Vestpå måtte Mikkel Berggreen se langt efter økologiske råvarer, så nu dyrker han dem selv - og forærer dem væk

Hver gang Mikkel Berggreen berører tomatplanternes blade, forstærker og spreder han en syrlig-sød, varm og grøn duft i væksttunnellen. Hos journalisten vækker de liflige tomatdufte dejlige måltidsminder. Sådan er det ikke for Mikkel Berggreen.

”Jeg har lidt svært ved at synes noget om duftene, for jeg er ikke forundt lugtesansen. Men jeg kan forestille mig, at der er rigtig mange dufte i luften lige nu,” siger den 31-årige vestjyde, der efterlever en klar vision om at være selvforsynende med ikke mindst tomater og andre grøntsager.

Heldigvis fejler smagssansen ikke noget.

”Det er for smagens skyld, at jeg gør det her. Jeg kan ikke købe en kvalitet i en butik som den her,” siger han og holder en helt nyhøstet bøftomat op foran ansigtet, der udstråler en næsten barnlig glæde.

”Det er svært at få virkelig gode, økologiske råvarer - især her vestpå, hvor jeg kun finder de gængse 50 økologiske varer i en Netto,” siger Mikkel Berggreen og fortsætter med at løsne frugterne fra de velplejede planter.

Sirligt og respektfuldt placerer han de solmodne tomater i mange farver og former på en bakke.

Drevet af de gode råvarer

Væksttunnellen, hvor han er på høsttogt en sen aften i august, tilhører naboen til Bakkegården. Det lille, alsidige brug, hvor han selv bor, ligger ved Næsbjerg nær Varde i Vestjylland. Han arbejder som pædagog, men så snart han har fri, driver han på Bakkegården 4,7 ha med selvforsyning, havebrug, natur og bæredygtighed i højsædet.

Han vil meget gerne hjælpe andre med at komme i gang med det, og han er derfor blandt andet aktiv i Praktisk Økologi. Det er en forening af havedyrkere med fingrene dybt nede i mulden og de økologiske grundprincipper.

Her formidler han gerne sin glæde for friske råvarer, sjældne sorter og har skrevet artikler som 'Høns er selvforsynerens gave' til magasinet med samme navn som foreningen.

”Det, der driver mig? Hvis jeg vil have virkelig gode råvarer, må jeg selv dyrke dem – og også sikre mig, at min familie og venner har adgang til dem. Skulle jeg gøre det her for mig selv, ville jeg ikke gøre det i så stor skala. Det giver først mening, når andre bliver en del af det,” siger Mikkel Berggreen og forklarer, at han primært forærer overskuddet af sine økologiske anstrengelser i køkkenhave og væksttunnel væk.

”Det kan være, at de hjælper mig med noget andet, men det vigtigste for mig er, at jeg giver mennesker adgang til gode råvarer. Det er også derfor, jeg gerne vil inspirere andre, jeg ikke kender personligt, til at komme i gang selv – især gennem Instagram.”

Mikkel Berggreen forklarer, at det ikke behøves at være inspiration til selvforsyning i så stor stil, som han gør det.

”Jeg er pædagog og tror på, at det betyder noget, at du lærer ved at have ting i hænderne. Det at gøre folk bevidste om selvforsyning er for mig at tage noget af sit eget liv tilbage. At få ejerskab over skaberdelene i vores liv.”

Måske lyder det lidt højtsvævende, men Mikkel Berggreens konkrete råd er helt jordnært: Du tager bare et frø, putter det ned i jord, vander, luger og så høster du.

”Jeg synes, at det er fantastisk, når de, der spørger om hjælp, kommer tættere på jorden. Min erfaring er, at de så også får en skarpere kritisk sans over for, hvad de kommer i munden.”

80 bøger om havebrug

Et af økologiens grundprincipper handler om kredsløb. Om at give, høste på det givne og give videre. Mikkel Berggreens vej ind i tomatglædens hjul er i flere omgange blevet speedet op af en inspiration udefra, som han i dag selv kaster rå lunser af videre.

Han er vokset op i en familie med et fritidslandbrug og har altid været med til at dyrke jorden og køkkenhaven. Da han blev 17 år, begyndte tankerne om selvforsyning at rive mere og mere i hans virkelyst.

”Jeg er opvokset på programmer og litteratur af Frank Erichsen, Camilla Plum og Søren Ryge. Jeg blev totalt fanget af dem. Jeg er måske den eneste på min alder, der har 80 bøger om jordbrug. Når jeg finder en havebog med et eller andet sjovt perspektiv i udlandet, bliver jeg begejstret. Jeg fyldes bare af den der nysgerrighed efter at lære og prøve noget nyt.”

Tomatglæden accelererede for alvor, da han flyttede ud på Bakkegården. Til at starte med dyrkede han tolv sorter af tomater. Antallet fik snart vokseværk. Gennem sit økohave-netværk fik han kontakt til Yen Frydensberg Egebak, havebogsforfatter og et velkendt ansigt i økologiske selvforsyner-kredse.

”Hun har bare så stor forstand på tomater. Selv om jeg er faldet ned i lidt af et kaninhul, så nørder hun altså mere end mig. En dag besøgte jeg hende, og ude i hendes drivhus startede hun med at lange to sorter af tomater over til mig, jeg lige skulle smage. Det er en kliche at sige, at jeg var i himlen.”

Gør det smart og nemt

Det er en af åbenbaringerne, der har åbnet Mikkel Berggreens øjne for den enorme diversitet, der er i smagen af tomater. Og med de gentagne øjenåbnere har han fået mange flere sorter i sit eget planteudvalg. Nu er han oppe på 52. Selv om det faktum, at han dyrker tomaterne sideløbende med en stor køkkenhave, holder høns og har nogle grise på Bakkegården lyder meget omfattende, behøver det nu ikke tage så mange timer at drive stedet.

”Der er selvfølgelig spidsbelastninger, men det handler om at gøre det smart og etablere det, så det er nemt at holde ved lige. Når det først kører, er jeg måske i snit en time om ugen i den her væksttunnel. Og en time til halvanden i haven.”

Eksempler på de smarte løsninger i væksttunnellen er et drypvandingsanlæg, og at han begrænser rodukrudt ved at dække jorden med delvist omsat kompost. Og ellers sørge for, at jorden dybere nede er ”i en god kultur.”

Ud over væksttunnellen har han yderligere tre drivhuse hjemme på Bakkegården. I alt dyrker han cirka 175 tomatplanter, som gerne skulle give et sted mellem 300 og 400 kilos høst. De mange kilo bruger han især sin trykkoger til at gemme til vinteren.

Han laver tomatsovse, ketchup og chutney. Nogle portioner bliver også kogt ind, så han får et koncentrat. Andre ender som semidryed-varianter. De sidste grønne tomater i slutningen af sæsonen bliver syltet. Han løfter et syltetøjsglas, han har stående i væksttunnellen. Det er en slags tomatsovs, han selv har lavet helt fra bunden.

”Den her er henkogt. Tomaterne bagte jeg i ovnen sammen med selleri og løg, så blendede jeg det, tilsatte lidt eddike, chili, citron og lidt sukker. Før jeg hældte det på glas, trykhenkogte jeg det for en sikkerheds skyld for i værste fald at undgå en giftig pølseforgiftning.”

Tog hjem fra studenterrunden

Mikkel Berggreen tager glasset med tomatsovsen og holder det i hånden. Han bliver ganske enkelt glad af at se det konkrete resultat.

”En ting er at frembringe tomaterne og høste som nu. Det næste er alt det, de kan blive til. Alle de måltider. For mig er det ærefrygtigt. Lige nu er det et produkt, jeg skal tage vare på. Det vil være væk om tre dage, hvis jeg ikke arbejder med naturen,” siger han.

Når det skal ske, altså når han skal tage vare på produkterne, kan han for eksempel ikke lige komme til en familiefødselsdag.

”Det har folk, der kender mig, efterhånden lært. Det lyder totalt åndssvagt, men da jeg blev student, tog jeg hjem fra vores studenterrunde for at hyppe mine kartofler,” storsmiler den køkkenhaveglade vestjyde.

Han arbejder med rytmen i året. Da vi besøgte ham høstede han tomater. Når det er overstået, plejer han at synes, at det er dejligt at kunne slippe tankerne om, hvorvidt der går skimmel i tomatplanter og -frugter. Så kommer der den haverolige vinter. Og nu - her i januar - starter han så med at forspire chili og peberfrugt. I marts er det tomaternes tur. Og han ser frem til næste sommers høst:

”Den rytme er fantastisk. Den holder jeg virkelig meget af.”