Landmænd var skeptiske over for naturtiltag - indtil de kom i skole. Nu vil de have mere

En lang og dyb slugt med et vandløb i bunden lidt syd for Lemvig var førhen et afgræsningsareal for malkekøerne hos landmand Thorkild Balleby, men nu har en bæver her fået frit spil.

På naboejendommen – midt gennem en græsmark - har økolog Peder Nielsen sået en 600 meter lang stribe med udvalgte græssorter til gavn for en række smådyr.

Ikke langt derfra har kollegaen Knud Andersen lavet ’fodposer’ til insekter og mus langs læhegnene og har placeret rundballer, som kan give husly og foder til andre vilde dyr.

De tre landmænd og mælkeproducenter har gået i samme klasse på Thise Mejeris biodiversitetsskole og har efterhånden fået lært en masse nye begreber og udtryk. For eksempel at en ’fodpose’ er en bræmme af insektvenligt græs langs et levende hegn.

Men de har først og fremmest lært om, hvad der kan gøres på netop deres ejendom for at forbedre biodiversiteten i landbrugslandskabet. Thise Mejeri har et erklæret mål om at øge biodiversiteten på andelshavernes gårde med 10 pct.

Processen, som de har været igennem via mejeriets bioskole, har været suppleret af projektet 'Organic Plus' hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Tiden på skolebænken med en række udflugter i det økologiske landbrugslandskab har været en øjenåbner for dem alle – selv om tiltaget oprindeligt blev mødt med en vis portion skepsis.

Fredet græsstribe på marken

På en gåtur med Peder Nielsen midt i hans 600 meters græsstribe gennem marken fortæller han, hvorfor han valgte at gå med i mejeriets kamp for mere biodiversitet i landbrugslandet.

”Da jeg gik med i bioskolen, var det nok mest, fordi det ikke skulle blive for vildt, og at vi ikke skulle miste for meget jord til sådan noget pjat. Det var nok min grundindstilling. Nu er jeg blevet lidt bidt af det og har lært at leve med, at vi har sådan noget. Og jeg synes måske også, det er lidt sjovt,” fortæller han med et smil.

Strimlen med udvalgte græssorter gennem marken er omkring fem meter bred og går på langs ad dyrkningsretningen og inkluderer en gravhøj midt på marken.

”Når vi skal arbejde i marken, er det meget lidt, striben generer os,” forklarer Peder Nielsen og bukker sig ned og begejstret fremviser insektvenligt tuegræs, der begynder at brede sig i striben.

Slugt med bæver

På kanten af en slugt få kilometer derfra møder vi en kollega fra biodiversitetsskolen, Thorkild Balleby. Slugten var tidligere køernes afgræsningsareal, som var begyndt at gro til. Men i stedet for at rydde den gav han her en bæver frit spil.

”Inden bæveren kom, var området fuldstændig groet til, og bunden var nærmest en mørk og gold ørken. Nu har bæveren gnavet det hele ned, og det giver plads til, at der kan skyde en hel masse op. Den holder det nede, så det giver lys i bunden og plads til en hel masse andet,” forklarer Thorkild Balleby, der oplever, at der er skabt et andet liv i både plante- og dyrelivet.

”Du ser nu en masse fugle flyve rundt herude med en masse farver på, men hvad de lige er, ved jeg ikke altid,” siger han - men tilføjer, at han har spottet både storke og traner.

Fodposer langs hegnet

Knud Andersen er den tredje landmand fra bioskolen. Han bor tæt på de to andre ved Lemvig og har bl.a. valgt at sætte en række halmrundballer op til de vilde dyr spredt i de levende hegn omkring sine dyrkede marker.

”Fra den her er der forsvundet noget, som fuglene måske har bygget reder af, eller som større dyr har spist,” forklarer han, efter at han er skrævet over trådhegnet til det levende hegn ved marken med malkekøer.

”Vi kan også se insekter i jorden under rundballen, og i hegnet er der masser af bær, så det er jo et spisekammer for fuglene,” forklarer han og er nu tydeligvis blevet optaget af det mangfoldige liv, der udleves på kanten af de dyrkede marker.

Langs et andet levende hegn har Knud Andersen sået et bredt bælte af udvalgte græsarter. Græsbæltet er en såkaldt fodpose, som nu får lov til at stå urørt, og som er et vigtigt tiltag for en række dyr i fødekæden, blandt andet insekter og mus, forklarer han.

”Hvis vi kan have fodposerne i forbindelse med et læhegn, kan vi sagtens tage fire til fem meter ud af drift, uden det kommer til at genere os,” siger han.

Agerhøns er tilbage

Langs med fodposen og det levende hegn har han også holdt en bræmme af sort jord fri ved jævnligt at harve den efter arbejdstid – udelukkende for at tilgodese dyrelivet. En sort stribe jord er nemlig også vigtig f.eks. for agerhøns og deres kyllinger, der har brug for et åbent areal, hvor de kan tørre sig, har Knud Andersen lært på bioskolen.

Agerhøns har ellers været forsvundet fra hans jorde, men nu er de kommet tilbage.

”Jeg kan godt lide at se en flok agerhønekyllinger, når jeg er ude og harve klokken ni om aftenen, som kun er der på grund af de tiltag, vi har lavet. Det, synes jeg, er dejligt,” siger en tydeligt stolt Knud Andersen.

Hos de tre landmænd fra Lemvig er der allerede en proces i gang, der vil forbedre tallene for biodiversiteten omkring netop deres marker. Og indsatsen stopper ikke her.

Ud over de tiltag der nu er lavet – som den lange græsstribe gennem marken - er Peder Nielsen klar til at gå endnu længere.

”Så længe vi stadig har foder nok til køerne, kan jeg godt forsvare at tage noget ud, og jeg kunne godt finde på at lave mere af det,” siger han.

Efter bæverens hærgen i slugten hos Thorkild Balleby mærker han tydeligt, at der er kommet mere liv. Også han har planer om at gøre en indsats andre steder ved landbrugsarealerne.

”Tanken om, at man nødvendigvis skal pløje den sidste meter ind mod læbælterne, skal vi nok lidt væk fra. Når vi lader det være, giver det plads til noget andet natur. Det, tror jeg, der vil være fokus på fremadrettet, og det er i hvert fald noget, jeg vil arbejde med,” siger han.