Bjarne Larsens træer kan give en ekstra indtægt, men det var ikke derfor, han plantede dem

Efter få hundrede meter fra sit landbrugs stuehus sænker Bjarne Larsen gå-tempoet. 

"Her har jeg så plantet to rækker med æbletræer, en række med pærer, derhenne har vi blommer og dér har vi nødder," siger han og peger ud over marken. 

De kan være lidt svære at få øje på, for træerne er lige nu bare tynde pinde på omtrent en meter til halvanden, så ens blik kan let glide forbi dem. Men de står der altså. Pænt på rad og række. To rækker nyplantede træer med fire-seks meter mellem hver stamme, så 32 meters mark i omdrift, dernæst to rækker træer, igen en mark og så videre. Der skulle gerne være i alt 800 frugttræer og 280 nøddetræer.

"Det er vigtigt at have biodiversitet. Vi har kulturlandskabet, som vi så dyrker, og så har vi naturen og faunaen her, og det synes jeg er vigtigt. Vi vil ikke rode i jorden herinde fra nu af," siger han, mens man må forestille sig de naturkorridorer, der om få år vil springe frem mellem træerne. Der skal plantes og såes så mange blomster som muligt, så bierne kan bestøve frugttræerne, og Bjarne Larsen overvejer at lægge halmballer ved træerne om vinteren, så bierne kan overvintre.

Det gavner ikke kun insekterne - træernes ved skulle ifølge beregninger binde 62 ton CO₂, og samtidig mindsker de omfanget af jordbearbejdningen.

Mette Kronborg, der er klimakonsulent og projektleder på skovlandbrugsprojektet InTRÆgrer hos Økologisk Landsforening (ØL), tilføjer, at man er ved at undersøge, hvad reglerne er for at have kvæg gående imellem træerne.

"Hvor mange må eksempelvis gå der? Der mangler viden om skovlandbrug i Danmark," siger hun.

I øvrigt en pointe hun uddyber, da gæsterne trækker ind i varmen i Bjarne Larsens gildesal. Skulle han nogensinde have spurgt sig selv om, hvor mange mennesker hans gildesal mon har plads til, fik han da nu et omtrentligt svar.

Det kan imidlertid være langt sværere at få svar på, hvad reglerne inden for skovlandbrug er. Mette Kronborg stødte på en udfordring, da hun eksempelvis ville høre Landbrugsstyrelsen om reglerne for støtte, når man blot planter én række med træer. 

Det var ikke lige til, for reglerne er bundet op på, at der skal være et vist antal meter mellem trærækkerne. 

En anden udfordring er, at ønsker man frugt- og bærtillæg, skal plantagen have karakter af "veldefinerede" rækker, hvilket giver plads til fortolkning, og overholde krav om, hvilke arter af træer og buske man planter.

For den økologiske mælkeproducent Mads Helms, som dog ikke selv kunne deltage i arrangementet, har reglerne betydet, at han har måttet frasige sig en del af sin hektarstøtte efter at have plantet træer. Det accepterer han, for træerne giver hans køer læ og fodersupplement, men som Bjarne Larsen indskyder under Mette Kronborgs oplæg:

"Det skriger til himlen, at tilskudssystemet modarbejder arbejdet for klimaet."

Mette Kronborg opfordrer derfor også alle i lokalet, som ønsker at dyrke skovlandbrug, at kontakte Landbrugsstyrelsen med spørgsmål og kritik.

"Det er vigtigt, at vi får råbt højt om den værdi, skovlandbrug kan give. Det er ikke, fordi vi alle skal til at have det, men der er i hvert fald plads til mere skovlandbrug i Danmark end i dag," siger Mette Kronborg, der tilføjer, at ØL har foreslået politikerne, at skovlandbrug bliver en del af EU's kommende fælles landbrugspolitik, CAP'en, så man ikke mister tilskud, hvis man tager noget af marken ud af omdrift for at plante træer.

Ud over at træerne gavner klimaet kan der også være en økonomisk gevinst ved dem, påpeger Lars Just Elnegaard, driftsøkonom ved Sagro. Han har regnet sig frem til et gennemsnitligt dækningsbidrag II på ca. 17.000 kr./ha, da Bjarne Larsen har plantet frugttræer og nøddebuske, som giver en ekstraindtægt, når han sælger frugterne og nødderne.

"Det er en hel øjenåbner for dig – men det var jo ikke derfor, du gjorde det. Det var for at gøre noget godt for naturen," siger Lars Just Elnegaard og ser på Bjarne Larsen, der blev præsenteret for tallene på det store projektorlærred.

Lars Just Elnegaard havde ret; økonomien var nemlig ikke det væsentligste incitament for, at Bjarne Larsen valgte at plante træer.

"Egentlig forstod jeg det slet ikke, da vi skulle snakke økonomi, for det var slet ikke min tankegang med det, men det er jo fornuftigt at gøre det, og vil man have budskabet længere ud, er det jo rigtig godt, at man kan sige, at der også er penge i det, når nogen spørger," siger Bjarne Larsen, som de senere år er begyndt at tænke mere over klimaet, miljøet og biodiversiteten og konsekvenserne af at pløje, harve og så store marker år efter år.

Det fik ham til at spørge sig selv, hvad han kunne bidrage med for at afhjælpe lidt af problemet:

"Jeg har nydt godt af økologien i 25 år, og så vil jeg se, om jeg kan give noget igen."

Også biolog og økologikonsulent Bent Rasmussen fra ØL samt Hanne Lindhard Pedersen, rådgiver i HortiAdvice (tidligere Gartnerirådgivningen), var til stede for at fortælle om hhv. egne erfaringer med skovlandbrug, og hvordan man passer og plejer de forskellige sorter bedst.

Deltidslandmand Anders Bo Nielsen kalder dagens arrangement for intet mindre end "perfekt".

Han har allerede snuset en smule til skovlandbrug, idet han har plantet frugttræer på et mindre areal. Han vil dog gerne gøre mere ud af det og undersøge, om det kan give en ekstra indtjening, men han har manglet en plan for det fremadrettede arbejde.

"Jeg har også bier, så det vil gavne dem. Og jeg vil gerne være med i netværket, som kan hjælpe mig," siger Anders Bo Nielsen, med henvisning til det skovlandbrugsnetværk der er oprettet i forbindelse med projektet.