Annonce
Annonce
Som lille knægt på gården drømte Preben Lauridsen om bygninger langs gårdens indkørsel. I dag står de der. Foto: Irene Brandt-Møller
Drømmen gik i opfyldelse
Samarbejde er nøgleordet i Preben Lauridsens liv - og netop samarbejde har bragt ham vidt.
Da Preben Lauridsen var en lille dreng drømte han en drøm: Langs den lange grusvej fra landevejen til forældrenes gård i Outrup ved Varde, hvor der dengang var marker, så han bygning efter bygning. Gården ville komme til at vokse, forudså han. Og drømmen er gået i opfyldelse. Sønderhøjgård I/S er i dag én af de helt store økologiske mælkegårde; men historien om Preben Lauridsens vej fra visionær purk til driftig landmand handler om en mand, der efter ti år som landmand, gik sammen med sin nabo og stiftede et I/S. Og siden har Preben Lauridsen startet flere virksomheder sammen med andre.
Det er i fællesskaberne han trives. Og gennem samarbejde med andre landmænd kan man som landmand optimere sin økonomi. Indkøb, næringsstoffer, maskiner - der er mange muligheder for at dele frem for at eje, og som hver for sig bidrager til gårdens økonomi.
»Jeg synes, det er dødspændende at arbejde sammen med andre. Vi kan dele glæden, når det går godt, og ærgrelserne, når det går skidt,« siger Preben Lauridsen.
Han nøjes ikke med at samarbejde i det små og til daglig. I stedet er han gået hele vejen, og det nyeste resultat af samarbejdet ligger lidt nord for Sønderhøjgaard I/S: Outrup Biogas Aps., som modtager gylle fra fem gårde, der tilsammen ejer anlægget. Anlægget har kostet 90 mio. kr. at opføre, og leverer nu gas til naturgasnettet i en størrelsesorden, der kan dække 4-5.000 parcelhuses energibehov. Et tilsvarende antal ha landbrugsjord modtager gylle fra biogasanlægget, der med fire reaktorer, hvor gyllen afgasses i 70-80 dage, skal bruge 340 ton gylle, ensilage og dybstrøelse dagligt til fodring af anlægget.
»Det kan lade sig gøre, fordi vi samarbejder med mange landmænd om biomasser og afsætning af gylle til økologiske planteavlere,« forklarer Peben Lauridsen.
Preben Lauridsens nabo, Kjartan Poulsen, er én af de samarbejdspartnere, som Preben Lauridsen har delt sorger og glæder med i mange år.
Markdriften består af ca. 2500 ha, hvoraf Sønderhøjgård driver de 1200. de resterende 1300 ha er naboerne Kristensen Øko Aps., Ravnbækgård Aps. og Inger Lauridsen, hvor det er Sønderhøjgård og Kristensen Øko Aps., der driver markerne.
»Resultatet af samarbejdet er, at omkostningerne pr. ha minimeres, så vi ligger i den bedste tiendedel. Dér hvor vi har mere end én maskine for eksempel snittevogne, skårlæggere og rive køber vi samme mærke så vi har fælles lager af reservedele, dæk osv.,« forklarer Prene Lauridsen. Han tilføjer:
»Samarbejdet med Kjartan Poulsen er bygget op over mange år; men vi er meget åbne over for at udvide vores samarbejde - for eksempel omkring indkøb - så flere små bedrifter kan få del i stordriftsfordelene.
Men jeg er 58 nu, så det er på tide vi konsoliderer os efter mange års uafbrudt investeringer så de store projekter bliver der nok ikke flere af i min tid som landmand.«
Satser på selvforsyning
»I takt med, at vi har udviklet gården til de 500 køer og 1200 ha, vi har i dag, har indtjening ikke været den vigtigste parameter Det bærende har i stedet været at have mennesker omkring os og udvikle en god arbejdsplads, hvor der er tid til fritidsinteresser, familie og ferie, at vi så samtidig har haft en fornuftig økonomi, er jo dét der gør, at det går op i en højere enhed,« forklarer Preben Lauridsen.
Derfor vælger han også mennesker frem for robotter, da det giver mindre sårbarhed i forhold til at afholde ferie og sygedage, når der er rigeligt med medarbejdere.
»Driften er tænkt som lowkost - inspireret af Irland og New Zealand, så køerne henter en meget stor del af grovfoderet i frisk græs.
»Vi satser på stor selvforsyning og lavt kraftfoderforbrug, det resulterer så også i en lavere ydelse. Det gør arbejdet simpelt og enkelt, hvilket vi godt kan lide,« siger Preben Lauridsen.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.