Annonce
Annonce
Stor bekymring blandt danske børn: Biodiversitetskrisen banker på
Både leve- og fødemuligheder for dyr og planter bliver færre og færre. Udfordringerne bekymrer danske børn, og samtidig oplever flere forældre, at børnene i høj grad gerne vil hjælpe både dyr og planter i den danske natur, viser ny undersøgelse.

Hele 84 pct. af de adspurgte børn i en ny undersøgelse pointerer, at de gerne vil hjælpe med at skabe nye steder, hvor dyr og planter kan leve og finde føde og næring. Foto: Colourbox
4 ud af 10 danske børn bekymrer sig ”i høj grad” eller ”nogen grad” for biodiversitetskrisen.
Det viser en ny undersøgelse udført af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening. Den viser, at 41 pct. af de danske børn bekymrer sig om biodiversitetskrisen ifølge deres forældre. Bekymringen blandt børnene er høj og falder tilbage på, at hele 67 pct. af de 5-12-årige har hørt om, at dyr og planter er ved at forsvinde i naturen.
Hele 84 pct. af de adspurgte børn pointerer desuden, at de gerne vil hjælpe med at skabe nye steder, hvor dyr og planter kan leve og finde føde og næring. Bekymringen blandt børnene kan føre til handling på området, og det giver anledning til optimisme for fremtiden, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
"Naturen mangler plads, og derfor er det enormt positivt, at så mange børn har lyst til at skabe levesteder og komme arterne til undsætning. På den korte bane vil det forhåbentligt betyde, at naturen får mere plads i haverne og rundtomkring på skoler og institutioner. Men mest af alt giver det håb for fremtiden, at morgendagens voksne kerer sig om naturen og har lyst til at gøre en konkret forskel," siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, i en pressemeddelelse.
Initiativrige organisationer
I samarbejde med frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi, Det Danske Spejderkorps samt støtte fra Villum Fonden kan pædagoger fra SFO’er, spejderkorps og klubber nu få hjælp til at sætte gang i handlingen.
Samarbejdet mellem de fire organisationer skaber rammer for et naturforløb, hvor børnene selv skal eksperimentere med at forbedre levevilkårene for vilde arter i deres eget lokalområde. Det kan eksempelvis være opbygning af kvashegn og fuglekasser, såning af vilde blomster eller (gen)skabelse af naturlige vandhuller. Udover de praktiske tiltag modtager børnene også faglig undervisning om den vilde natur og forskellige arters behov.
Der findes allerede flere forskellige initiativer i kommuner rundt om i landet: I Helsingør Kommune modtog alle dagtilbud og indskolinger i 2021 et såkaldt biodiversitets-kit, der blandt andet indeholdt frø og øvrige materialer til såning og insekthoteller.
I Skanderborg og Odder er biodiversiteten også trukket ned i børnehøjde. Her har kommunernes fælles affaldsselskab, RenoSyd A/S, opført kvashegn langs 21 skoler i lokalområderne. Det betyder, at forældrene nemt kan komme af med haveaffaldet, samtidig med at børnene får indsigt i udnyttelse af affald til gavn for biodiversiteten.
Landbruget kan også gøre en forskel
Ifølge Den Danske Rødliste 2019, er 1.844 danske dyre- og plantearter truede i en sådan grad, at de er i fare for at uddø. Det er især arter, der betegnes som specialister, der er sårbare overfor biodiversitetskrisen. Det er arter, der eksempelvis kun lever på én værtsplante, har én bestemt fødekilde eller stiller særlige krav til fugtighed og temperaturer.
Biodiversiteten i Danmark er udfordret på flere forskellige fronter, men især arealanvendelsen spiller en stor rolle for de danske dyre- og plantearter. Mere end 60 pct. af Danmarks areal er dækket af landbrug, der sjældent tilgodeser arternes behov for næringsfattig jord, dødt ved, vandhuller, stendynger mm.
Landmændene har dog flere muligheder for at hjælpe de trængte arter; landbrugsorganisationer tilbyder nemlig hjælp til landmænd, der ønsker mere biodiversitet på deres bedrift. Tiltagene er vidtrækkende og omhandler blandt andet levende læhegn, grøftekanter, blomsterstriber og insektvolde. Ifølge Seges Innovation er et såkaldt Naturtjek af bedriftens arealer hverken omfangsrigt eller bekosteligt. Til gengæld gavner Naturtjekket naturen og arterne på bedriften.
I 2019 bragte Økologisk Nu historien om landmanden Ole Jakobsen fra Vildbjerg, der fik et Naturtjek af specialkonsulent Andrea Oddershede fra Seges og naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen fra Sagro.
"Jeg havde regnet med, at et Naturtjek var lidt som et miljøtilsyn, hvor der kommer nogen og kigger én over skulderen. I stedet gennemgik vi ejendommen, og jeg er overrasket over, hvor meget man egentlig kan gøre, som gavner naturen - og ikke mindst over, at det bedste, man ofte kan gøre, er at gøre ingenting," sagde Ole Jakobsen dengang.
Flere artikler fra samme sektion
Dyrevenner tropper op med kaffe på OK's hovedkvarter for at få turbokyllingen ud af Coop
Coop har længe vaklet med at udfase turbokyllingen fra sit sortiment, og Anima har derfor sat sig med informationsmateriale og kaffe foran OK's hovedkontor for at komme i dialog med koncernens direktør, som også er næstformand i Coop Danmarks bestyrelse.
Vild start for Madmarked: Det overgår vores vildeste fantasier
Over 10.000 glade kunder lagde vejen forbi Alma på Sylows Allé i løbet af butikkens første fire åbningsdage.
Irmas afløser åbner med verdensnyheder og en gammel kending på hylderne
Alma Madmarked bliver den første dagligvarekæde, som sælger produktserien Noma Projects, mens det næppe overrasker ret mange, at det københavnske madmarked overtager Irmas passion for det økologiske sortiment hos Thise Mejeri.