Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Sensorer, der registrerer køers adfærd, er udbredt i den danske mælkeproduktion, men et sensorsystem til kalve under seks mdr. er til gengæld ikke. Det til trods for at behovet er særligt relevant i ko-kalv-kontaktsystemer, som flere økologer afprøver, og hvor det kan være udfordrende at overvåge den enkelte kalv.

Derfor er Innovationscenter for Økologisk Landbrug sammen med det Hollandske firma CowManager i gang med at udvikle og afprøve aktivitetssensorer, som er tilpasset til at registrere adfærden hos kalve. Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.

Gert Glob Lassen er økologisk mælkeproducent på Ellinglund ved Silkeborg, og han er med til at afprøve de nye sensorer til de små kalve. På Ellingelund går kalvene sammen med deres mor de første tre uger, og derefter parres de med en ammetante. Hver ammetante tager sig af tre-fire jævnaldrende kalve. Kalvene drikker derfor alt mælk fra en ko, og det gør manuel overvågning af deres mælkeindtag en del sværere, end hvis de drak mælk fra f.eks. en suttespand.

Sensorene isættes kalvene i forbindelse med påsætning af øremærkerne, og begynder altså allerede at samle data fra kalvens første dag.

"Aktivitetssensorerne er et virkelig godt værktøj, som jeg kigger på flere gange om dagen," fortæller Gert Lassen.

"Jeg skal stadig observere kalvene, men sensoren er skrap til at detektere, hvis kalven ikke æder eller drikker nok, og så giver den en alarm," forklarer han.

Selvom kalvene på Ellinglund har masser af mælk til rådighed, kan nogle af kalvene have problemer med at få pattet nok. Særligt for de små kalve er det vigtigt at kunne reagere hurtigt, hvis der sker ændringer i deres adfærd, da det hurtigt kan gå ned af bakke, hvis kalven ikke indtager nok energi og væske. Derfor har Gert Glob Lassen også overblikket over de yngste kalve let tilgængeligt i den app, der er forbundet med sensorerne.

Observationer viste udfordringer

Adfærden hos kalvene på Ellinglund blev observeret i forbindelse med udvikling af sensorerne for at opbygge et datasæt, der potentielt både kan bruges af CowManager til at udvikle sensorernes genkendelse af en række adfærdsmønstre samt hjælpe med at sikre, at sensorerne kan give rettidige og relevante alarmer til landmanden.

Observationerne blev udført i et samarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Københavns Universitet, og bestod af tre-fire timers perioder, hvor kalvene fik registreret alle adfærdsændringer. Desuden undergik kalvene grundige sundhedstjek. 

Observationerne viste nogle af de udfordringer, systemet står over for, for konsulenterne stødte på situationer, hvor en kalv syntes syg på grund af lav aktivitet og manglende respons på sin kos tilstedeværelse, men ved en nærmere sundhedskontrol dog var rask. Omvendt observerede de også kalve, der virkede aktive i den observerede periode og forsøgte at patte koen, men som ved en nærmere sundhedskontrol var på vej mod dehydrering

Visuelle observationer kan derfor snyde, og det er som minimum vigtigt at være opmærksom på at udvælge tidspunkter på dagen til sine observationer, hvor kalvene forventeligt er aktive, f.eks. i forbindelse med at køerne kommer tilbage efter malkning. Når sensorerne er færdigudviklet, får landmanden data fra 24 timer i døgnet, hvilket kombineret med daglige observationer, giver et meget mere fyldestgørende indblik i kalvenes trivsel. 

Ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan sensorerne blive et effektivt værktøj til forskning, fordi det giver mulighed for meget nemmere at opnå et stort datasæt til sammenligning af forskellige versioner af ko/kalv-systemer sammenlignet med observationer baseret på video eller tilstedeværelse i stalden. Dermed kan man potentielt hurtigere finde ud af, hvordan ko-kalv-systemer skal opbygges for at være mest optimale for både kalven og koen.