Annonce
Annonce
Skovmyrer reducerer sygdomme som skurv og æbleråd i æbleplantager, og derudover jager de skadedyr. Foto: Aarhus Universitet
Dit økologiske æble kan snart blive dyrket med hjælp fra myrer
Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.
Myrer lever utrolig tæt sammen i meget store samfund, og som i alle andre tætte samfund er der en stor risiko for meget hurtigt at sprede sygdomme til hele samfundet.
Det er dog en problemstilling, som myrerne har udviklet effektive tiltag mod gennem en lang evolution. Og det kan økologer formentlig drage nytte af i deres produktion, vurderer forskere, som nu vil undersøge myrernes positive bidrag nærmere.
En netop offentliggjort videnskabelig artikel i tidsskriftet Microbial Ecology fortæller nemlig, at skovmyrer (Formica polyctena) bekæmper en række plantesygdomme på blandt andet æbler.
Samtidig jager myrerne skadedyr som frostmålerlarver, der kan afløve æbletræer, for at fodre deres larver med dem, og det åbner for helt nye perspektiver for en biologisk bekæmpelse af plantesygdomme. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Derfor har de nu igangsat projektet ’AntFarm’, der skal udvikle metoder til at opdyrke skovmyrer, som på længere sigt skal anvendes i økologiske æbleplantager.
”Hvis vi bruger myrer og de mikroorganismer, der er knyttet til myrerne, til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme, sikrer vi en langt mere bæredygtig og klimavenlig produktion”, siger Ida Cecilie Jensen, ph.d.-studerende ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, og peger på, at økologiske frugtavlere kun har adgang til få midler til at bekæmpe sygdomme og skadedyr.
Vaskevand fra myrer bekæmper svamp
Forskerne har tidligere vist, at skovmyrer reducerer sygdomme som skurv og æbleråd i æbleplantager, men årsagen til den positive effekt, er de ikke helt klar over endnu.
"Et muligt svar skal findes i de bakterier og svampe, der lever på myrernes ben," fortæller Ida Cecilie Jensen, der har stået i spidsen for undersøgelserne.
I eksperimenter viste forskerne, at de kunne forhindre æblerådssvamp i at vokse på agarplader, hvis myrer havde vandret rundt på pladerne.
De vaskede også myrerne med vand og kunne med vaskevandet bekæmpe vækst af æblerådssvamp.
Det lykkedes forskerne at isolere fem arter af mikroorganismer, der lever på myrernes ben. To af dem bekæmper både æbleråd og æbleskurv, der har stor økonomisk betydning for æbleproduktionen.
Den ene af de to mikroorganismer bekæmper ovenikøbet også to andre vigtige plantesygdomme nemlig gråskimmel og aks-fusarium, der angriber hundredvis af forskellige afgrøder.
Lovende kandidater
Myrernes bekæmpelse af forskellige sygdomme, samt deres effekt på skadedyr, gør dem ifølge forskerne til lovende kandidater i den biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.
I det nye projekt vil de derfor undersøge, om det er muligt på stor skala at opdyrke nye tuer af skovmyrer for på sigt at transplantere dem til økologiske æbleplantager. Desuden skal økonomien det vurderes.
"Vi forventer, at økologiske frugtavlere med myrernes hjælp får et højere og mere stabilt udbytte, samtidig med at myrerne øger biodiversiteten i frugtplantager," siger Ida Cecilie Jensen.
Og så er der en ekstra, men meget vigtig detalje, som skal undersøges nærmere: Som de eneste dyr i verden har myrerne udviklet en kirtel på kroppen, der udskiller antibiotiske stoffer, og forskere rundt omkring i verden er allerede i gang med at undersøge, om vi kan bruge de antibiotiske stoffer til sygdomsbekæmpelse i mennesker, i en tid hvor antibiotikaresistens truer mere og mere.
Flere artikler fra samme sektion
Økologisk kornforædler: Konventionelle kornsorter er ensartede. Det er skidt for biodiversiteten og vores ernæring
En af årsagerne til biodiversitetskrisen er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at de er for ensartede. Det skaber både problemer i naturen og ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt, mener Anders Borgen, der arbejder på at udvikle robuste kornsorter til økologien. Særligt én af hans sorter hitter hos surdejsentusiaster.
Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden
For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse, da han besøgte en køkkenhave. Det ændrede fuldstændig hans syn på, hvordan man vurderer, om jorden er sund, og han advarer mod den gængse måde at dyrke jorden på i dag.
Frisk græs på foderbordet vækker køernes appetit, er billigt og kan skubbe majs ud af foderplanen
Fodring med frisk græs i stalden breder sig blandt danske mælkeproducenter, især blandt økologer. Når frisk græs køres direkte fra mark til stald, indeholder det mere protein og sparer opmagasinering og ensilering. Vi har været med til fodring med frisk græs – i november.