Du kan være med til at omlægge en bid af Solskinsøen

På Bornholm bliver der årligt købt fødevarer for over én mia. kr., men langt de fleste af pengene forsvinder ud af øen i stedet for at lande hos lokale producenter. Medlemmerne af Økobornholm betegner det som et paradoks, at de bornholmske fødevarer har udviklet sig til et af de stærkeste regionale fødevarebrands i Danmark, samtidig med at øen importerer langt hovedparten af sine fødevarer.

Det er en af grundene til, at foreningen etablerede selskabet Bornholms Økojord A/S, som i juni begyndte at sælge aktier for at skaffe kapital til at opkøbe landbrugsjord, som skal omlægges til økologi og udlejes til lokale fødevareproducenter, som kan være med til at øge øens selvforsyningsgrad og skabe en mere bæredygtig produktion.

Allerede på den første dag blev der solgt aktier for ca. 100.000 kr., men da initiativet udelukkende bliver drevet af frivillige ildsjæle, har aktietegningen ligget lidt stille i sommerferien. I slutningen af juli deltog foreningens medlemmer i en række arrangementer i forbindelse med 'Kulinarisk Ø - Bornholms Madfestival'. Det har skabt mere gang i salget, og det bidrager ekstra til troen på at nå i mål, at en enkelt investor valgte at købe aktier for hele 145.600 kr.

"Det betyder, at vi nu har nået 12,5 pct. af vores minimumstegning, og vi har stadig næsten fem måneder at gøre godt med," siger Anna Sofie Poulsen, direktør for Bornholms Økojord, da Økologisk.Nu besøgte klippeøen i juli.

Hun er uddannet jurist og advokat, og er dermed en af garanterne for, at der er styr på juraen bag projektet, og hun håber, at det vil lykkes at komme et godt stykke over minimumstegningen, så foreningen får mere kapital at arbejde med.

Det mindste aktiekøb er på 10.400, og indtil videre er aktietegningen fordelt på 17 personer, så der er stadig et stykke vej, erkender Mads Kissow, der er formand for Økobornholm og medlem af bestyrelsen i Bornholms Økojord.

Men han oplyser, at foreningen har kontakt til flere potentielle investorer fra landbruget, som i øjeblikket afventer udbyttet af årets høst, før de ved, hvor mange aktier de vil købe.

"Vi har selv været lidt ude i sommerlandet, men her er det kun muligt at sælge softice og pølser, og mange af vores eksisterende kontakter er idealister, som ofte er kendetegnet ved, at de har få midler, så vi skal noget bredere ud," siger Mads Kissow.

Efter hans og Anna Sofie Poulsens vurdering er vejen frem en mere direkte og enkel kommunikation om projektet, som i foråret blev forsinket tre måneder på grund af coronaudbruddet, så der er lidt, som skal indhentes.

"Vi er optimistiske og fulde af energi, og nu ved vi, at vores arbejdsrutiner fungerer, så det gælder bare om at komme ud og slå på tromme for initiativet og tage direkte kontakt til eventuelle investorer," pointerer Anna Sofie Poulsen, som ud over det frivillige arbejde for Bornholms Økojord også er formand for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling på Østersø-øen.

Hun oplever god støtte fra Bornholms Regionskommune, som ifølge Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025 arbejder mod et mål om, at mindst 20 pct. af det dyrkede areal skal være økologisk i 2025. Samtidig har regionskommunen en ambition om at benytte 40 pct. lokale råvarer i de offentlige gryder og at 60 pct. af alle råvarerne skal være økologiske.

Selv om Bornholm i 2019 var den landsdel, hvor det økologiske landbrugsareal voksede mest med et plus på 32,6 pct. fra 1.683 ha i 2018 til 2.232 ha, dyrker klippeøens økologer stadig kun 6,4 pct., mens økologiprocenten på landsplan ligger på 11,3 pct.