Annonce

Annonce

Høns i hønsegård

Trækfuglesæsonen er så småt begyndt og det øger risikoen for, at danske fjerkræbesætninger bliver ramt af fugleinfluenza. Årets niende tilfælde har ramt et økologisk landbrug på Lolland. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Efterårets første danske tilfælde af fugleinfluenza rammer økologisk bedrift på Lolland

En økologisk besætning i Guldborgsund Kommune er ramt af fugleinfluenza og skal aflive godt 6.000 høns, ænder og kyllinger.

Danske fjerkræproducenter havde frem til i dag oplevet otte tilfælde af smitte med fugleinfluenza, men nu har efterårets første angreb ramt et landbrug på Lolland. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, som oplyser, at analysesvar fra Statens Serum Institut tirsdag viser, at en besætning med over 6.000 høns, ænder og kyllinger er smittet med den frygtede fjerkræsygdom.

Det betyder, at Fødevarestyrelsen allerede i dag går i gang med at aflive dyrene på Dalbakkegaard i Vester Ulslev, som bekræfter sygdomsudbruddet på sin hjemmeside:

”Vi har desværre en meget trist besked. Vores besætning af ænder er under mistanke for fugleinfluenza. Vi er derfor p.t. midlertidigt lukket ned af fødevaremyndighederne og må ikke sælge nogle af vores varer. Hverken æg, kyllinger eller ænder før vi ved mere fra Fødevarestyrelsen,” skriver familien Hansen, som driver en gårdbutik på Dalbakkegaard, der blev omlagt til økologi i 2018.

Aflivningen af gårdens besætning sker i samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen, og af hensyn til dyrevelfærden og for at begrænse smitterisikoen. Fugleinfluenza smitter dog kun yderst sjældent mennesker, men er både smertefuld og dødelig for fuglene.

Fugletræk øger smitterisko

 ’Udbruddet på Lolland er det niende i år, men det første her i efteråret, hvor vi typisk ser en stigning i smitten blandt både vilde fugle og i besætningerne. Det skyldes, at efterårets fugletræk nu så småt er gået i gang,’ forklarer Charlotte Vilstrup Castle, Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen.

Hun understreger, at økologiske og fritgående høns er særligt udsatte for smitte fra fugletrækkene. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man altid fodrer sine fritgående dyr under tag, tråd eller net, så vilde fugle ikke kan komme til foderet. Har man sine dyr indendørs, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man skifter fodtøj, inden man går ind til dyrene.

Da dyrene er fritgående, skal de først indsamles, inden de kan aflives. Derfor forventer Fødevarestyrelsen, at opgaven kan tage nogle dage.

Zoner skal inddæmme smitte

Fødevarestyrelsen har oprettet dels en tre km beskyttelseszone, dels en ti kilometer overvågningszone rundt om den smittede besætning. I begge zoner skal fjerkræ- og fugleejere registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk. I zonerne er det blandt andet forbudt at afholde udstillinger med fugle, flytte fugle og produkter fra fugle indenfor og ind og ud af zonen, med mindre Fødevarestyrelsen har givet tilladelse.

Uden for restriktionszonen kan handel med æg, fjerkræ og fjerkrækød med de øvrige EU-lande fortsætte som hidtil. Lande uden for EU kan dog lukke for deres import af æg, fjerkræ og fjerkrækød, så Fødevarestyrelsen opfordrer fjerkræproducenter til at føre nøje tilsyn med fjerkræbesætninger.

Hvis du ser høj dødelighed, nedsat foderindtag eller problemer med vejrtrækningen hos dine fugle, kan det være et tegn på fugleinfluenza. Du skal i så fald kontakte en dyrlæge, da fugleinfluenza er en anmeldepligtig sygdom. 

Læs mere om hvordan du bedst undgår smitte med fugleinfluenza.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd