Annonce
Annonce
De økologiske ægproducenter får ikke mulighed for i en overgangsfase at supplere med op til fem pct. konventionelle proteinkilder til hønsefoderet, og det ærgrer Lars Bredahl, at myndighederne tilsyneladende sætter jura over dyrevelfærd i en kritisk situation for hele branchen. Foto: Morten Telling
Ægproducenter får afslag på at benytte ikke-økologiske proteiner i stedet for fiskemel
Ifølge Landbrugsstyrelsen har de økologiske ægproducenter ikke mulighed for at benytte de såkaldte katastrofebestemmelser, selvom de er udfordret efter fundet af PFAS, der havnede i æggene via det fiskemel, som tidligere udgjorde en vigtig bestanddel af hønsenes foder.
De økologiske ægproducenter har på baggrund af fundene af PFAS i økologiske æg efterlyst en tidsbegrænset dispensation, så de kunne tilsætte en lille, men meget væsentlig andel, på op til fem pct. ikke-økologiske proteinkilder til foderet med hjemmel i økologiforordningens katastrofebestemmelse.
Da der i slutningen af januar blev fundet PFAS i økologiske æg fra danske producenter, valgte branchen straks at udfase fiskemel fra foderet, da det blev betragtet som hovedkilden til PFAS-forureningen. Samtidig sendte Økologisk Landsforening en anmodning til Fødevareministeriet, for at forhøre sig om mulighederne for at sikre tilstrækkelige mængder af PFAS-frit foder til de økologiske høns.
Siden har ægproducenterne og foderstofferne arbejdet på højtryk for at finde alternativer til fiskemelet, der kan sikre, at hønsene fortsat får de nødvendige aminosyrer og vitaminer, som de tidligere fik via det PFAS-inficerede fiskemel.
Det har vist sig at være en temmelig krævende opgave, og derfor havde branchen håbet på en hjælpende hånd fra myndighedernes side. Men efter at have gransket reglerne afviser juristerne i Landbrugsstyrelsen, at det med afsæt i de såkaldte katastrofebestemmelser, er mulighed for at dispensere fra de gældende økologiregler på området.
Den melding ærgrer ægproducent Lars Bredahl, som gerne så, at foderstoffirmaerne fik mere tid til at udvikle de helt rigtige foderblandinger, så man sikrer, at ingen behøver at gå på kompromis med hønsenes velfærd, når de ikke længere har fiskemel på menukortet.
Jeg er forsigtig optimist
I de nye foderblandinger bliver fiskemelet erstattet med forskellige proteinkilder, men ifølge Lars Bredahl har det i nogle besætninger give udfordringer med en mere vandig afføring, som giver en klæbrig strøelse i staldene. Hvis ikke branchen finder en permanent løsning på den udfordring, kan han godt frygte for eventuelle langtidseffekter ved brug af de nye foderblandinger.
Der er ingen tvivl om, at det eneste rigtige at gøre var at fjerne fiskemelet fra foderet, da vi opdagede, at æggene indeholdt PFAS, men jeg ærgrer mig over, at myndighederne tilsyneladende sætter juraen over dyrevelfærden.
— Lars Bredahl, forperson i Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening
”Jeg har ikke det totale overblik over, hvordan det går rundt om hos alle de økologiske producenter, men her på gården har vi endnu ikke oplevet væsentlige ændringer i dyrenes velfærd og ydeevne, så jeg er forsigtig optimist,” siger den jyske ægproducent, som er forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.
Vi gjorde det rigtige
Mange års erfaringer fra de danske hønsestalde viser dog samtidig, at de højtydende æglæggende høns ofte er meget fintfølende over for selv små ændringer i fodersammensætningen. Derfor er det ifølge Lars Bredahl vigtigt, at de økologiske ægproducenter holder nøje øje med, at der ikke kommer symptomer på stress i besætningerne.
”Der er ingen tvivl om, at det eneste rigtige at gøre var at fjerne fiskemelet fra foderet, da vi opdagede, at æggene indeholdt PFAS, men jeg ærgrer mig over, at myndighederne tilsyneladende sætter juraen over dyrevelfærden,” siger Lars Bredahl om meldingen fra Landbrugsstyrelsen, som i værste fald risikerer at forringe dyrevelfærden i de økologiske hønsestalde.
Ifølge Landbrugsstyrelsen fremgår det af økologiforordningen almindelige katastrofebestemmelse, at en situation kan betegnes som en katastrofesituation, hvis der er tale om 'ugunstige vejrforhold', 'dyresygdomme', en 'miljøhændelse', en 'naturkatastrofe eller en 'katastrofal hændelse' samt eventuelle sammenlignelige situationer.
Styrelsen mener dog ikke, at kriterierne for at bruge bestemmelsen er opfyldt, da der ikke er tale om en konkret hændelse, men en baggrundsforurening.
Da der heller ikke er tale om et ulovligt produkt eller en situation, hvor myndighederne fraråder den danske befolkning at spise økologiske æg med det fundne indhold af PFAS, vurderer Landbrugsstyrelsen, at PFAS-æg ikke er omfattet af katastrofebestemmelserne.
Muligheden for at anvende katastrofebestemmelsen i økologiforordningen gælder specifikt fejlslagen produktion af økologisk foder eller omlægningsfoder, og Landbrugsstyrelsen konstaterer, at der er tale om en specifik forekomst af en forurening, men at denne ikke kan henføres til en specifik hændelse af begrænset geografisk omfang.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.