Svenske forbrugere kårer Arlas klimamælk som Årets Madbluff

Med 6.862 stemmer fik Arlas ”Netto noll”-mælk tæt på hver tredje stemme i forbrugerorganisationen Äkta varas årlige kåring af den fødevare, som vildleder kunderne mest. Svenskerne mener, at der er tale om greenwashing, fortæller grundlægger af Äkta vara, Björn Bernhardson:

”At kompensere for klimaet, som Arla gør med det her produkt, er godt, men at sige, at det er en form for nulsumsspil, fordi man planter træer et sted, er at gå alt for vidt, synes folk,” ​​siger han til Fri Köpenskap.

Den holdning deler de svenske forbrugere med den svenske forbrugerombudsmand, som i efteråret 2021 trak andelsmejeriet i retten, da myndigheden mener, at Arla greenwasher øko-produkterne ved at anprise dem som klimaneutrale med teksten "netto-nul klimaaftryk". Ifølge Forbrugerombudsmanden kan Arla ikke bevise, at postulatet er korrekt.

Arla fik medhold i en lignende sag hos Fødevarestyrelsen, som Margarineforeningen havde anlagt i Danmark, men den afgørelse blev efterfølgende sendt i Miljø- og Fødevareklagenævnet af blandt andre Forbrugerrådet Tænk.

Der er heller ikke faldet en endelig afgørelse på den anden side af Øresund, hvor Arla Sverige hidtil har afvist, at der er tale om greenwashing med en begrundelse om, at Netto-nul henviser til, at der kompenseres for udledningen i produktionen. Ifølge mejerikoncernen kan det ske i projekter, der optager en mængde drivhusgasser, der svarer til udledningen, eller ved køb af klimakreditter.

I en direkte kommentar til kåringen som Årets Klimabluff, skriver Arla:

"Der er få, der har så rene og naturlige produkter som Arla - køber man mælk får man mælk og intet andet. Nomineringen har ikke noget at gøre med selve produktet. Det er vores markedsføring 'Netto Zero', som nogle sætter spørgsmålstegn ved. Vi har aldrig forsøgt at vildlede nogen, men vi vil undersøge, om vi kan gøre kommunikationen om vores arbejde med bæredygtighed tydeligere i fremtiden.”

Flere klager over greenwashing

”Årets vinder adskiller sig fra tidligere års vindere ved, at det ikke er selve produktet, men kommunikationen om produktet, der bliver betragtet som bluff,” siger Björn Bernhardson, som mener, at der er tale om en international tendens, og henviser til, at det var en ”klimaneutral kyllingefilet”, som vandt den tyske pendant til Årets Madbluff.

Samlet modtog Äkta vara 186 kandidater til Årets Madbluff. Det er rekordmange, og organisationen oplyser, at det er en tydelig tendens, at et voksende antal af kandidaterne er indstillet, fordi forbrugerne mener, at der er tale om greenwashing. Det er dog stadig hovedparten af produkterne, som bliver indstillet på grund af vildledning i forhold til selve indholdet af varerne.

Et økologisk Änglamark-produkt med frugtgodbidder, som indeholder 95 pct. æbler var med blandt de seks finalister til antiprisen, da indholdet på emballagen bliver markedsført som et jordbær-produkt, selv om kun fem pct. af indholdet består af jordbær.