Annonce

Annonce

Luftfoto af marker og vandløb

Arlas naturtjek indebærer, at en særligt uddannet naturrådgiver kommer ud på gården og sammen med landmanden gennemgår hele ejendommens areal. Det hele munder ud i en konkret handlingsplan. Naturtjekket udføres i første omgang hos de økologiske mælkeproducenter, da de er udset som frontløbere. Foto: Arkiv

Arla vil gøre økologi til en spydspids for biodiversitet i dansk landbrug

Alle Arlas økologiske gårde skal have udført et såkaldt naturtjek inden udgangen af 2026. Det skal vise, hvor og hvordan andelshaverne bedst sætter ind for at forbedre biodiversiteten. Økologi har i forvejen ca. 30 pct. mere biodiversitet end konventionelle marker.

Sammen med Seges Innovation og Dansk Landbrugsrådgivning er Arla gået i gang med at udføre et naturtjek på samtlige af andelsselskabets 156 økologiske gårde i Danmark.

Målet er at have udført dem alle inden udgangen af 2026 og dermed kunne bidrage med vigtig data, som viser økologerne, hvordan de bedst kan hjælpe og øge biodiversiteten.

”Arla er verdens største økologiske mejeriselskab, og efter en periode med faldende efterspørgsel på økologiske produkter, ser vi nu atter en fremgang. Forbrugerne interesserer sig for økologi og biodiversitet,” siger Henrik Lilballe, direktør for Arla Danmark, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at Arla har ambitioner om at udvikle økologien de kommende år, og det er naturtjekket et led i:

"Fordi vi får mulighed for at identificere den natur, der allerede er på de økologiske gårde, og for at udvikle den endnu mere. På den måde kan økologi virkelig blive en spydspids for biodiversitet i dansk landbrug.”

Tiltag skal hæve vidensniveau

Naturtjekket indebærer, at en særligt uddannet naturrådgiver kommer ud på gården og sammen med landmanden gennemgår hele ejendommens areal. Det hele munder ud i en konkret handlingsplan for, hvor og hvordan biodiversiteten kan forbedres på gårdens arealer.

”Det lyder måske noget simpelt og manuelt, men faktum er, at teknologi i form af fx satellitfotos på nuværende tidspunkt bare ikke kan levere samme detaljegrad af data som at trække i et par gummistøvler og gennemgå naturområderne sammen med en uddannet rådgiver fra en velrespekteret tredjepart,” siger Ejnar Schultz, bæredygtighedschef i Arla, og fortsætter:

”Vi ønsker at hæve vidensniveauet og give vores andelshavere den bedste og mest konkrete rådgivning om, hvordan de kan forbedre biodiversiteten, og her spiller naturtjekket en nøglerolle. Alt vores bæredygtighedsarbejde er datadrevet og videnskabeligt funderet, og det skal selvfølgelig også gælde for vores tilgang til at forbedre biodiversiteten.”

Seges Innovation har udviklet konceptet bag naturtjekket samt kortlægningen, og den klare forventning er, at projektet kommer til at gøre en forskel. Registreringen af naturværdier, som opgøres i kortlægningen og er udgangspunktet for naturtjekkene, vil være offentligt tilgængelige og valideret af de relevante myndigheder, fortæller naturkonsulent i Seges Innovation Emil Skole Læsøe:

”En opgørelse af registrerede naturværdier samt et naturtjek på alle Arlas økologiske mælkebedrifter er første skridt i en langsigtet målsætning om at forbedre vilkårene for biodiversiteten,” tilføjer han.

Samarbejde om en mose

I Grønbjerg i Vestjylland har Torben Sønderby allerede fået udført sit naturtjek som en af de første. Udover at være økologisk mælkeproducent er han også indehaver af Arlas innovationsgård i Danmark, hvor der testes og afprøves nye initiativer, og derfor var det oplagt at starte her.

”Naturtjekket har både været en øjenåbner og en stor hjælp. Selvom jeg går her i naturen hver dag, har jeg ikke samme ekspertise som den rådgiver, jeg har haft besøg af. At kunne gå rundt sammen og kortlægge hver enkelt del af min ejendom har bestemt hævet det faglige niveau, som jeg nu kan handle ud fra,” siger han.

Og Torben Sønderby har faktisk allerede handlet: Via tjekket blev han gjort opmærksom på, at han ejede et værdifuldt moseområde, og han fik således forslag til ikke kun at forbedre sin egen del, men forholdene i hele moseområdet. Torben Sønderby tog derfor kontakt til sine naboer med en plan, som allerede nu er ved at blive ført ud i livet. Det vil sikre, at området fremover græsses til fordel for biodiversiteten.

”Jeg og mine kollegaer i landbruget vil gerne naturen, og med en konkret handlingsplan ved hånden, som udpensler de specifikke fordele ved at gøre det ene eller det andet, er det meget nemmere at gå til. Jeg har allerede udset mig de næste par initiativer på min grund for at forbedre biodiversiteten,” siger han.

Økologerne som frontløbere

Naturtjekket udføres i første omgang hos Arlas økologiske mælkeproducenter, da de er udset som frontløbere.

"Økologerne bliver i denne sammenhæng involveret som frontløbere, men det er vigtigt at slå fast, at beskyttelse af biodiversitet ikke kun er et fokuspunkt i den økologiske mælkeproduktion. Nu indsamler vi data, udvikler og handler på den, og så vurderer vi, hvordan vi bedst kan brede det ud i fremtiden," siger Ejnar Schultz.

Opgørelser af biodiversitet er inkluderet i Arlas FarmAhead™ Check med henblik på at samle data ind, og der arbejdes med, hvordan biodiversitet i højere grad kan inkluderes fremover.

Økologiske marker har i forvejen ca. 30 pct. mere biodiversitet end konventionelle.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd