælges til Aurion og Irma, som har en Livø-serie i sit sortiment.

Men selvom avlsgårdens produkter omsættes gennem faste kanaler, har Karsten Kjærgaard også oplevet, at disse ikke nødvendigvis er stabile, og på denne baggrund er han ikke i tvivl om, at ligesom teknologi ikke er løsningen på klimaproblemerne, så er markedet det heller ikke.

»Det er tvivlsomt, at markedskræfterne bliver i stand til at reducere miljø- og klimabelastningen i forbindelse med fødevareproduktionen – det skal der politikere bevæbnet med sund fornuft til,« konkluderer Karsten Kjærgaard.