Annonce

Annonce

Landmænd til markvandring hos Bjarne Larsens skovlandbrug

Bjarne Larsen vil hellere udvikle end afvilke, fortalte han på temamødet om skovlandbrug Foto. Irene Brandt-Møller

Alléer med frugttræer på marken skal give højere udbytter i markafgrøden

Skovlandbrug er vejen til en mere robust og bæredygtig bedrift, mener landmand Bjarne Larsen.

I begyndelsen af 1980-erne stiftede Bjarne Larsen første gang bekendtskab med skovlandbrug, da han var udsendt som frivillig for Mellemfolkeligt Samvirke til Tanzania.

"Det var økologisk småskalalandbrug med afgrøder i mange niveauer. Og det fungerede fint," fortalte Bjarne Larsen på en temadag om skovlandbrug i nord og syd, som Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening var vært ved.

I dag driver Bjarne Larsen økologisk planteavl og studeopdræt på sin gård i Forum ved Esbjerg, og knap fire årtier efter opholdet i Tanzania er Bjarne Larsen blevet pionér inden for skovlandbrug i Danmark.

"Vi har erfaret, at med de store rektangulære marker følger udbyttetab. Når vi for eksempel dyrker hestebønner, er der mange bælge på planterne i kanten af markerne, men jo længere væk vi kommer fra læhegn og grøftekanter, des færre bælge sætter planterne," fortalte Bjarne Larsen.

Han meldte sig derfor som deltager til projektet InTRÆgrer, som Økologisk Landsforening står for.

Biolog Bent Rasmussen fra foreningen besøgte sidste år Bjarne Larsens marker og talte insekter.

"Han kunne konstatere, at så snart vi kom 20 meter eller mere væk fra læhegn og grøftekanter, så var der stort set ingen insekter i marken," sagde Bjarne Larsen.

Frugttræer i alléer

I første omgang har Bjarne Larsen udtaget en mark på 500 x 600 meter til sit skovlandbrug. Træerne: æble-, pære-, blomme- og nøddetræer - er plantet i fire meter brede alléer, og der er 16 meter ager mellem hver allé, som tilsammen dækker 20 pct. af marken.

Bunddækket mellem træerne er tilsået med urteblandinger, som kan give mad til bierne hele sommeren, så de med sikkerhed også er til stede, når træerne skal bestøves. Samtidig sikrer alléerne, at bestøverne kommer ud i hele marken, og de giver læ for afgrøderne samt beskytter markerne mod sandflugt og vanderosion.

"Når man, som jeg, har nået en alder, hvor de fleste tænker i afvikling, er det sjovt at være med i et udviklingsprojekt. Det arbejde, vi laver i projektet, kan sætte en ny norm for, hvordan vi kan skabe plads til insekter og natur i kulturlandskabet, og det er et godt bidrag et forlade landbruget med," sagde Bjarne Larsen.

Mere grundbetaling til frugttræer

Da Bjarne Larsen gik ind i projektet, var han forberedt på, at grundbetalingen til arealet med frugt-alléerne ville være tabt, men takket være hjælpen fra projektets leder, Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening, endte det helt anderledes end ventet.

"Faktisk får jeg i dag mere i støtte til arealet med frugttræer end til agerjorden, fordi der findes et højere tilskud til arealer med frugtplantager," sagde Bjarne Larsen og tilføjede:

"Derudover forventer jeg også, at vi kommer til at have en indtægt på frugtavlen. Dels ønsker vi at sælge frugten som pluk-selv-frugt, og dels kan vi fremstille cider og most af frugten; men det er et helt nyt område for os at arbejde med, og det bliver spændende at se, hvordan vi håndterer at være frugtproducenter."

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet