Strategi mod madspild har slået fejl, og det har flere konsekvenser

Målsætningen om at reducere madspild i USA har slået fejl. En ny rapport sætter fokus på de store besparelser over en bred kam, der er ved at forebygge madspild. Også herhjemme er der med en nylig kortlægning af madspild fokus på omfanget.

Færre udledninger af drivhusgasser, mindre arealforbrug, lavere vandforbrug, reduceret brug af gødning, et renere vandmiljø og højere biodiversitet.

Fordelene ved at reducere madspild er mange, påpeger den amerikanske miljøstyrelse, EPA, med ovennævnte eksempler, og derfor satte politikerne i 2015 et mål om at reducere landets madspild med 50 pct. frem mod 2030. Der er dog stort set ikke sket noget på området siden, og derfor har styrelsen i en ny rapport sat spot på den enorme belastning fra madspild for at kickstarte processen. Omtrent 35 pct. af al mad i USA bliver aldrig spist, og tallet er ikke unikt for USA, da FN har beregnet, at ca. en tredjedel af al produceret mad i verden går til spilde.

»Madspild er en stor faktor bag klimaforandringerne, og at forebygge det har stor virkning og er en løsning, der er mulig at gennemføre,« siger Shannon Kenny, der er seniorrådgiver for fødevaretab og madspild hos EPA og medforfatter på rapporten, til miljøorganisationen NRDC’s hjemmeside.

Man sparer penge

Claudia Fabiona, der også har bidraget til rapporten og er en del af teamet for bæredygtig håndtering af mad hos EPA, supplerer:

»Det er et af de områder, hvor du hver dag kan handle til gavn for klimaet, hvad enten det drejer sig om at planlægge måltider, indkøb eller kompostering af rester. Og det bedste ved at reducere madspild sammenlignet med andre klimaløsninger som at installere varmepumper eller købe en elbil er, at vi beder folk om at spare penge – ikke at bruge flere.«

Mængden af madspild har i løbet af produktionen udledt, hvad der årligt svarer til 42 kulfyrede kraftværker, forbrugt samme mængde vand som 50 mio. amerikanske husstandes forbrug, forbrugt 6.350 mio. kg gødning – svarende til al den gødning, der bruges i landets årlige dyrkning af planter til human konsum og optaget 560.000 km² landbrugsjord, hvilket er størrelsen på staten Californien og New York. Tilsammen. Og de tabte kalorier kunne have brødfødt over 150 mio. mennesker. Blot 10 pct. af madspildet vurderes som uspiseligt, altså hvor der er tale om uundgåeligt madspild såsom ben og skaller.

Rapporten konkluderer samtidig, at den største miljøgevinst ikke opnås ved at recirkulere madspildet, men ved helt at undgå det. På baggrund af rapporten har NRDC illustreret seks scenarier for håndteringen af madspild og rangeret dem efter, hvilke scenarier der har størst positiv effekt. Øverst ligger forebyggelsen af madspild. Dernæst følger brugen af den overskydende mad til at brødføde først mennesker og så husdyr.

Rangeret på fjerdepladsen ligger brugen af madaffald til energiproduktion, på femtepladsen er kompostering og i bunden som sidste udvej ligger forbrænding af mad.

Første kortlægning herhjemme

En rapport fra Fødevareministeriet udgivet i sommer, som var den første samlede kortlægning af dansk madspild, viste, at 814.000 ton mad hvert år ender i skraldespanden herhjemme.

Fødevareindustrien tegner sig for den største andel af spild; 385.000 ton årligt, hvoraf mejerierne udgør den største del af industriens spild med 218.000 ton. I 2022 opdateres tallene for husholdningernes madspild, da sidste års kortlægning tog udgangspunkt i 2017-tal.

På verdensplan ryger 88 mia. ton mad hvert år i skraldespanden, og madspild står globalt for ca. 8 pct. af menneskets samlede udledning af drivhusgasser, fordi fødevarer belaster klimaet i flere led; både under produktion, transport, tilberedning og bortskaffelse.