Annonce
Annonce
Thise laver nye kartoner af træ
Som landets første mejeri begynder Thise snart at levere sin mælk i en ny og mere klimavenlig karton, som er baseret 100 procent på træ.

Med lanceringen af de nye træ-baserede mælkekartoner tager Thise Mejeri endnu et skridt i retning af en mere klimavenlig produktion. Foto: Thise Mejeri
Det er ikke kun ude på gårdene hos Thises økologiske leverandører, at der bliver arbejdet målrettet med at reducere klimaaftrykket. Salling-mejeriet lancerer nu en ny mælkekarton, som er lavet af træ fra de skandinaviske skove.
Som hidtil er selve pappet i kartonen baseret på træmasse, men fremover vil såvel yder- som indersiden heraf være helt ubleget. Endvidere vil plastmembranen på kartonens yder- og inderside, der sikrer kvalitet og holdbarhed, fremover være baseret på træolie, der er udvundet af fyrretræer fra Skandinavien.
Det er første gang i Danmark, at et mejeri sender en karton i handlen, hvor al kartonmaterialet inkl. plastmembranen stammer fra træmasse fra skandinaviske skove, oplyser Thise Mejeri.
Fakta om Thise Mejeris nye karton
- Den nye karton reducerer CO2-udledningen med 16 procent sammenlignet med CO2-udledningen fra de eksisterende Thise-kartoner.
- Al biomassen til såvel produktion af pap og af plastmembran til den nye kartoner stammer fra FSC-certificerede og kontrollerede, skandinaviske skove.
"Vi er meget glade for, at vi i samarbejde med vores kartonleverandør, Elopak nu vil kunne sende en mælkekarton ud i handlen, som helt og holdent er baseret på fornybar og regionale kilder” siger direktør for Thise Mejeri," Poul Pedersen.
Han forventer, at den nye fossilfri karton bliver indfaset i hovedparten af mejeriets kartoner i løbet af første halvår 2020.
"Det har i forbindelse med overgangen til at bruge de klimaforbedrende kartoner været vigtigt for os, at vi i rig udstrækning har kunnet bibeholde det karakteristiske Thise-design og farvevalg på vores nye kartoner. Farvetonen er klart brunere og fremtræder hermed mere klimakorrekt. Alligevel er det lykkedes os, at kartonerne har kunnet bevare de kendte mælkesignalfarver sammen med det særlige Thise-design, som vi ved er værdsat af vores kunder", siger Poul Pedersen.
Hos Coop er Mathias Hvam, ansvarlig for cirkulær økonomi og emballage godt tilfreds med de nye kartoner:
"Coop har med vores emballagestrategi forpligtet os til, at omstille vores emballager til bæredygtige løsninger. Thises nye kartoner er et vigtigt og stort skridt på denne rejse. Vi bruger rigtig mange mælkekartoner i Danmark. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi ser ind i, hvordan de kan gøres mere miljøvenlige," siger han.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.