Ægproducent om PFAS-fund: »Det er en forfærdelig situation«

Den økologiske ægproducent Lars Bredahl skal netop til at bestille nyt foder hjem til sine 14.000 høns, men det bliver ikke den sædvanlige foderblanding i denne omgang.

Det skyldes, at DTU Fødevareinstituttet netop har udgivet et notat, der viser, at økologiske æg indeholder så store mængder PFAS, at børn frarådes at spise mere end 2,5 æg om ugen. Ifølge DTU er kilden til forureningen det fiskemel, som økologerne bruger i deres foder.

”Det er en forfærdelig situation, vi er endt i. Jeg er fyldt med forfærdelse over, at denne forurening er havnet i vores foder. Fiskemel skal fjernes fra vores foder med det samme,” siger Lars Bredahl, der også er forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening (ØL).

Fjerner man fiskemelet fra foderet, er det dog vigtigt at erstatte det med noget andet, fordi melet giver hønsene protein og vigtige aminosyrer, som er fundamentale for deres velfærd og produktionen af æg.

”Jeg forventer at kunne få leveret en fodersammensætning, som er tæt på det, mine høns er vant til. Der er dog en risiko for, at det fører til en lavere produktion og et øget foderoptag, så det kræver, at man som producent holder ekstra godt øje med sine dyrs velfærd og sundhed,” siger han og tilføjer, at ØL vil anmode om at katastrofebekendtgørelsen kan træde i kraft, hvilket vil give producenterne mulighed for at bruge få pct. konventionelle midler som erstatning for fiskemelet.

Sagen kommer i en i forvejen svær periode for producenterne, som har været ramt af dårlig økonomi og fund af brystbensbrud hos hønerne. Derudover betyder truslen fra fugleinfluenzaen, at producenterne atter skal holde deres fjerkræ inden døre eller under overdækning i hønsegården.

”Jeg håber meget på, at mine kolleger ikke mister modet, men jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at det er lidt op ad bakke, når vi ser på de andre udfordringer i vores branche. Som producenter går vi hver eneste dag i vores stalde og kigger på vores dyr og forsøger at gøre det så godt for dem, som vi kan, og nu er vi så ramt af en usynlig trussel, som heller ikke kan ses på dyrene,” siger Lars Bredahl.